Besluttet 8. oktober, Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa
Orientering om Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Barsø og Løjt Land
Plan, Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen om Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Barsø og Løjt Land tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til en orientering om den Strategisk Fysiske Udviklingsplan for
Barsø og Løjt Land (SFU), samt om den videre proces frem mod udarbejdelsen af
udviklingsplanen.
Baggrund og status
Den 3. februar 2026 blev Teknik- og Landdistriktsudvalget introduceret til emnet turisme. På
mødet blev ansøgning til en strategisk fysisk udviklingsplan for Barsø også drøftet, herunder en
udvidelse af at udviklingsplanen også inkluderer Løjt Land.
Den Strategisk Fysiske Udviklingsplan for Barsø og Løjt Land er koblet sammen med den
overordnede Udviklingsplan for Jyllands Østkyst SYD 2025-2030. Den er udviklet med målet
om at få et samlet løft af turismen langs den jyske østkyst i samarbejde mellem
destinationsselskaber, Dansk Kyst og Naturturisme, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og
Realdania. Der er udarbejdet strategisk fysiske udviklingsplaner for bl.a. Aarø og der er en
SFU for Vejle Ådal og Fjord på vej. Fokus er at skabe en samlet og langsigtet retning for den
lokale udvikling.
Aabenraa Kommune har ligeledes modtaget støtte til udarbejdelsen af en SFU for Barsø og
Løjt Land.
Udbuddet er sendt ud til tre rådgivere i en begrænset licitations proces, og det er
konsulentbureauet ORANGE Elevator som har fået til opgave at udarbejde en SFU for Barsø
og Løjt Land.
Projektets indhold
Arbejdet med SFU’en skal skabe et strategisk og fysisk grundlag for den fremtidige udvikling af
Barsø og Løjt Land. Planen skal samle områdets udviklingsmuligheder og pege i en fælles
retning for den fremtidige udvikling. Der udarbejdes et særskilte afsnit for hhv. Barsø og Løjt
Land.
Projektområdet omfatter Barsø og Løjt Land, og mod nord afgrænses området af
Kommunegrænsen mod Haderslev og mod vest af Haderslevvej. Se bilag 1 for
projektafgrænsning.
Planen skal understøtte:
- Udvikling og kvalitetsløft af overnatningskapacitet
- Sammenbinding af natur-, kultur- og outdoor-oplevelser på Barsø og Løjt Land.
- Forbedret adgang, infrastruktur og wayfinding
- Udvikling af oplevelsestiltag
Arbejdet gennemføres i dialog med lokale aktører, og igangsættes i efteråret. Dette involverer
blandt andet lodsejere, grundejerforeninger, turismeaktører og lokalråd. Der afholdes to åbne
dialogmøder i november 2026, ét på Barsø og ét på Løjt Land. Involveringen skal bidrage med
lokal viden og perspektiver til arbejdet, og for at støtte op om det lokale.
Derudover er der løbende dialog mellem de lokale aktører og rådgiver. I april 2027 planlægges
der en afsluttende præsentation for de lokale aktører.
Den videre proces
Udviklingsarbejdets opstart omfatter kortlægning og analyser, der lægger grund til planens
visioner, målsætninger og handlingskatalog. Ved projektets afslutning foreligger en plan for
konkrete udviklingsprojekter, investerings- og finansieringsspor og et beslutningsgrundlag der
kan anvendes i det videre arbejde med projektering, myndighedsbehandling, partnerskaber og
fondsansøgninger.
Arbejdet med SFU’en forventes afsluttet i maj 2027, med politisk behandling i april og juni
Økonomi og afledt drift
Der er fra ”Fælles Destinationsudvikling SYD” modtaget tilsagn om støtte til SFU for Barsø og
Løjt Land på 0,45 mio. kr.
Der er afsat 0,5 mio. kr. til implementering af den turistpolitiske redegørelse i 2026 og dette
beløb indgår som egenfinansiering til udviklingen af SFU’en.
Sagen afgøres i
Teknik- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at orienteringen om Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Barsø og Løjt Land tages til
efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Aabenraa Kommune, Teknik- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.