Besluttet 6. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Aalborg
Godkendelse af Kommuneplantillæg H.034 Fem målrettede vækstzoner for erhverv med miljørapport (2. forelæggelse)
Teknik og Miljø indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg H.034 Fem målrettede vækstzoner for erhverv med Miljørapport endeligt med nedenstående ændringer.
Byggeri og lokalplanerErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Aalborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales. Læs sagsbeskrivelsen til punkt 3 (PDF).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik og Miljø indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg H.034 Fem målrettede vækstzoner for erhverv med Miljørapport endeligt med nedenstående ændringer.
Forslag til ændringer i Kommuneplantillæg H.034
Tekst med kursiv indføjes i kommuneplanramme 4.4.H3 Øst for Hadsund Landevej: ”Indenfor observationszonen på 200 meter på begge sider af gastransmissionsledninger, skal Energinet.dk høres, herunder foretage sikkerhedsvurdering samt fastlægge vilkår for ny bebyggelse, inden der planlægges for eller gives tilladelse til ændringer i omfang og højde af eksisterende bebyggelse samt i antal af personer i området.”
Tekst med kursiv indføjes i kommuneplanramme 4.8.I9, 4.8.M3 og 4.8.M4 ved Østhavnen: Erhvervsområdet på den hævede flade ”skal kantes med træer og buske bestående af flere forskellige hjemmehørende løvfældende og stedsegrønne arter, så der opnås en tæt og høj afgrænsning ved mødet med det værdifulde landskab mod syd og øst. Beplantningen kan fungere...".
Tekst med kursiv indføjes i kommuneplanramme 4.8.I9 og 4.8.M4 ved Østhavnen: ”I rammeområdets syd- og østlige grænser skal der sikres en nænsom overgang mellem erhvervsområdet og det flade fjordlandskab på sydsiden af Limfjorden mellem Østhavnen og Egense. Skråningerne i randen af den hævede erhvervsflade mod syd og øst skal derfor ligeledes etableres i 1:3 - 1:5 mod det åbne land og henligge som natur, der kan tåle lejlighedsvise oversvømmelser. I opbygningen af skråningen skal der også her være fokus på afslutning med særlige jordtyper, der kan danne grundlag for skabelse af ny god natur. De naturprægede skråninger og kantningen med træer og buske op mod erhvervsfunktionerne skal sikre en blød og naturlig overgang mellem Østhavnen og det omkringliggende flade fjordlandskab."
Tekst med kursiv indføjes i kommuneplanramme 4.8.M3 Østhavnen: ”I rammeområdets sydlige grænse øst for Nørkæret skal der sikres en nænsom overgang mellem erhvervsområdet og det flade fjordlandskab på sydsiden af Limfjorden mellem Østhavnen og Egense. Skråningen i randen af den hævede erhvervsflade mod syd skal derfor ligeledes etableres i 1:3 - 1:5 mod det åbne land og henligge som natur, der kan tåle lejlighedsvise oversvømmelser. I opbygningen af skråningen skal der også her være fokus på afslutning med særlige jordtyper, der kan danne grundlag for skabelse af ny god natur. Den naturprægede skråning og kantningen med træer og buske op mod erhvervsfunktionerne skal sikre en blød og naturlig overgang mellem Østhavnen og det omkringliggende flade fjordlandskab.”
Tekst med kursiv erstatter tekst om elanlæg i kommuneplanramme 4.8.M3 og 4.4.H2 og tilføjes i kommuneplanramme 4.8.I9 og 4.4.H3: ”I rammeområdet findes eltransmissionsanlæg med tilhørende servitutter og sikkerhedsafstande, som skal respekteres i den videre planlægning af området. Afklaring skal ske med Energinet Eltransmission A/S, som er ledningsejer.”
Tekst med kursiv indføjes i kommuneplanramme 5.2.H2 og 5.2.H4 ved Bouet: ”Der er udlagt en kabelkorridor i en bredde af 17-27m i kommuneplanerammen som vist med blå på kortet nedenfor. Kabelkorridoren forbeholdes Energinets kommende 150 kV jordkabelanlæg. Når jordkabelanlægget er etableret, sikres det med servitutter og sikkerhedsafstande svarende til kabelkorridoren, som skal respekteres i den videre planlægning af området. Afklaring skal ske med Energinet Eltransmission A/S, som er ledningsejer.”
Samtidig indføjes kortudsnit A vist på illustrationen nedenfor i Kommuneplanramme 5.2.H2 og kortudsnit B i kommuneplanramme 5.2.H4 med følgende billedtekst: ”Kortudsnit med kabelkorridor til kommende 150 kV jordkabelanlæg indtegnet med blå”.
Beslutning
Anbefales.
Lasse Olsen og Jane Østergaard var fraværende.
Læs sagsbeskrivelsen til punkt 3 (PDF)
Bilag
- Hvidbog - Indsigelser mod forslag til Kommuneplantillæg H.034 (PDF)
- Behandling af indsigelser til Kommuneplantillæg H.034 (PDF)
- Forhandlingsforløb med Energinet Eltransmission om Kommuneplantillæg H.034 (PDF)
- Forhandlingsforløb med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø SGAV om Kommuneplantillæg H.034 (PDF)
- Forslag til Kommuneplantillæg H.034 Fem målrettede vækstzoner for erhverv (PDF)
Kilde: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.