Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 11. august, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa

Orientering om sundhedsplejens arbejde

Social & Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om Sundhedsplejens indsats i Aabenraa Kommune.
Sundhedsplejen er et lovpligtigt, forebyggende sundhedstilbud til gravide, børn, unge og deres
familier. Indsatsen har til formål at fremme børn og unges sundhed, trivsel og udvikling, samt
understøtte forældrene i forældreskabet. Sundhedsplejen følger familien fra graviditeten og
frem til barnets afslutning af grundskolen gennem rådgivning, vejledning og sundhedsfaglige
indsatser i hjemmet, dagtilbud og skoler.
Sundhedsplejens arbejde tager udgangspunkt i en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret
indsats. Tilbuddene omfatter blandt andet graviditetsbesøg, hjemmebesøg til spæd- og
småbørnsfamilier, forældregrupper, rådgivning om amning, ernæring, søvn og trivsel samt
sundhedssamtaler og sundhedspædagogiske aktiviteter i skolerne. Herudover tilbyder
Sundhedsplejen åben rådgivning til børn, unge og forældre samt vejledning og sparring til
dagtilbud om børns sundhed og trivsel.
Indsatserne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer.
Sundhedsplejen samarbejder tværfagligt med blandt andet almen praksis, fødeafdelinger,
dagtilbud, skoler og øvrige kommunale tilbud med henblik på at sikre sammenhængende forløb
og en tidlig indsats for børn og familier med behov for særlig støtte.
To repræsentanter fra Sundhedsplejen vil deltage på mødet.

Sagen afgøres i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Aabenraa Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.