Besluttet 6. maj, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa
Udpegning af medlemmer til Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune
Børn og Kultur indstiller, at Jonas Kjeldgaard Sørensen og Iben Johansen, godkendes som medlemmer af Billedkunstrådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 6. maj 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget udpege to medlemmer til Aabenraa Kommunes
Billedkunstråd for perioden 2026-2029.
Ifølge Billedkunstrådets vedtægter udpeger Kultur- og Fritidsudvalget rådets fem medlemmer.
Heraf er de fire indstillet af de stedlige kultur- og kunstforeninger (Kulturelt Samråd), og ét er
indstillet af Forvaltningen.
Valget er koordineret i forhold til kommunalvalget. Medlemmerne vælges for fire år ad gangen,
dog således at tre medlemmer afgår eller genvælges samme år som kommunalvalget, mens to
medlemmer afgår eller genvælges to år senere.
Minimum tre af rådets fem medlemmer skal have professionelle billedkunstfaglige
kompetencer, enten som professionelle billedkunstnere eller kunstkyndige med relevant
billedkunstfaglig baggrund svarende til de kriterier, som Statens Kunstfond har opstillet som
krav for at give støtte til Kommunale Billedkunstråd.
I forbindelse med udpegningsperioden pr. 1. januar 2026 er tre medlemmer på valg. To af de
nuværende medlemmer har meddelt, at de ønsker at genopstille. Det tredje medlem har valgt
ikke at genopstille.
Arbejdet med at finde en ny kandidat til den ledige plads pågår fortsat, men processen har vist
sig mere tidskrævende end forventet, og der foreligger endnu ikke en kandidat til udpegning.
For at sikre kontinuitet i Billedkunstrådets arbejde foreslås det derfor, at udpegningen opdeles,
således at de to medlemmer, der genopstiller, udpeges nu, mens udpegningen af det
resterende medlem behandles i en særskilt sag på et senere tidspunkt. Billedkunstrådet har et
ønske om en billedkunstner fra det dansk-tyske grænseland som det femte medlem.
Periode
Rådsmedlem
Status
Indstillet af …
2024-2027 Jørgen Høck
(formand)
Ikke på valg
Kulturelt Samråd
2024-2027 Elisabeth Hertzum
Ikke på valg
Kulturelt Samråd
2023-2025 Jonas Kjeldgaard
Sørensen
Modtager genvalg
Forvaltningen
2022-2025 Iben Johansen
Modtager genvalg
Kulturelt Samråd
2022-2025 Claus Haxholm
Udtrådt pr.
Der skal udpeges
et nyt medlem
Kulturelt Samråd
Kulturelt Samråd indstiller kandidat Iben Johansen til genvalg. Iben er uddannet kunsthistoriker
fra Københavns Universitet med specialisering i kuratering og kulturarv. Hun er lokal og har
museumsfaglig erfaring som bl.a. museumsinspektør på Brundlund Slot – Museum
Sønderjylland, som projektleder og kurator fra flere danske og internationale kunstinstitutioner.
Iben Johansen var i 2020 formand for Billedkunstrådet.
Forvaltningen indstiller den Haderslev-baserede professionelle billedkunstner Jonas Kjeldgaard
Sørensen til genvalg. Han er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2018 og har allerede et
omfattende CV. Kunstneren har vist sit arbejde internationalt og har modtaget adskillige
legater. Han arbejder fortrinsvist performativt i fiktioner og med teatralsk bevidsthed og
supplerer dermed fagligt rådets øvrige kompetencer. Han har desuden bred erfaring inden for
formidling, undervisning, kuratering og planlægning.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Indstilling
Børn og Kultur indstiller,
at Jonas Kjeldgaard Sørensen og Iben Johansen, godkendes som medlemmer af
Billedkunstrådet.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 6. maj 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.