Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa

Strategi for dagtilbudsområdet - høring

Børn og Kultur indstiller, at udkastet til strategi for dagtilbud 2027-31, Det gode dagtilbud til alle børn, sendes i høring i perioden 6. oktober- 13. november 2026.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt. For stemte fire (C, V, O) imod stemte én (B), med bemærkning om, at bæredygtig udvikling er vigtig for vores samfund, men sindelagskontrol hører ikke til i dagtilbud.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at udvalget beslutter, at udkast til strategi for dagtilbudsområdet
”Det gode dagtilbud for alle børn” sendes i høring.

Baggrund

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 1. juni 2026 titel på, tidsplan for og
fokusområder i den fremtidige strategi for dagtilbud 2027-2031. Fokusområderne, der blev
godkendt var: sprog, leg, kompetenceudvikling og bæredygtig udvikling.
Strategien ”Det gode dagtilbud for alle børn” sætter retning for, hvordan der i fællesskab
skabes de bedste rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud og
dagpleje. Målet er, at alle børn oplever at høre til i betydningsfulde fællesskaber, udvikler
livsduelighed og får mulighed for at udfolde deres potentialer.
Strategien bygger på national lovgivning, kommunale politikker og den viden, der findes om
kvalitet i dagtilbud. Kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet peger på, at kvaliteten har
stor betydning for børns trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.
Proces
Som led i udarbejdelsen af strategien har forvaltningen gennemført en bred
inddragelsesproces fra juni-september 2026 med henblik på at få input og sikre bred
medarbejder- og interessentinddragelse.
Følgende parter er blevet inviteret til at bidrage med input: MED-udvalg, faglige organisationer,
lederrepræsentanter og forældrebestyrelser.
På baggrund af indkomne input har forvaltningen udarbejdet et udkast til en strategi for
dagtilbudsområdet, hvor det tidligere besluttede fokusområde kompetencedækning er udskiftet
med gode pædagogiske læringsmiljøer.
Udkastet til strategien har dermed følgende indhold:
En indledning med beskrivelse af strategiens formål og udgangspunkt.
Fire fokusområder:
Gode pædagogiske læringsmiljøer
Sprog
Leg
Bæredygtig udvikling
Et afsnit om, hvordan der vil blive arbejdet med strategien

Udkastet er udarbejdet med udgangspunkt i:
Dagtilbudsloven – herunder den pædagogiske læreplan, som sætter den lovmæssige
ramme for arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi 2039 “Det Gode Liv”.
Den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik “Sammen om det gode børne-,
unge- og familieliv”.
Retningspapiret “Udvikling af gode børne- og ungefællesskaber”.
Kommunens princip om central styring og decentral ledelse.

Ifølge tidsplanen forelægges strategien til endelig godkendelse i Børne- og
Undervisningsudvalget den 30. november 2026.

Høring/udtalelse
Udkast til Aabenraa Kommunes strategi for dagtilbudsområdet 2027-31 sendes i høring i
perioden fra den 6. oktober - 13. november 2026.
Udkastet sendes i høring hos forældrebestyrelser, FOA, BUPL samt OmrådeMED.

Sagen afgøres i
Børne- og Undervisningsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at udkastet til strategi for dagtilbud 2027-31, Det gode dagtilbud til alle børn, sendes i
høring i perioden 6. oktober- 13. november 2026.

Beslutning

Godkendt.
For stemte fire (C, V, O) imod stemte én (B), med bemærkning om, at bæredygtig
udvikling er vigtig for vores samfund, men sindelagskontrol hører ikke til i dagtilbud.
Afbud: Erik Uldall Hansen (A) og Eivind Underbjerg Hansen (V).

Kilde: Aabenraa Kommune, Børne- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.