Besluttet 7. oktober, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa
Kontinuitet i ældreplejen
Social & Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning at udvalget godkender, at tilgangen til kontinuitet fastholdes, hvor der balanceres mellem personlig kontinuitet og faglig kontinuitet, og at udvalget følger udviklingen i kontinuitet med en opfølgning i april.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. at taget til efterretning. 2. at godkendt. 3. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres udvalget om inputs fra Seniorrådet og Sektor MED Social & Sundhed
vedrørende drøftelsen om kontinuitet i ældreplejen. Derudover lægges der op til, at udvalget
godkender, at tilgangen til kontinuitet fastholdes, hvor der balanceres mellem personlig
kontinuitet og faglig kontinuitet.
På udvalgsmødet den 12. august 2026 havde udvalget en indledende drøftelse om forskellige
perspektiver på kontinuitet i ældreplejen. Udvalget besluttede på mødet, at der skulle indhentes
inputs til den videre drøftelse fra Sektor MED Social & Sundhed og Seniorrådet.
Med implementeringen af den nye ældrelov og helhedsplejen er kontinuitet blevet et centralt og
bærende princip i kommunens indsats over for ældre borgere. Kontinuitet er imidlertid et
begreb, der kan forstås og prioriteres på forskellige måder.
Personkontinuitet
Denne tilgang lægger vægt på, at borgeren møder så få forskellige medarbejdere som muligt,
og at den enkelte medarbejder løser flest mulige opgaver inden for egne kompetencer.
Fokus: Relationer, tryghed og få personer i hjemmet.
Fordele
Skaber tryghed og tillid.
Medarbejderen opnår et indgående kendskab til borgerens behov.
Reducerer behovet for gentagne forklaringer fra borgeren.
Medarbejderen kan sammen med borgeren tilrettelægge den samlede dag.
Pårørende får et godt kendskab til den faste medarbejder.
Medarbejderen skal løse opgaver, han/hun ikke oplever som primære. F.eks. at
terapeuten gør rent, når der trænes rengøring, sygeplejersken løser plejeopgaven, osv.
Udfordringer
Kan være vanskelig at opretholde ved ferie, sygdom og rekrutteringsudfordringer.
Kan øge sårbarheden, hvis få medarbejdere besidder den primære viden om borgeren.
Kan betyde øgede omkostninger, da der f.eks. skal bruges fagligt specialiserede
medarbejdere til ikke komplekse opgaver.
Det er ikke altid medarbejderen med den bedste faglighed, der løser opgaven.
I planlægningen vil der i forhold til alle besøg i løbet af en dag blive prioriteret, at det er
den samme medarbejder, der løser alle opgaver. F.eks. giver medicin kl. 7.30, hjælper
med personlig pleje og mad kl. 9, middagsmad kl. 12 og rengøring kl. 13, I dag kan det
prioriteres, at en anden medarbejder gør rent, og en tredje medarbejder giver
middagsmad. Dels for at tilrettelægge rengøringen effektivt og dels for at sikre, at det er
den nærmeste medarbejder, der giver middagsmad eller en anden mindre opgave i
forhold til plejeopgaven.
Faglig kontinuitet
Denne tilgang prioriterer, at opgaver løses af den medarbejder eller faggruppe, der har de
bedste kompetencer til opgaven.
Fokus: Faglig kvalitet og specialiserede kompetencer.
Fordele
Understøtter høj faglig kvalitet og patientsikkerhed.
Mindsker afhængigheden af enkelte medarbejdere.
Sikrer anvendelse af relevante faglige kompetencer.
Medarbejderen gør mest af det han/hun er bedst til.
Borgeren oplever at møde eksperter på sit felt og eksperten kommer kontinuerligt i
forhold til sin opgave.
Planlægningen bliver effektiv i forhold til de faglige kompetencer.
Udfordringer
Kræver systematisk dokumentation og stærkt tværfagligt samarbejde.
Kan medføre flere forskellige medarbejdere i borgerens hjem.
Borgeren oplever ikke at kunne få løst sit problem ved den fremmødte medarbejder.
Pårørende kan ikke finde rundt i hvem de skal kontakte.
Medarbejdere med særlige kompetencer skal køre mere.
Input fra Seniorrådet og Sektor MED
Seniorrådet har drøftet kontinuitet på deres møde den 24. august 2026. Seniorrådet har
bemærket, at der skal være fokus på at balancere personkontinuitet og faglig kontinuitet,
således færrest muligt forskellige medarbejdere kommer hos borgeren samtidig med, at
borgeren møder den rette faglighed.
Ved hyppige besøg af f.eks. SOSU-personale er personkontinuitet vigtigt, mens det ved
sjældnere besøg af f.eks. sygeplejersker er faglig kontinuitet, der er vigtigt.
Sektor MED Social & Sundhed er ligeledes kommet med en udtalelse til drøftelsen om
kontinuitet. Efter Sektor MED’s vurdering består kontinuitet af tre elementer:
Personkontinuitet
Faglig kontinuitet
Forløbs- og tidsmæssig kontinuitet.
Derudover peger Sektor MED på, at:
Kontinuitet skal tage udgangspunkt i borgerens behov
Kontinuitet og faglighed skal gå hånd i hånd
Kontinuitet har betydning for medarbejdertrivsel, -rekruttering og -fastholdelse.
Sektor MED sammenfatter deres udtalelse i følgende anbefaling:
”Medarbejdersiden anbefaler, at kontinuitet i ældreplejen baseres på en balanceret forståelse
af personkontinuitet, faglig kontinuitet og forløbsmæssig kontinuitet.
Borgerens behov bør være styrende, men kontinuitet bør samtidig organiseres på en måde,
der understøtter medarbejdernes faglighed, trivsel og mulighed for at anvende deres
kompetencer meningsfuldt.
Målet bør således ikke alene være færrest mulige medarbejdere omkring borgeren, men størst
mulig oplevelse af sammenhæng, kvalitet og tryghed for borgeren samtidig med, at
ældreplejen er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og gode muligheder for at rekruttere
og fastholde kvalificerede medarbejdere.
Ligesom erfaringerne fra projekt ’Faste teams’, hvor borgerne oplevede større kontinuitet, men
reelt ikke så færre medarbejdere. Fordi medarbejderne havde mulighed for at koordinere og
skabe tværfaglig sammenhæng, hvor det gav mere mulighed for at skabe meningsfuldhed og
kontinuitet for medarbejderne og borgerne.”
Sektor MED’s fulde udtalelse er vedlagt som bilag.
Opsamling på input
Både Seniorråd og Sektor MED fremhæver, at kontinuitet bør forstås bredt og i en balanceret
tilgang. Personkontinuitet, faglig kontinuitet og forløbskontinuitet understøtter hinanden.
Borgerens behov bør være udgangspunktet, og målet bør være at skabe størst mulig tryghed,
kvalitet og sammenhæng frem for ensidigt at fokusere på at reducere antallet af medarbejdere
omkring den enkelte borger.
Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget
Indstilling
Social & Sundhed indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
at udvalget godkender, at tilgangen til kontinuitet fastholdes, hvor der balanceres mellem
personlig kontinuitet og faglig kontinuitet, og
at udvalget følger udviklingen i kontinuitet med en opfølgning i april.
Beslutning
1. at taget til efterretning.
2. at godkendt.
3. at godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.