Besluttet 24. august, Seniorrådet, Aabenraa
Orientering om kontrakter til fritvalgsleverandører af praktisk hjælp efter serviceloven
I denne sag orienteres Seniorrådet om kontrakter for Aabenraa Kommunes fritvalgsleverandører for praktisk hjælp efter serviceloven.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres Seniorrådet om kontrakter for Aabenraa Kommunes
fritvalgsleverandører for praktisk hjælp efter serviceloven.
Baggrund
Aabenraa Kommune skal sikre, at modtagere af praktisk hjælp efter serviceloven har frit valg.
Det frie valg sikres via ”udbud af opgaven” eller ”Godkendelsesmodellen”.
Godkendelsesmodellen betyder, at private leverandører bliver godkendt til at levere opgaven til
samme pris og kvalitet som den kommunale leverandør. Denne kontrakt tager udgangspunkt i
godkendelsesmodellen, som model for frit valg af hjemmehjælp i Aabenraa Kommune.
Borgere som kan benytte fritvalg efter serviceloven til rengøring er typisk borgere under 67 år,
hvis funktionstab ikke skyldes alder.
Der er pt. tre private leverandører af praktisk hjælp.
Indhold
I forhold til kontrakt for praktisk hjælp er der ikke sket markante ændringer af indhold i forhold
til tidligere kontrakter. Kontrakterne forholder sig til overordnede rammer og forpligtelser. Der er
sket en skærpelse i forhold til, at ansøgere skal gøre rede for erfaring med drift af virksomhed.
Bilag 1 er selve kontrakten i sin helhed.
Bilag 2 beskriver leverandørens vilkår.
Bilag 3 er et nyt ansøgningsskema, som skal udfyldes af private firmaer, der ønsker at blive
godkendt som leverandør i Aabenraa Kommune.
Bilag 4 er en samling af dokumenter, som er en del af kontrakten, dokumenter som tidligere er
godkendt i udvalget eller byrådet og forventes ikke læst:
Aktuel kvalitetsstandard for hjemmehjælp
Aktuelt indsatskatalog
Aktuel Konkursberedskabsplan
Aktuel timepris
Aktuel aftale om fælles dataansvar
Strategi for samarbejde med pårørende
Aktuel Tilsynspolitik
Databehandleraftale.
Teamleder i Visitation & Understøttelse, Dorthe Ludvigsen, deltager under behandlingen af
dette punkt.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Kilde: Aabenraa Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.