Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Handicapråd, Aabenraa

Høring: Revision af temahandleplan for hygiejne 2027-2029

Social & Sundhed indstiller, at Handicaprådet drøfter udkast til Temahandleplan for hygiejne 2027-2029, med henblik på et eventuelt høringssvar.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicapråd, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Direktør for Social & Sundhed orienterede om baggrunden for revision af temahandleplanen for hygiejne og temahandleplanen for rusmidler. Begge planer er en del af udmøntningen af Sundhedspolitikken i Aabenraa Kommune, og ligesom med øvrige handleplaner revideres de løbende ca. hvert tredje år. Handicaprådet har forinden mødet udarbejdet et høringssvar, som sendes til forvaltningen. Høringssvaret fremlægges for Sundhed- og Forebyggelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Handicaprådet drøfter udkast til revideret temahandleplan for
hygiejne, med henblik på at afgive et eventuelt høringssvar.
Den reviderede temahandleplan skal gælde for perioden 2027-2029.
Temahandleplanens indhold
Temahandleplanen er revideret af Hygiejnegruppen, hvor alle forvaltninger er repræsenteret.
Det overordnede formål og de styrende principper for indsatsen er videreført fra den
nuværende handleplan: Formålet er ’Bedre hygiejne for alle – mere sundhed for flere’ og
principperne er:

1. Vi skaber de rette rammer for god hygiejne
2. Vi stiller retningslinjer for god hygiejne til rådighed
3. Vi stiller den rette viden om god hygiejne til rådighed.

Hygiejnegruppen har ligeledes valgt at fastholde de fire indsatsområder fra den gældende
temahandleplan for hygiejne, som er:

1. Organisering
2. Information og opmærksomhed
3. Kompetenceudvikling og uddannelse samt
4. Monitorering og analyse.

Temahandleplanen indeholder for hver af disse indsatsområder fire afsnit:
1. Det ser vi – en beskrivelse af udfordringer og tendenser
2. Det vil vi – en angivelse af mål og ambitioner for indsatsen
3. Det gør vi – en beskrivelse af de nuværende konkrete indsatser
4. Det styrker vi – en beskrivelse af nye og/eller styrkede indsatser.
Et væsentligt nyt element i temahandleplanen er indarbejdelse af de krav og forventninger til
kommunen, der fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets ’National handlingsplan for
antimikrobiel resistens hos mennesker’ fra 2025.
Desuden tydeliggør den reviderede temahandleplan, at hygiejne indgår som en vigtig del af
kommunens sundhedsberedskabsplanlægning, der har til formål at sikre en effektiv
varetagelse af Social & Sundheds ansvar og opgaver i en ekstraordinær situation ved større

beredskabshændelser.
Den videre proces
Når høringssvar fra rådene samt udtalelser fra forvaltningerne og HovedMED-udvalget
foreligger, vil eventuelle ændringer blive indarbejdet og temahandleplanen vil blive sat op af en
grafiker. Derefter vil det endelige udkast til temahandleplan for hygiejne 2027-2029 blive sendt
til Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets og senere Byrådets godkendelse i december 2026.
Et evt. høringssvar skal være Sekretariatet i hænde senest den 6. november 2026.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at Handicaprådet drøfter udkast til Temahandleplan for hygiejne 2027-2029, med henblik
på et eventuelt høringssvar.

Beslutning

Direktør for Social & Sundhed orienterede om baggrunden for revision af
temahandleplanen for hygiejne og temahandleplanen for rusmidler. Begge planer er en
del af udmøntningen af Sundhedspolitikken i Aabenraa Kommune, og ligesom med
øvrige handleplaner revideres de løbende ca. hvert tredje år.
Handicaprådet har forinden mødet udarbejdet et høringssvar, som sendes til
forvaltningen. Høringssvaret fremlægges for Sundhed- og Forebyggelsesudvalget.

Kilde: Aabenraa Kommune, Handicapråd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.