Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. november, Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa

Børne- og Undervisningsudvalgets bevillingskontrol for drift pr. 30.09.2026

Børn og Kultur indstiller, at ansøgningerne om tillægsbevillinger/rammekorrektioner, i 2026, jf. ovenstående tabel 1, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder (netto 0), godkendes.

Skoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Anbefalet godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at der træffes beslutning om ansøgninger om tillægsbevillinger til
driften, i forbindelse med bevillingskontrollen pr. 30. september 2026. I henhold til de
økonomiske procedurer for 2026 udarbejdes årets anden detaljerede bevillingskontrol pr. 30.
september 2026.
Bevillingskontrollen består af følgende gennemgang af bevillinger:

Omplaceringer inden for eget udvalg/bevillingsområde (netto 0), som udvalget selv er
bemyndiget til at foretage
Tillægsbevillinger, drift, med påvirkning af kassebeholdningen
Tillægsbevillinger, drift, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder (netto 0)
Tillægsbevillinger anlæg.

Denne sag omhandler driften.
Børn og Kulturforvaltningen har, i samarbejde med Budgetenheden, foretaget en vurdering af
det økonomiske resultat pr. 30. september 2026 i forhold til drifts- og anlægsbudgetterne. Der
er i den forbindelse foretaget en vurdering af eventuelle tillægsbevillings- og
rammekorrektionsbehov samt finansiering heraf.
På Børne- og Undervisningsudvalget område er der et korrigeret budget til serviceudgifter på
1.237,4 mio. kr. og et forbrug på 921,9 mio. kr. pr. 30. september 2026, hvilket svarer til en
forbrugsprocent på 74,5%. På overførselsudgifterne er der et korrigeret budget på 11,0 mio.
kr. og et forbrug på 8,8 mio. kr., hvilket svarer til en forbrugsprocent på 79,9%.
Den overordnede konklusion på bevillingskontrollen pr. 30. september 2026 på Børne- og
Undervisningsudvalget område er, at budgettet samlet set forventes overholdt i 2026.
På Skole og Undervisning forventes budgettet samlet set overholdt.
På Dagtilbud forventes budgettet samlet set overholdt. Den tekniske korrektion for børnetal ved
2. bevillingskontrol udgør 9,01 mio. kr. som afleveres til puljen for tekniske korrektioner under
Økonomiudvalget. Der blev afleveret 12,9 mio. kr. i budgettet for 2026 på baggrund af faldende
børnetal.
På Børn og Familie forventes budgettet samlet set overholdt. Det vurderes at der kan være et
samlet mindreforbrug på mellem 0 og 2 mio. kr.
Opmærksomhedspunkter:

Skole og undervisning:
STU
På STU skønnes et merforbrug på ca. 1,9 mio. kr. Der er stigende udgifter til øget støttebehov i
særlige særtilbud og en øget udgift til elevtransport grundet nye udbud. Der har de senere år
været et merforbrug på området. Merforbruget håndteres inden for den samlede ramme.
Dagtilbud:
Pasning af egne børn
De seneste år er der registreret en stigning i antallet af hjemmepassede børn. Antallet af
hjemmepassede børn er steget fra 20,4 til 29,1 fra 2024 til 2025, og det nuværende
aktivitetsniveau vurderes at have stabiliseret sig på dette niveau.
I 2026 er budgettet på 1,5 mio. kr. Ved gennemsnitlig 29,1 børn er udgiftsniveauet på 2,1 mio.
kr. og dermed et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr. som håndteres inden for politikområdets
samlede ramme. Ved budgetforliget for 2027 håndteres budgetudfordringen i budget 2027 og
frem, ved at tilføre 0,6 mio. kr., hvilket forventes at bringe budgettet i balance.
Det faldende børnetal på dagtilbudsområdet medfører et løbende behov for at tilpasse
kapacitet og bemanding på de enkelte institutioner, samtidig med at minimumsnormeringerne
skal overholdes. Dette kan særligt udfordre de mindre institutioner.
Der er en opmærksomhed på dagplejen som har fået overført et merforbrug på 1,22 mio. kr. fra

Børn og Familie:
Der er en fortsat opmærksomhed på udgiftspresset som følge af et relativt højt antal børn og
unge anbragt på opholdssteder. Disse forløb er generelt forbundet med høje
enhedsomkostninger, hvilket bidrager væsentligt til det samlede udgiftspres på området.
Samtidig er der en tendens til et stigende støttebehov blandt børn og unge anbragt på
døgninstitutioner. Udviklingen afspejler en øget kompleksitet i sagerne, hvilket medfører mere
ressourcekrævende indsatser og dermed højere udgifter.
Derudover ses en stigning i refusioner vedrørende særligt dyre enkeltsager. Denne udvikling
skal ses i sammenhæng med, at der samtidig er en generel stigning i udgifterne på området,
hvilket indikerer et fortsat højt udgiftsniveau trods øgede refusionsindtægter.
Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unge med
varig nedsat funktionsevne eller langvarig sygdom er stigende, og derfor et
opmærksomhedspunkt.

Økonomi og afledt drift
Tillægsbevillinger, drift, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder (netto 0):
Teknisk korrektion på SFO:
SFO’erne er samlet normeret til 1.442 børn. Det forventes, at der gennemsnitligt passes 1.605
børn. Dvs. at der passes 163 børn flere i skolefritidsordninger i 2026 end budgetteret. Den

tekniske korrektion for 2026 er på i alt 1,975 mio. kr., som tilføres fra puljen til tekniske
korrektioner under Økonomiudvalget. Det stigende antal børn i SFO skyldes at skoledagen er
afkortet for børnehave klasser fra august 2025.
Teknisk korrektion på dagtilbud:
Ved 2. bevillingskontrol pr. 30. september 2026 afregnes tekniske korrektioner i forhold til
flere/færre børn hos private passere, dagpleje, daginstitutioner og private institutioner jf. det i
budgettet forudsatte antal. I aldersgruppen 0-2 år forventes der at skulle afleveres 3,9 mio. kr.
til pulje til tekniske korrektioner. Her et det særligt dagplejen der forventes at falde med 44
børn. I aldersgruppen 3-5 år forventes der at skulle aflevere 5,1 mio. kr. til pulje til tekniske
korrektioner. Her er det særligt de private daginstitutioner, hvor der forventes at passe 48 færre
børn, mens de kommunale og selvejende daginstitutioner forventes at passe 18 færre børn.
Ud fra det forudsatte børnetal pr. 30. september 2026 bliver den tekniske korrektionen på 9,01
mio. kr. som afleveres til puljen for tekniske korrektioner under Økonomiudvalget ved 2.
bevillingskontrol.
Tabel 1. Oversigt over de ansøgte tillægsbevillinger/rammekorrektioner (i 1.000 kr.):
Emne (modpost udvalg)

Teknisk korrektion, SFO belægning (Økonomiudvalget)

Teknisk korrektion, Dagtilbud belægning (Økonomiudvalget)

Serviceudgifter:

Overførselsudgifter:

I ALT

+ = budgetforhøjelse/tillægsbevilling og - = budgetreduktion/negativ tillægsbevilling

Sagen afgøres i
Byrådet

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at ansøgningerne om tillægsbevillinger/rammekorrektioner, i 2026, jf. ovenstående tabel
1, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder (netto 0), godkendes.

Beslutning

Anbefalet godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Børne- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.