Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 11. august, Økonomiudvalget, Aabenraa

Forlængelse af aftale med GESEK - Komitéen for Grøn Energi og Sektorkobling

Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller, at?aftaleforlængelsen med GESEK godkendes.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Aabenraa Kommune forlænger aftale med GESEK (Komitéen
for Grøn Energi og Sektorkobling).
GESEK, der er et offentligt-privat samarbejde, blev etableret i 2021 som samarbejdsplatform
for det sydjyske erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling. I forbindelse med
budgetlægningen 2025-2028 blev der afsat 0,158 mio. kr. i 2025 og 2026 til medfinansiering af
GESEK. Da borgmestrene i de sydjyske kommuner har tilkendegivet, at de finder det
nødvendigt at forlænge aftalen med GESEK, lægges der op til, at medfinansieringen i 2027 og
2028 indgår i budgetlægningen 2027-2030.
GESEK-samarbejdet bygger på en vision om at styrke Sydjylland som en førende region inden
for grøn energi og sektorkobling, og GESEK beskriver selv, at samarbejdet har været
medvirkende til at opnået betydelige resultater, herunder tiltrækning af ca. 185 mio. kr. i
statslige tilskudsmidler til projekter og et samlet aktivitetsniveau på omkring 370 mio. kr.
De deltagende kommuner har i 2022-2026 suppleret statstilskuddet med fælles driftstilskud,
der har bidraget til opbygningen af en samarbejdsplatform, men der forventes ikke yderligere
øremærkede statslige midler til fyrtårnsindsatsen. Derfor kan samarbejdet kun videreføres på
et nyt og ikke-statsligt grundlag, hvor kommunerne fastlægger rammer, ambitioner og
finansiering.
GESEK har også fået udarbejdet en strategisk analyse fra Iris Group, der viser, at der fortsat er
bred interesse blandt virksomheder, kommuner og andre aktører for et samarbejde som
GESEK, men at der er behov for en skærpet retning og tydeligere værdiskabelse. Analysen
anbefaler, at et fremtidigt GESEK fokuseres som en fælles videns- og analyseplatform, der
kan:
skabe overblik over tværgående energiinfrastruktur (fx brint-, el- og CO2-net),
tiltrække store energiinvesteringer til Sydjylland,
understøtte koordinering på tværs af kommuner og sektorer, og
danne grundlag for fælles interessevaretagelse inden for afgrænsede dagsordener for
og fælles projekter.

Ifølge GESEK viser analysen desuden stor interesse fra virksomheder inden for især
vedvarende energi og PtX for at videreføre samarbejdet, og de peger på kommunerne som det
oplagte forankringspunkt for et regionalt samarbejde af denne type.

Økonomi og afledt drift
Fra 2027 finansieres samarbejdet via et kommunalt bidrag på 3 kr. per indbygger.

Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.

Indstilling

Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,
at?aftaleforlængelsen med GESEK godkendes.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Kurt Asmussen (S).

Kilde: Aabenraa Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.