Besluttet 6. maj, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa
Kultur- og Fritidsudvalgets Kunstpris 2026
Børn og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget vælger, hvem der skal modtage Kultur- og Fritidsudvalgets Kunstpris 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 6. maj 2026
- Status
- Besluttet. Elisabeth Hertzum blev valgt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, hvem der skal
modtage Kultur- og Fritidsudvalgets Kunstpris i 2026.
Kunstprisen blev indstiftet af Kultur- og Fritidsudvalget den 5. februar 2025 (sag nr. 14) og
uddeles i 2026 for anden gang. I 2025 blev prisen tildelt væveren Hanne Vedel.
Kunstprisen skal understøtte Kultur- og Fritidspolitikken, i særdeleshed indsatsområdet
Stjerner at se op til, der handler om, at udøvere på alle niveauer skal have mulighed for at
udvikle deres potentiale. Ved at fejre og hylde lokale inspirerende rollemodeller anspores
borgere i alle aldre til at være kunstnerisk ambitiøse, udvikle deres potentiale og bidrage til
fællesskabet med høj kunstfaglig kunnen.
Retningslinjerne fastlægger, at Kultur- og Fritidsudvalgets Kunstpris tildeles en nulevende,
lokalt forankret udøvende kunstner eller kunstnergruppe, som:
Prisen gives med det formål:
at hylde en person, gruppe eller forening, der gennem et kunstnerisk virke af høj kvalitet
har ydet et særlig positivt bidrag til kulturlivet i Aabenraa kommune og /eller
at hylde en person, gruppe eller forening, der gennem et kunstnerisk virke af høj kvalitet
har gjort Aabenraa Kommune kendt udadtil i kulturel sammenhæng
Prisen kan tildeles en nulevende, lokalt forankret udøvende kunstner eller kunstnergruppe.
Kandidater til kunstprisen skal være opvokset i eller have boet en årrække i Aabenraa
kommune. Kunstprisen kan gå til kunstnere inden for alle kunstarter – dog undtaget musik,
som er omfattet af den særskilte Musikpris.
Kandidater kunne indstilles af både enkeltpersoner og foreninger og lignende frem til den 22.
februar 2026. Kultur og Fritid opfordrede bredt til at indsende forslag.
Der er i alt modtaget tre indstillinger. Et fagudvalg bestående af repræsentanter fra Aabenraa
Bibliotekerne, Billedkunstrådet og Forvaltningen har som opgave at indstille tre til fire
kandidater til at modtage prisen. Da den ene kandidat ikke lever op til kriterierne, indstilles der
to kandidater.
Kunstprisen uddeles den 11. juni 2026 i forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets årlige
sommertræf.
Økonomi og afledt drift
Der er afsat 0,010 mio. kr. og prisen finansieres af midlerne fra aftalebaseret aktiviteter.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Børn og Kultur indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget vælger, hvem der skal modtage Kultur- og Fritidsudvalgets
Kunstpris 2026.
Beslutning
Elisabeth Hertzum blev valgt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 6. maj 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.