Behandlet 23. september, Aarhus Byråd, Aarhus
Forslag fra V om lovliggørelse af kolonihaver i Aarhus
Aarhus Kommune har omkring 3.800 kolonihaver fordelt på 42 kolonihaveforeninger og områder. Kolonihaverne udgør en vigtig del af byens grønne og rekreative områder.
Kort fortalt
- Hvem
- Aarhus Byråd, Aarhus Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Aarhus Kommune har omkring 3.800 kolonihaver fordelt på 42 kolonihaveforeninger og områder. Kolonihaverne udgør en vigtig del af byens grønne og rekreative områder.
Gennem en årrække er der imidlertid i en række kolonihaveområder opført byggeri, som
overstiger de gældende regler og rammer, ligesom kolonihaver i flere tilfælde anvendes
til helårsbeboelse. Dét er en udvikling at Venstre ønsker at få bragt til ophør.
Samtidig er det nødvendigt at finde en samlet og realistisk løsning på de eksisterende
forhold. Derfor foreslås det, at Teknik og Miljø igangsætter en systematisk lovliggørelse af
kolonihaveområderne med inspiration fra den såkaldte Vejle-model. Som tager
udgangspunkt i nye lokalplaner for kolonihaverne.
Forslag
Byrådet anmoder Teknik og Miljø om at fremlægge en plan for en samlet lovliggørelse af
kolonihaveområderne i Aarhus Kommune. Planen skal tage udgangspunkt i, at der
udarbejdes nye og tidssvarende lokalplaner for de enkelte kolonihaveområder.
Lokalplanerne skal fastlægge klare rammer for blandt andet:
- størrelsen og omfanget af bebyggelse,
- anvendelsen af kolonihaverne,
- mulighederne for lovliggørelse af eksisterende byggeri, læs tilpasning/nedrivning af de
der ikke overholder gældende regler.
- samt en konsekvent indsats mod ulovlig helårsbeboelse.
- Ved udarbejdelsen af de nye lokalplaner skal Aarhus Kommune tage udgangspunkt i
erfaringerne fra Vejle Kommune, hvor en samlet planmæssig indsats anvendes til at
skabe grundlag for lovliggørelse af eksisterende forhold.
Målet er at skabe orden i de eksisterende forhold og sikre klare og ensartede regler
fremover. Kolonihaver skal fortsat være grønne og rekreative områder, ikke helårsboliger.
Med nye lokalplaner kan vi skabe grundlaget for en rimelig og systematisk lovliggørelse,
samtidig med at der sættes en klar grænse for fremtidigt ulovligt byggeri og ulovlig
helårsbeboelse.
Ordfører Gert Bjerregaard, Medlem af Teknisk udvalg & gruppeformand.
Kilde: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.