Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 14. september, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa

Orientering om samarbejde imellem arbejdsmarkedsområdet og socialområdet

Jobcenter og Borgerservice og Social & Sundhed indstiller, at sagen tages til efterretning, og at sagen sendes til orientering i handicaprådet.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. 1. at taget til orientering. 2. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om et mere formelt samarbejde imellem
arbejdsmarkedsområdet og socialområdet.

Baggrund

Der er som led i implementeringen af den fælles samarbejdsmodel mellem
arbejdsmarkedsområdet og socialområdet igangsat en prøvehandling med fokus på at styrke
den tværgående koordinering for borgere med komplekse problemstillinger.
Samtidig er der fokus på, at borgerne oplever større klarhed og sammenhæng i deres forløb på
tværs af områder. Behovet for det øget samarbejde skal ses i Beskæftigelsesreformen, hvor
fokus på opfølgning af planerne for de mest udfordrede borgere er ændret.
Status på implementering
Prøvehandlingen er indledt ved, at kontanthjælpsområdet er indtrådt i et eksisterende
tværfagligt forum (SSU-møder), hvor konkrete borgersager drøftes på tværs af fagområder.
Forummet består af kommunale interessenter i forhold til udsatte området, som f.eks.
opsøgende gademedarbejdere, ydelseskontoret og sagsbehandlere fra socialområdet. Hvis
forsorgshjem, krisehjem, viceværter eller andre eksterne deltager, bliver der ikke behandlet
personsager, men generelle problemstillinger.
Ydelseskontoret har været deltagende i disse møder fra forummets opstart. Ydelseskontoret er
en vigtig samarbejdspartner, da uklarhed i forhold til de økonomiske rammer kan være en stor
udfordring for disse borgere.
Foreløbige erfaringer
De første erfaringer peger entydigt på, at tiltaget har en positiv effekt:
Den tværfaglige drøftelse styrker kvaliteten i sagsbehandlingen og bidrager til et bredere fagligt
grundlag for vurderinger, derudover:
Der ses øget fremdrift i sager på tværs af jobcentret og Visitationen.
Samarbejdet understøtter en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for
borgerne.
Jobcentret arbejder – som følge af ændrede rammevilkår – i højere grad med alternative
støttemuligheder, herunder vejledning om fx Servicelovens § 85-støtte.
Visitationen oplever en stigning i antallet af henvendelser/sager, dog uden at der på
nuværende tidspunkt kan fastslås en direkte sammenhæng.

Det er for tidligt at sige yderligere om antal og konkret udbytte af samarbejdet.

Samlet vurdering
Det vurderes, at selv en begrænset organisatorisk justering – i form af udvidet deltagelse i et
eksisterende forum – har haft en mærkbar positiv effekt på samarbejdet.
Tiltaget har bidraget til:
Etablering af et fælles tværfagligt forum
Styrket koordinering på tværs af områder
En mere tidlig og fælles afklaring af borgernes behov
Fra et borgerperspektiv er der indikationer på, at forløbene i højere grad opleves som
sammenhængende, og at der i mindre omfang forekommer parallelle eller
ukoordinerede indsatser. De tværfaglige drøftelser bidrager til en tidligere og mere
fælles afklaring af borgernes behov, hvilket opleves at understøtte iværksættelsen af
relevante tilbud på et tidligere tidspunkt. Dette kan medvirke til øget progression i
borgernes forløb, om end det endnu er for tidligt at konkludere entydigt på effekten.

Videre perspektiv
Der er behov for fortsat opfølgning på udviklingen, herunder:
Om ændringer i praksis på beskæftigelsesområdet påvirker efterspørgslen efter sociale
indsatser
Hvordan udviklingen i sagsmængde og typer af indsatser fordeler sig
Systematisk erfaringsopsamling frem mod den planlagte evaluering af prøvehandling
januar 2027

Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget
Arbejdsmarked- og Uddannelsesudvalget

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice og Social & Sundhed indstiller,
at sagen tages til efterretning, og
at sagen sendes til orientering i handicaprådet.

Behandling i Social- og Seniorudvalget 2. september 2026

1. at taget til efterretning.
2. at godkendt.

Beslutning

1. at taget til orientering.
2. at godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.