Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 10. august, Økonomi- og erhvervsudvalget, Ærø

Udmøntning af statslige midler på dagtilbudsområdet i 2026

Indledning: Som led i Finanslovsaftalen for 2026 modtager Ærø Kommune 1,0 mio. kr. til dagtilbudsområdet. Midlerne er afsat som led i en national aftale om lavere forældrebetaling, ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer samt styrkelse af kvaliteten i dagtilbud.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og erhvervsudvalget, Ærø Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Indledning:
Som led i Finanslovsaftalen for 2026 modtager Ærø Kommune 1,0 mio. kr. til
dagtilbudsområdet. Midlerne er afsat som led i en national aftale om lavere forældrebetaling,
ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer samt styrkelse af kvaliteten i dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om midlerne skal anvendes til at nedsætte
forældrebetalingen allerede i 2026, eller om kommunen skal afvente den forventede lovgivning

Sagsfremstilling:
Den tidligere regering har fremsat forslag om, at det lovfastsatte loft over forældrebetalingen
fra 1. januar 2027 skal sænkes fra 25 pct. til 21,3 pct. af bruttodriftsudgifterne for en plads i
daginstitution og dagpleje. Samtidig foreslås ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer,
så pædagogiske ledere fremover ikke indgår i beregningen.
Forslagene er endnu ikke vedtaget og skal behandles af den nye regering.
Ærø Kommune modtager i 2026 statslige midler som forberedelse til de varslede ændringer.
Det anbefales, at kommunerne anvender midler til nedsættelse af takster, men der er ikke
fastsat krav om, at kommunerne skal nedsætte forældrebetalingen allerede i 2026.
Administrationen anerkender intentionerne bag aftalen og ønsket om at sikre gode rammer for
børn, familier og medarbejdere i dagtilbuddene. Gode læringsmiljøer, trivsel og tilstrækkelige
personaleressourcer har stor betydning for kvaliteten i dagtilbuddene.
Administrationen anbefaler imidlertid, at forældrebetalingen fastholdes uændret i 2026, og at
de statslige midler lægges i kassen og i stedet indgår i den samlede økonomi på børne- og
ungeområdet, som aktuelt er økonomisk udfordret.
Anbefalingen bygger blandt andet på:
at der fortsat er usikkerhed om de endelige nationale regler fra 2027,
at Ærø Kommune allerede har relativt lave dagtilbudstakster sammenlignet med mange
andre kommuner. Jf. Bilag 5 hvor det fremgår, at Ærø Kommune - i sammenligning med
3 andre kommuner - fortsat har lavere takst end disse, selv hvis Ærø ikke nedskriver
taksten, men de øvrige kommuner gør.
at der tilbydes gratis madordning i de kommunale daginstitutioner på Ærø, hvilket
reducerer familiernes samlede udgifter til dagtilbud sammenlignet med mange andre
kommuner.
at budgetopfølgningen for 2026 viser et økonomisk udfordret børne- og ungeområde
Hvis taksterne nedsættes i løbet af 2026, og de varslede lovændringer efterfølgende ikke
gennemføres eller ændres væsentligt, vil kommunen kunne stå i en situation, hvor taksterne

efterfølgende skal reguleres op igen. Administrationen vurderer derfor, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at bruge midlerne i 2026 med henblik på at sikre en stabil og ansvarlig
implementering af de kommende ændringer.

Retsgrundlag:
Dagtilbudsloven, herunder bl.a. §§ 31-33
Aftale om Finansloven for 2026

Økonomi:
Ærø Kommune modtager 1,0 mio. kr. i 2026 som led i finanslovsaftalen om dagtilbudsområdet.
Udmøntningen af midlerne i 2026 er aftalt som et indfasningsår frem mod de varslede
ændringer fra 1. januar 2027, hvis disse vedtages af en ny regering. Midlerne udbetales som
statsligt tilskud til kommunerne i 2026.
Kommunen skal med de ekstra midler sikre, at eventuelle stigende udgifter på området,
eksempelvis til flere pædagogiske medarbejdere, ikke medfører stigende nominelle
forældrebetalinger i 2026.
Hvis forældrebetalingen fastholdes uændret i 2026, vil de statslige midler lægges i kassen frem
mod afklaring af de kommende nationale regler på området og vil samtidig kunne bidrage til
den samlede økonomi på børne- og ungeområdet.
Privatinstitutioner og private pasningsordninger vil efter gældende regler skulle indgå i
eventuelle genberegninger af tilskud og forældrebetaling

Økonomisk påtegning:
Ærø Kommune vil i 2026 modtage 1,0 mio. kr. (1.000 t kr.) til:
Nedsættelse af forældrebetalingsandelen i dagtilbud
Overholdelse af minimumsnormeringer på baggrund af ny beregningsmetode
Nedsættelse af forældrebetalingsandelen i dagtilbud
Ændringen indebærer, at forældrebetalingsandelen for en heldagsplads i både vuggestue og
børnehave sænkes fra 24,6 % til 21,3 %. For dagplejen er forældrebetalingsandelen i dag 20,7
% som følge af en tidligere kommunalbestyrelsesbeslutning (PRIO 2020) og stigende udgifter
på området. Denne takst bør derfor justeres op til 21,3 % for at opnå ensartethed på tværs af
tilbuddene.
Takster pr. måned pr. barn:

