Aarhus
Skift kommune
KøbenhavnAarhusAlle kommuner

Behandlet 3. juni, Aarhus Byråd, Aarhus

Budgetforslag fra LA om etablering af Changing places-toiletter i Aarhus Kommune

BESLUTNINGER Sagens behandling blev trukket fra dagsordenen. BUDGETFORSLAG FRA LA Aarhus Byråd pålægger Magistraten for Teknik og Miljø at undersøge mulighederne, samt fremlægge en konkret plan, for etablering af 3-5 Changing places-toiletter i Aarhus Kommune.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Aarhus Byråd, Aarhus Kommune
Hvornår
Onsdag 3. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

BESLUTNINGER
Sagens behandling blev trukket fra dagsordenen.
BUDGETFORSLAG FRA LA
Aarhus Byråd pålægger Magistraten for Teknik og Miljø at undersøge mulighederne,
samt fremlægge en konkret plan, for etablering af 3-5 Changing places-toiletter i Aarhus
Kommune.
Byrådet ønsker følgende:
- Forslag til placering af permanente Changing Places-toiletter på centrale lokationer i
Aarhus Kommune.
- Muligheder for anvendelse af mobile Changing Places-enheder ved større events,
festivaler og arrangementer i kommunen.
- Overslag over etablerings- og driftsomkostninger.
- Muligheder for ekstern medfinansiering via fonde eller partnerskaber.
MTM bedes fremlægge sagen for byrådet inden budgetforhandlingerne, og MTM bedes
indhente viden fra andre magistrater samt relevante råd og nævn, herunder f.eks.
Handicaprådet og Tilgængelighedsrådet.
Motivation
Aarhus skal være en by for alle. Det gælder også mennesker med omfattende fysiske og
kognitive handicap, samt deres familier og hjælpere.
I dag er manglen på tilgængelige toiletforhold en reel barriere for mange borgere med
handicap. Standard handicaptoiletter er ofte utilstrækkelige for personer med behov for
loftlift, voksen-skiftebriks eller ekstra plads til hjælpere. Resultatet er, at nogle mennesker
reelt afskæres fra at deltage i byliv, kulturtilbud, arrangementer og fællesskaber på lige
fod med andre.
Changing Places-toiletter er en internationalt anerkendt standard, der sikrer ordentlige og
værdige forhold for mennesker med omfattende handicap. Faciliteterne indeholder typisk:
- Loftlift
- Højdejusterbar voksen-skiftebriks
- Ekstra plads til kørestole og hjælpere
- Forbedrede hygiejne- og adgangsforhold
Flere større byer og destinationer er allerede langt foran Aarhus på området. Særligt
København har taget væsentlige skridt mod bedre tilgængelighed gennem etablering af
flere Changing Places-faciliteter. Aarhus bør ikke halte bagefter, når det handler om
basale muligheder for deltagelse i samfundslivet.
Derudover bør Aarhus undersøge mobile løsninger, så tilgængeligheden også forbedres
ved større events som festivaler, markeder, sportsbegivenheder og kulturarrangementer.
En mobil løsning vil kunne sikre, at mennesker med omfattende handicap ikke
ekskluderes fra arrangementer i byen.
Forslaget handler grundlæggende om frihed, værdighed og lige adgang til byen. Ingen
borgere skal være tvunget til at blive hjemme, fordi kommunen mangler ordentlige
toiletforhold.

Kilde: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd, referat fra mødet onsdag 3. juni 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.