Besluttet 2. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa
Orientering om omklædningsfaciliter i Aabenraa Sejl Club til vinterbadere
Børn og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres Kultur- og Fritidsudvalget om den fremtidige anvendelse af
omklædningsfaciliteterne i Junior Huset ved Aabenraa Sejl Club (herefter benævnt ASC) til
brug for vinterbadning.
I maj 2026 henvendte ASC sig til forvaltningen med ønske om at ophæve samarbejdsaftalen,
når den udløber pr. 30. september 2026
Samarbejdsaftalen blev indgået i 2023 og giver Vikingeklubben og selvorganiserede
vinterbadere adgang til omklædningsfaciliteterne i Junior Huset. Aftalen omfatter desuden
mulighed for, at Vikingeklubben kan opstille en flytbar sauna på sejlklubbens areal i perioden
fra 1. oktober til 30. april. Ordningen finansieres gennem et årligt driftstilskud fra Aabenraa
Kommune.
Siden etableringen af faciliteterne er interessen for vinterbadning steget markant.
Vikingeklubben er vokset fra ca. 70 medlemmer i 2023 til ca. 220 medlemmer i dag. Antallet af
selvorganiserede vinterbadere kendes ikke, men det vurderes ligeledes at være steget
betydeligt.
ASC har begrundet ønsket om at ophøre med samarbejdet med blandt andet øgede
driftsudgifter som følge af flere brugere, parkeringsudfordringer, kapacitetsudfordringer i
omklædningsfaciliteterne og hensynet til sejlklubbens egne medlemmer.
Forvaltningen har efterfølgende været i dialog med ASC om mulighederne for at videreføre
samarbejdet.
Dialogen har resulteret i enighed om en ny samarbejdsaftale, som alene omfatter
Vikingeklubben. ASC har tilkendegivet, at samarbejdet med Vikingeklubben er velfungerende,
idet der er en tæt dialog mellem parterne, som gør det muligt hurtigt at håndtere eventuelle
udfordringer.
Dialogen med de selvorganiserede vinterbadere er mere udfordret, da information alene kan
ske via opslag og skiltning, hvilket ikke giver samme mulighed for løbende kommunikation. De
selvorganiserede vinterbadere vil fortsat have mulighed for at benytte faciliteterne ved at melde
sig ind i Vikingeklubben.
Den nye samarbejdsaftale indgås med virkning fra 1. oktober 2026 og løber frem til den 30. juni
Aftalen indebærer, at
Vikingeklubben fortsat får adgang til omklædningsfaciliteterne i Junior Huset hele året,
Vikingeklubben fortsat kan opsætte sauna på sejlklubbens areal i vintersæsonen,
De selvorganiserede vinterbadere ikke længere har adgang til sejlklubbens faciliteter,
ASC modtager et årligt driftstilskud samt refusion af de faktiske udgifter til el og varme.
Lovgrundlag
Aabenraa Kommunes byggesagsafdeling (Byg) har meddelt en forlængelse af dispensationen
fra den gældende lokalplan til opstilling af en sauna på Aabenraa Sejl Clubs areal.
Dispensationen er gældende frem til juli 2029.
Planmæssige forhold
Junior Huset blev opført i 2010 med primær finansiering af Aabenraa Kommune. I forbindelse
med opførelsen blev der tinglyst en deklaration, hvor Aabenraa Kommune har 20-årig brugsret
til arealet, hvor bygningen er opført. Den 1. juli 2030 overdrages Junior Huset vederlagsfrit til
ASC.
I deklarationsperioden er ASC forpligtet til at forestå den løbende vedligeholdelse af Junior
Huset og afholde samtlige udgifter, der er forbundet hermed.
Økonomi og afledt drift
Aabenraa Kommune har i sæsonen 2025/2026 ydet et driftstilskud på 0,036 mio. kr., som
primært finansierer rengøringsudgifter forbundet med vinterbadning.
Driftstilskuddet forhøjes fra sæson 2026 til at udgøre 0,040 mio. kr. årligt.
Aabenraa Kommune afholder desuden fremadrettet de faktiske udgifter til el og varme.
Baseret på de sidste tre års oversigter over forbrug skønnes den årlige udgift til varme og el at
udgøre mellem 0,015 og 0,020 mio. kr.
Vikingeklubben bidrager fremadrettet med et årligt tilskud på 0,015 mio. kr. til driftsudgifterne.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Børn og Kultur indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Afbud: Søren Frederiksen.
Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.