Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 1. september, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa

Godkendelse af afholdelse af orienteringsmøde vedr. Danmark i Bevægelse

Social & Sundhed indstiller, at udvalget træffer beslutning om eventuel afholdelse af et bevægelsesmøde.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Der arbejdes videre med model 1 forud for beslutning om videre proces.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at udvalget træffer beslutning om et eventuelt orienteringsmøde
omkring ”Danmark i Bevægelse”-undersøgelsen.
”Danmark i Bevægelse” er den største nationale undersøgelse af danskernes
bevægelsesvaner og kommunernes mål og indsatser for bevægelsesfremme. Formålet er at
skabe viden, der kan styrke bevægelse og deltagelse i idrætsfællesskaber. Undersøgelsen er
udarbejdet af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet
og er støttet af
Nordea-fonden.
Undersøgelsen har som ambition at koble akademisk forskning direkte til den kommunale
virkelighed. Erfaringer fra en lignende undersøgelse i 2020 viser, at netop denne kobling har
givet kommunerne et unikt værktøj til at forstå, hvem der bevæger sig, hvordan de gør det, og
vigtigst af alt, hvad der gør, at nogle borgere er mindre aktive i bevægelsesfællesskaber end
andre.
På denne baggrund tilbydes kommunerne, at der kommer en forsker tilknyttet undersøgelsen
ud til et lokalt bevægelsesmøde, hvor den specifikke kommunerapport for Aabenraa Kommune
præsenteres og gennemgås. Et bevægelsesmøde vil således indeholde:

Data for Aabenraa Kommune
Sammenligning med landsgennemsnit og lignende kommuner
Praksisnære opmærksomhedspunkter/anbefalinger til bevægelsesfremme
Introduktion til online database og ressourcer, der kan bruges i det efterfølgende arbejde

Mødet kan afholdes i tidsrummet 19. oktober 2026 til 31. maj 2027 og kommunen står for
lokaler m.v., mens Syddansk Universitet afholder udgifter til honorar og transport til forskeren.
Det er op til kommunen at sammensætte deltagerkreds til mødet, men anbefales at invitere
bredt, i form af lokalpolitikere, folkeoplysningsudvalg, fritidsudvalg, medarbejdere på tværs af
relevante forvaltninger, lokale foreninger med videre.
Social & Sundhed ser flere modeller for et bevægelsesmøde:
1) At rapportens resultater bearbejdes af forvaltningen og fremlægges for udvalget af
forvaltningen.
2) At en forsker inviteres til at fremlægge resultater og anbefalinger for Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget
3) At Sundheds- og Forebyggelsesudvalget inviterer relevante politiske fagudvalg til et
fælles temamøde om bevægelse med udgangspunkt i en fremlæggelse af

undersøgelsen og undersøgelsens anbefalinger som oplæg til en tværgående drøftelse
af den politiske prioritering af fysisk aktivitet ud fra den aktuelle temahandleplan for
fysisk aktivitet.
4) At Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, eventuelt i samarbejde med andre relevante
politiske fagudvalg, inviterer til et dialogmøde om fysisk aktivitet i Aabenraa Kommune
med udgangspunkt i undersøgelsen, undersøgelsens anbefalinger samt en status på
temahandleplanen for fysisk aktivitet. Relevante medarbejdere og civilsamfundsaktører
inviteres med fx via annoncering.
Den kommunespecifikke rapport for Aabenraa Kommune er vedlagt sagen til orientering.

Sagen afgøres i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at udvalget træffer beslutning om eventuel afholdelse af et bevægelsesmøde.

Beslutning

Der arbejdes videre med model 1 forud for beslutning om videre proces.

Kilde: Aabenraa Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.