Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa

Orientering om status på Erasmus+

Børn og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om status på Aabenraa Kommunes Erasmus+-akkreditering.
I januar 2022 blev Aabenraa Kommune akkrediteret til Erasmus+ inden for skoleområdet for
perioden 2022-2027.

Baggrund

Aabenraa Kommune fik den 26. januar 2022 meddelelse om, at kommunens ansøgning om
Erasmus+-akkreditering inden for skoleområdet var imødekommet.
Erasmus+ er EU's uddannelsesprogram og har til formål at styrke kvaliteten af uddannelse
gennem europæiske aktiviteter. Erasmus+-programmet giver støtte til forskellige former for
”mobiliteter”:
at sende elever og medfølgende lærere på faglige ophold i et andet europæisk land
at sende pædagogisk personale, undervisere, ledere og andet relevant personale på
forskellige former for efteruddannelse i Europa, f.eks. jobshadowing og kurser
at modtage eksperter, eksempelvis lærere eller forskere, fra andre europæiske lande.

Med akkrediteringen har Aabenraa Kommune fået et slags ”medlemskort”, som betyder, at der
ikke er behov for at udarbejde detaljerede ansøgninger hvert år, når der søges om midler til de
forskellige mobiliteter. Som udgangspunkt er kommunen dermed sikret mulighed for at få tildelt
midler hvert år i akkrediteringsperioden.
Nuværende mål
Aabenraa Kommune har følgende mål for akkrediteringsperioden 2022-2027 og de mobiliteter,
der gennemføres som en del heraf:
Mål 1: Aabenraa – døren til Europa
Målet er, at alle børn og unge i Aabenraa Kommune får de sproglige og interkulturelle
forudsætninger for aktivt medborgerskab på et internationalt arbejdsmarked.
Mål 2: Styrkelse af almenområdet
Målet er, at flere elever bliver inkluderet i stærke læringsfællesskaber i almenområdet
Mål 3: Læring med IT
Målet er at øge kvaliteten i undervisningen gennem brug af alle de muligheder, der ligger i IT
og digitalisering, herunder kompenserende IT.
Mål 4: Bæredygtighed
Målet er at skabe bevidsthed og viden om bæredygtighed hos eleverne gennem aktivt arbejde
med FN’s verdensmål i undervisningen.

Aabenraa Kommune har i perioden 2022-27 fået tildelt mobiliteter således, at 215 elever og 78
personaler har været afsted, og dertil modtaget 2,737 mio. kr.

Sagen afgøres i
Børne- og Undervisningsudvalget

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Afbud: Erik Uldall Hansen (A) og Eivind Underbjerg Hansen (V).

Kilde: Aabenraa Kommune, Børne- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.