Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 1. september, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa

Godkendelse af revision af temahandleplan for rusmidler

Social & Sundhed indstiller, at første udkast til temahandleplan for rusmidler 2027-2029 godkendes, at første udkast til temahandleplan for rusmidler 2027-2029 sendes til udtalelse i kommunens forvaltninger og relevante fagudvalg, og at udkast til temahandleplan sendes til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. 1. at godkendt. 2. at godkendt. 3. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til at udvalget godkender første udkast til temahandleplan for
rusmidler samt træffer beslutning om den videre proces for revision af temahandleplanen.
Udvalget besluttede den 2. juni 2026 at igangsætte revision af den gældende temahandleplan
gennem involvering en arbejdsgruppe af relevante fagpersoner, herunder Center for
Socialpsykiatri & Rusmidler, SSP, koordinator for CampusRåd Aabenraa og Center for
Familier.
Temahandleplanens indhold
Indholdet i den reviderede temahandleplan bygger på indhold fra den foregående.
Arbejdsgruppen har vurderet, at indholdet i den foregående version overordnet set fortsat er
relevant og rammende for de faglige behov på området.
De væsentligste ændringer i den reviderede version er vedr. opdatering af data og justering af
tekst, så den fortsat er rammende og relevant ift. den aktuelle indsats på området. Herunder
med opdatering af data fra Sundhedsprofilen 2025 og Ungeprofilundersøgelsen 2025.
Den overordnede strategi i indsatserne er fortsat at forebygge risikovillighed og mindske
sociale overdrivelser, flertalsmisforståelse og risikoadfærd med henblik på bl.a. at
udsætte debutalderen for alkohol
forebygge indtag af narkotiske stoffer
påvirke holdninger og adfærd i relation til alkohol og stoffer
sikre en hurtig, rummelig og differentieret behandlingsindsats

Temahandleplan for rusmidler 2027-2029 viderefører opdelingen i ”det ser vi, det gør vi og det
styrker vi”, for at vise hhv. data og tendenser, det nuværende arbejde og udviklingen. Arbejdet
og udviklingen på området struktureres som hhv. forebyggende, foregribende og
behandlingsmæssige indsatser, som også er opdelingen i indsatstrappen på
rusmiddelområdet.
Den videre proces
Når høringssvar fra rådene og udtalelserne fra forvaltningerne foreligger, vil eventuelle forslag
til ændringer blive indarbejdet og temahandleplanen blive opsat grafisk.
Derefter vil det endelige udkast til temahandleplan for rusmidler 2027-2029 blive præsenteret
for udvalget med endelig godkendelse i Byrådet.

Sagen afgøres i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at første udkast til temahandleplan for rusmidler 2027-2029 godkendes,
at første udkast til temahandleplan for rusmidler 2027-2029 sendes til udtalelse i
kommunens forvaltninger og relevante fagudvalg, og
at udkast til temahandleplan sendes til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning

1. at godkendt.
2. at godkendt.
3. at godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.