Aarhus
Skift kommune
KøbenhavnAarhusAlle kommuner

Behandlet 17. juni, Aarhus Byråd, Aarhus

Forslag fra DD om styrket sikkerhed på Aarhus Havn

BESLUTNINGER Fremsendes til Borgmesterens Afdeling med henblik på udarbejdelse af en indstilling, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 17. juni 2026 om magistratsbehandling af forslaget. Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.

Kort fortalt

Hvem
Aarhus Byråd, Aarhus Kommune
Hvornår
Onsdag 17. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

BESLUTNINGER
Fremsendes til Borgmesterens Afdeling med henblik på udarbejdelse af en indstilling, jf.
byrådets vedtagelse i mødet den 17. juni 2026 om magistratsbehandling af forslaget.
Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
BESLUTNINGSFORSLAG FRA DD
Narkokriminalitet er et stort problem i Aarhus og resten af Danmark.
Mange borgere oplever i dag åbenlys handel med narkotika uanset hvor man kommer i
Aarhus Kommune. Samtidig ser vi kriminelle bander og grupperinger kæmpe om
kontrollen med det lukrative narkomarked. Det skaber utryghed, vold og belaster vores
hverdag.
Hvis vi skal bekæmpe narkokriminaliteten effektivt, er det ikke nok alene at fokusere på
salget på gaden. Vi er også nødt til at se på de internationale forsyningskæder, som
bringer narkotika ind i Europa og Danmark.
Senest har TV2-dokumentaren Mærsk og narkosmuglerne sat fokus på, hvordan
organiserede kriminelle netværk forsøger at udnytte internationale havne,
containertransport og logistikkæder til smugling af store mængder narkotika.
Det er vigtigt at understrege, at problemstillingen ikke er unik for Aarhus Havn eller for
enkelte virksomheder. Tværtimod beskrives udfordringen af både internationale
myndigheder, Europol, havne og virksomheder som en generel trussel.
Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn, håndterer størstedelen af dansk
containertrafik og udgør samtidig kritisk infrastruktur for Danmark. Som ejer af Aarhus
Havn har Aarhus Byråd derfor et særligt ansvar for at sikre, at havnen er robust over for
organiseret kriminalitet.
Byrådet må ikke acceptere, at Aarhus Havn anvendes som indgangsport for narkotika til
Danmark eller Europa. Vi skal tværtimod arbejde målrettet for, at Aarhus Havn er blandt
de sikreste og bedst beskyttede havne i Europa.
Der er siden 2023 sket en positiv udvikling. Aarhus Havn og operatørerne på havnen har
investeret betydeligt i blandt andet overvågning, adgangskontrol, hegn, droneovervågning
og øvrige sikkerhedstiltag. Samtidig har havnen selv tilkendegivet, at der fortsat er behov
for yderligere investeringer og et styrket samarbejde mellem havne, virksomheder og
myndigheder.
På den baggrund foreslås det, at Borgmesterens Afdeling og Aarhus Havn:
1. Udarbejder en samlet redegørelse for sikkerhedssituationen på Aarhus Havn.
2. Udarbejder en handlingsplan for styrket forebyggelse af organiseret kriminalitet og
beskyttelse af kritisk infrastruktur på Aarhus Havn.
3. Iværksætter interessevaretagelse for ændring af nationale rammer for fx bedre
baggrundstjek, øget toldindsats og samarbejde mellem myndigheder
Jakob Søgaard Clausen
2. viceborgmester, Danmarksdemokraterne

Kilde: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.