Aarhus
Skift kommune
KøbenhavnAarhusAlle kommuner

Behandlet 17. juni, Aarhus Byråd, Aarhus

Forslag fra RV om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi

BESLUTNINGER Forslagets beslutningspunkter 2 og 3 fremsendes til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse med henblik på udarbejdelse af en indstilling, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 17. juni 2026 om magistratsbehandling af forslaget.

Det socialeErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Aarhus Byråd, Aarhus Kommune
Hvornår
Onsdag 17. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

BESLUTNINGER
Forslagets beslutningspunkter 2 og 3 fremsendes til Magistratsafdelingen for Sociale
Forhold og Beskæftigelse med henblik på udarbejdelse af en indstilling, jf. byrådets
vedtagelse i mødet den 17. juni 2026 om magistratsbehandling af forslaget. Forslagets
beslutningspunkt 1 blev vedtaget af byrådet på mødet.
Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
BESLUTNINGSFORSLAG FRA RV
Det foreslås, at Aarhus Byråd:
1. tager skarp afstand fra forsøget på brandstiftelse mod ejendommen på Nørre Allé, der
blandt andet huser Aarhus Islamisk Menigheds moské, og understreger, at angreb på
religiøse institutioner og trosfællesskaber, uanset tro og overbevisning, ikke hører
hjemme i Aarhus.
2. beslutter, at Aarhus Kommune afdækker omfanget af hændelser relateret til
antisemitisme og islamofobi med henblik på at styrke den forebyggende indsats samt
fremme oplysning, dialog og tryghed for kommunens borgere.
3. anmoder Borgmesterens Afdeling om at indlede dialog med relevante trossamfund,
civilsamfundsorganisationer og myndigheder om, hvordan trygheden omkring religiøse
institutioner og trosfællesskaber i Aarhus kan styrkes.
Begrundelse
Natten til den 26. maj 2026 blev en bygning på Nørre Allé i Aarhus, som blandt andet
huser Aarhus Islamisk Menigheds moské, udsat for et forsøg på forsætlig brandstiftelse.
Hændelsen har skabt betydelig utryghed blandt moskéens brugere og blandt mange
muslimer i Aarhus. Samtidig minder den om, at trygheden omkring religiøse institutioner
og trosfællesskaber ikke kan tages for givet.
Alle borgere skal kunne leve, færdes, samles og udøve deres tro uden frygt for
diskrimination, trusler eller angreb. Det gælder, uanset om man er jøde, muslim, kristen
eller tilhører andre trosretninger. Aarhus skal være en by, hvor mennesker frit og trygt
kan være en synlig del af både deres trosfællesskab og det fælles byliv.
Antisemitisme og islamofobi rammer ikke alene de mennesker, der udsættes for dem. De
skaber også utryghed i hele fællesskaber og udfordrer de værdier om frihed, respekt og
ligeværd, som Aarhus bygger på.
På den baggrund foreslås det, at Aarhus Kommune etablerer en plan mod antisemitisme
og islamofobi. Plane kan blandt andet omfatte oplysning og dialog i lokalsamfundene,
samarbejde med relevante organisationer og trossamfund, støtte og vejledning til borgere
og institutioner, der udsættes for diskrimination eller trusler, samt initiativer, der styrker
trygheden omkring religiøse institutioner.
Forslaget tager afsæt i et grundlæggende princip: Angreb på mennesker eller institutioner
på grund af deres tro hører ikke hjemme i Aarhus. Byrådet bør derfor reagere tydeligt på
den konkrete hændelse og samtidig tage initiativ til en langsigtet indsats, der styrker
tryghed, trosfrihed og sammenhængskraft i byen.
Stillet af Metin Lindved Aydin (ordfører) og Mahad Yussuf

Kilde: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.