Nuværende takst 2026

Takst ved forældrebetalingsandel på 21,3 % i 2026

Børnehave

Vuggestue

Dagpleje

Ved en takstnedsættelse skal forældrene varsles med én måned, mens en takststigning
kræver et varsel på tre måneder. Det betyder, at taksten for en plads i den kommunale
dagpleje først kan hæves to måneder senere end de øvrige takster.
Reduceres forældrebetalingsandelen til 21,3 % fra oktober 2026, medfører det en forventet
mindreindtægt på ca. 193 tkr. i 2026. Fordelingen fremgår af tabellen nedenfor.

Oktober til
december

Forventet Forventet
Antal
indtægt
indtægt
Difference
pasningsmåneder ved
nuværende
forældrebetaling

Kernehuset

Mopælappen bh

Mopælappen vuggestue

Dagplejen *1)

Øget tilskud
Pippihuset vuggestue

Øget tilskud
Pippihuset - bh

Øget tilskud forældre privat
pasningsordning

Total

*1) December, grundet tre måneders varslingsperiode

Hvis det besluttes at ændre forældrebetalingsandelen med tilbagevirkende kraft fra 1.1.2026,

og forældrebetalingsandelen i den kommunale dagpleje opjusteres, vil det medføre en
forventet mindreindtægt på ca. 802 tkr. i 2026- se tabel nedenfor.

Januar December

Forventet
Forventet
Antal
indtægt
indtægt v.
Difference
pasningsmåneder
nuværende
forældrebetaling

Kernehuset

Mopælappen bh

Mopælappen vuggestue

Dagplejen

Øget tilskud
Pippihuset vuggestue

Øget tilskud
Pippihuset - bh

Øget tilskud forældre privat
pasningsordning

Total

Beregningerne er baseret på de senest opdaterede børnetal (april 2026). Der er ikke indregnet
økonomisk friplads eller deltidspladser.
I 2026 er der ikke noget lovkrav om, at midlerne skal anvendes til at sænke forældrebetalingen
i daginstitutionerne. De midler, der ikke bruges til takstnedsættelser, tilfalder i stedet
kommunekassen, som ved seneste budgetopfølgning er påvirket af stigende udgifter på blandt
andet børn- og ungeområdet.
På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat et lovkrav om at reducere forældrebetalingsandelen
Overholdelse af minimumsnormeringer på baggrund af ny beregningsmetode
En del af de statslige midler er samtidig begrundet i ændringer af opgørelsen af
minimumsnormeringer, hvor pædagogiske ledere fremover forventes at udgå af beregningen.
Administrationen vurderer, at Ærø Kommune fortsat vil kunne overholde
minimumsnormeringerne, selv hvis ændringen gennemføres. En nærmere gennemgang
fremgår af den økonomiske påtegning.
Lovkravet om minimumsnormeringer trådte i kraft i 2024. Kravet betyder, at der i vuggestuer

(02årige) skal være mindst én pædagogisk medarbejder pr. tre børn, mens der i børnehaver
(35årige) skal være mindst én pædagogisk medarbejder pr. seks børn.
Ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik (2024) ligger den faktiske normering på
2,9 børn pr. pædagogisk medarbejder for de 02årige og 4,9 børn pr. pædagogisk medarbejder
for de 35årige i Ærø kommune.
Det forventes, at normeringerne i de kommunale daginstitutioner på Ærø fortsat kan leve op til
minimumskravene, selv når ledelsestimerne ikke indgår i beregningen.
I forbindelse med budget 2025 blev der afsat 200 t.kr. til en opnormering af ledelsestimerne i
børnehaverne. I budget 2026 blev der desuden afsat yderligere 290 t.kr. til etablering af en
souscheffunktion i Mopælappen.
Disse opnormeringer vil blive medregnet som ekstra personale i institutionerne og vil dermed
bidrage positivt til opfyldelsen af minimumsnormeringerne, som Ærø Kommune allerede
overholder.

Sagen afgøres af:
Kommunalbestyrelsen

Indstilling:
Administrationen indstiller, at Kultur- og Socialudvalget anbefaler:
1. at fastholde forældrebetalingen uændret i 2026
2. at midlerne dermed indgår i den samlede økonomi på børne- og ungeområdet, som
aktuelt er økonomisk udfordret.

Beslutning på Kultur- og Socialudvalget 16-06-2026
Kultur- og Socialudvalget anbefaler:
1. at fastholde forældrebetalingen uændret i 2026
2. at de uforbrugte midler indgår i den samlede økonomi på børne- og ungeområdet
Mads Boeberg stemte imod.

Aktuel beslutning på Økonomi- og erhvervsudvalget 10-08-2026
Indstillingen fra flertallet i Kultur- og socialudvalget anbefales godkendt.

Kilde: Ærø Kommune, Økonomi- og erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.