Besluttet 11. august, Økonomiudvalget, Aabenraa
Forlængelse af finansieringsaftale med Udviklingsråd Sønderjylland
Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller, at?der indgås en fireårig aftale med Udviklingsråd Sønderjylland, under forudsætning af deltagelse af alle fire sønderjyske kommuner, for perioden 2027-2030, at det fastsatte bidragsbeløb til Udviklingsråd Sønderjylland godkendes og udmøntes årligt i aftaleperioden korrigeret for pris- og lønregulering og ændringer i den relative befolkningsandel, og at beløbet finansieres af det afsatte driftsbudget under Økonomiudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at der indgås en ny finansieringsaftale med Udviklingsråd
Sønderjylland (URS) for perioden 2027-2030.
Udviklingsråd Sønderjylland er et samarbejde mellem de fire sønderjyske kommuner,
erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Siden 2007 har de sønderjyske kommuner
samarbejdet med og ydet tilskud til Udviklingsråd Sønderjylland. Driften af Udviklingsråd
Sønderjylland finansieres af de fire sønderjyske kommuner, medlemsbidrag og tilskud fra
virksomheder og institutioner.
De målsætninger, som Udviklingsråd Sønderjylland arbejder for, fastsættes af
medlemskredsen. For nuværende arbejdes der med at styrke og udbygge Sønderjyllands
nationale og globale konkurrenceevne med et mål om, at området i 2030 er blandt de tre
bedste business regions i Danmark og blandt de fem bedste grænseregioner i Europa. Dette
suppleres af fire mærkesager, som Udviklingsråd Sønderjylland aktivt arbejder med:
Grøn Landsdel 2030
Vision om at styrke Sønderjylland som leverandør af kompetencer, produkter og løsninger, der
understøtter opfyldelsen af FN’s Verdensmål. Blandt andet ved at identificere barrierer og
muligheder i adgangen til energi- og forsyningsinfrastruktur og styrke adgangen til kvalificeret
arbejdskraft og investeringer.
Adgang til arbejdskraft
Arbejdet med at sikre de bedste betingelser for udviklingen af arbejdsstyrken og
uddannelsesmuligheder i landsdelen.
Porten til Europa
Indsats for at styrke fremkommelighed og kapacitet til gavn for virksomheders vækst og
udvikling, udenlandske turister, bosætning samt daglig pendling på arbejdsmarkedet.
Business Region Sønderjylland
Tværkommunale samarbejder, der har til hensigt at fremme udvikling, jobskabelse og vækst.
Økonomi og afledt drift
De sønderjyske kommuners bidrag til Udviklingsråd Sønderjylland udgør 2.874.198 kr. i 2026.
Fordelingen på kommuner udregnes på baggrund af kommunernes befolkningstal. Beløbet
pris- og løn reguleres i januar hvert år i aftaleperioden. Herunder ses eksempel på udregningen
Kommune
Befolkningstal
januar 2026
Sønderborg 74.184
Bidragsandel
Bidragsbeløb 2026
i kroner eksklusiv moms
Aabenraa
Haderslev
Tønder
I alt
Sagen afgøres i
Byrådet.
Indstilling
Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,
at?der indgås en fireårig aftale med Udviklingsråd Sønderjylland, under forudsætning af
deltagelse af alle fire sønderjyske kommuner, for perioden 2027-2030,
at det fastsatte bidragsbeløb til Udviklingsråd Sønderjylland godkendes og udmøntes
årligt i aftaleperioden korrigeret for pris- og lønregulering og ændringer i den relative
befolkningsandel, og
at beløbet finansieres af det afsatte driftsbudget under Økonomiudvalget.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Afbud: Kurt Asmussen (S).
Kilde: Aabenraa Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.