Besluttet 1. september, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa
Godkendelse af revision af temahandleplan for hygiejne
Social & Sundhed indstiller, at udvalget godkender første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne, at første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne sendes til udtalelse hos øvrige forvaltninger samt HovedMED-udvalget, at første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne sendes til høring hos Seniorrådet og Handicaprådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. at godkendt. 2. at godkendt. 3. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at udvalget godkender første udkast til revideret temahandleplan
for hygiejne samt sender udkastet til høring hos Seniorrådet og Handicaprådet og til udtalelse
hos forvaltningerne i Aabenraa Kommune samt Hoved Med-Udvalget (HMU).
Den reviderede temahandleplan skal gælde for perioden 2027-2029.
Temahandleplanens indhold
Temahandleplanen er revideret af Hygiejnegruppen, hvor alle forvaltninger er repræsenteret.
Det overordnede formål og de styrende principper for indsatsen er videreført fra den
nuværende handleplan: Formålet er ’Bedre hygiejne for alle – mere sundhed for flere’ og
principperne er:
1. Vi skaber de rette rammer for god hygiejne
2. Vi stiller retningslinjer for god hygiejne til rådighed
3. Vi stiller den rette viden om god hygiejne til rådighed.
Hygiejnegruppen har ligeledes valgt at fastholde de fire indsatsområder fra den gældende
temahandleplan for hygiejne, som er:
1. Organisering
2. Information og opmærksomhed
3. Kompetenceudvikling og uddannelse samt
4. Monitorering og analyse.
Temahandleplanen indeholder for hver af disse indsatsområder fire afsnit:
1. Det ser vi – en beskrivelse af udfordringer og tendenser
2. Det vil vi – en angivelse af mål og ambitioner for indsatsen
3. Det gør vi – en beskrivelse af de nuværende konkrete indsatser
4. Det styrker vi – en beskrivelse af nye og/eller styrkede indsatser.
Et væsentligt nyt element i temahandleplanen er indarbejdelse af de krav og forventninger til
kommunen, der fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets ’National handlingsplan for
antimikrobiel resistens hos mennesker’ fra 2025.
Desuden tydeliggør den reviderede temahandleplan, at hygiejne indgår som en vigtig del af
kommunens sundhedsberedskabsplanlægning, der har til formål at sikre en effektiv
varetagelse af Social & Sundheds ansvar og opgaver i en ekstraordinær situation ved større
beredskabshændelser.
Den videre proces
Når høringssvar fra rådene og udtalelserne fra forvaltningerne og HovedMED-udvalget
foreligger, vil eventuelle ændringer blive indarbejdet og temahandleplanen vil blive sat op af en
grafiker. Derefter vil det endelige udkast til temahandleplan for hygiejne 2027-2029 blive sendt
til udvalgets og senere Byrådets godkendelse i december 2026.
Sagen afgøres i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Indstilling
Social & Sundhed indstiller,
at udvalget godkender første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne,
at første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne sendes til udtalelse hos øvrige
forvaltninger samt HovedMED-udvalget,
at første udkast til revideret temahandleplan for hygiejne sendes til høring hos
Seniorrådet og Handicaprådet.
Beslutning
1. at godkendt.
2. at godkendt.
3. at godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.