Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Aabenraa

Frigivelse af midler til facaderenovering på Skelbækvej 2, Aabenraa

Plan, Teknik & Miljø indstiller, at der gives et tillæg til anlægsbevilling på 18 mio. kr. til opgradering samt facade- og energirenovering, etape 2, på Skelbækvej 2., hvorefter den samlede bevilling udgør 28 mio. kr., og at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2026 og 8 mio. kr. i 2027, som frigives.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at der træffes beslutning om frigivelse af midler til 2. etape af
facaderenovering på Skelbækvej 2, Rådhuset. Etapen omhandler mere præcist udskiftning af
facader mod nord og mellembygning mod øst og er en fortsættelse af etape 1, som er i gang i
Byrådssalen og Loungen.
Bygningen er opført 1972-75. Den stil og farve på facadepartier, hvormed den er opført, vil
blive bevaret i størst muligt omfang. I 2020-2021 skete der en delvis renovering af facaderne,
blandt andet med fokus på at fastholde arkitekturen i bygningens klimaskærm. Dette fokus
fastholdes i efterfølgende etaper. Etape 1 er igangsat og forventes afsluttet i 2026.
De tre etaper er:
1. Udskiftning af facader i Byrådssalen, Loungen og forbindelsesgangen (under udførsel).
2. Udskiftning af facader mod nord og mellembygning mod øst, (som denne sag handler
om).
3. Udskiftning af facader mod nord og mellembygning mod vest (indgår ikke i kommunens
budgetter, men er en del af inspirationskataloget for anlæg med 10-årigt sigte).

Tidsplan:
Projektering af etape 2 er igangsat, og udbud af opgaverne på entreprenørsiden kan ved
frigivelse ske i efteråret 2026 med efterfølgende bestilling og produktion af partierne.
Facaderenoveringen vil i renoveringsperioden over sommeren 2027 give anledning til
forstyrrelse i alle de berørte afdelinger.

Økonomi og afledt drift
Der er i alt afsat 28,0 mio. kr. til opgradering samt facade- og energirenovering af Skelbækvej
2. Heraf er tidligere frigivet en anlægsbevilling på 10 mio. kr. (8 mio. kr. vedrørende etape 1, og
2 mio. kr. frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen til forberedelse af etape 2. Der søges
med denne sag om frigivelse af resten af anlægsbevillingen, 18 mio. kr., til gennemførelse af
etape 2.
Der er på den gældende investeringsoversigt på Økonomiudvalgets afsat rådighedsbeløb på
10 mio. kr. i 2026 og 8 mio. kr. i 2027 til anlægsprojektet.
Det vil være uproblematisk at igangsætte etape 2 i forlængelse af den igangværende etape 1
(Byrådssaleb, Loungen og forbindelsesgangen).

Sagen afgøres i
Byrådet.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at der gives et tillæg til anlægsbevilling på 18 mio. kr. til opgradering samt facade- og
energirenovering, etape 2, på Skelbækvej 2., hvorefter den samlede bevilling udgør 28
mio. kr., og
at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2026 og 8 mio. kr. i
2027, som frigives.

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Anbefales godkendt.
Afbud: Jan Riber Jakobsen (C).

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.