Spring til indholdet
Aarhus
Skift kommune
KøbenhavnAarhusAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Aarhus Byråd, Aarhus

Forslag fra EL om indførelse af §14 forbud i lokalplan 1208

BESLUTNINGSFORSLAG FRA EL Ad 1) Teknik og Miljø skal udarbejde bevarende lokalplan for lokalplan 1208 med hensigt at bevare store dele af den eksisterende bygningsmasse. Lokalplanen skal udarbejdes på baggrund af de juridiske forhold, der udspringer fra dommen i Østre Landsret.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Aarhus Byråd, Aarhus Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 4. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

BESLUTNINGSFORSLAG FRA EL
Ad 1) Teknik og Miljø skal udarbejde bevarende lokalplan for lokalplan 1208 med hensigt
at bevare store dele af den eksisterende bygningsmasse.
Lokalplanen skal udarbejdes på baggrund af de juridiske forhold, der udspringer fra
dommen i Østre Landsret.
Hvis beboerne ikke får medhold i sagen, skal blokken transformeres til andre boligformer
med § 14 forbuddet. Hvis Østre Landsret til gengæld giver beboerne medhold i deres
sag, bliver lokalplan 1208 og dermed § 14 forbuddet underkendt.
Baggrund for forslaget:
En boligblok i lokalplan 1208 står til nedrivning, da en beboer nyligt er flyttet ud. Sanering
af blokken er påbegyndt og derfor vil der ikke gå længe før det reelle nedrivningsarbejde
går i gang.
Landsretten fører sag d. 6 og 9 november vdr. parallelsamfundsloven. Med så kort tid til
en dom er det afgørende at arbejde ud fra et forsigtighedshensyn, og ikke rive blokke
ned, før vi om et par måneder står med en endelig dom, som vi forventer at have inden
jul.
Flere partier i byrådssalen ønskede i februar at se en dom før der kunne tages stilling. Nu
risikerer nedrivningen af den pågældende blok at overhale Østre Landsret indenom.
Af hensyn til klima og bevaring af vores eksisterende boligmasse, foreslår Enhedslisten
at bevare og omdanne blokkene i lokalplan 1208 med et § 14 forbud i overensstemmelse
med regeringsgrundlagets “bevar eller forklar”-princip.
Nedrivningerne i Gellerup er vurderet til at være 300 procent mere klimabelastende end
renovering. Det giver derfor ingen mening at rive helt fine og energieffektive lejligheder
ned.
Det er en sejr for klimaet, at bygningernes fundament bliver stående uanset hvilke
beboere der bor i dem. Er der ikke vilje til at fastholde almene boliger i Gellerup, tager
Enhedslisten det til efterretning, og stiller dermed dette forslag om §14 forbud for at
bevare boligblokken og transformere til andre boligformer.
Uanset om man er for omdannelserne i Gellerup eller ej, er det ansvarlig boligpolitik at
undvige erstatningsansvar fra kommunen og store CO2 udledninger. Det
forsigtighedsprincip, som kommunens advokat tidligere har vurderet, at kommunen kan
anlægge, bør vi tage i brug nu. Særligt når der er meget, der tyder på, at dommen lander
inden for direkte eller indirekte diskrimination.
Enhedslisten ønsker at udnytte vores eksisterende bygningsmasse og gøre politik muligt,
selvom vi ville ønske at resten af byrådet også ville bevare de almene boliger.
Isabella Heilmann (ordfører)
Jeppe Ulrich Lomholt
Sarah Jarsbo.

Kilde: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.