Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 18. august, Kultur- og Socialudvalget, Ærø

Ansøgning om driftstilskud fra Foreningen til bevarelse af Samka

Indledning: Museumsforeningen til bevarelse af Samka søger om et driftstilskud på 150.000 kr. til den fortsatte vedligeholdelse og drift af Samka. Sagsfremstilling: Samka er en coaster af typen, der kendes som "Carolinere" bygget i Marstal og fylder 70 i år.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Socialudvalget, Ærø Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Indledning:
Museumsforeningen til bevarelse af Samka søger om et driftstilskud på 150.000 kr. til den
fortsatte vedligeholdelse og drift af Samka.

Sagsfremstilling:
Samka er en coaster af typen, der kendes som "Carolinere" bygget i Marstal og fylder 70 i år.
Samka har blandt andet sejlet med fragt i Østersøen, Kattegat og Nordsøen. Der sejles stadig
enkelte gange fragt, men de fleste længere ture er med udstillinger og til diverse messer, f.eks.
Folkemøde på Bornholm samt som formidlingsskib.
Samkas program for 2026 er blandt andet:

Fragt af store skibsmodeller til Søfartsmuseet i Helsingør fra Svendborg, Faaborg og
Middelfart. Modellerne er bygget som en del af det landsdækkende projekt UngHavn.
Maritim Kulturuge i Korsør: Udstilling og informationsmateriale ombord fra Marstal
Navigationsskole, Motorfabrikken, Marstal Søfartsmuseum samt de ærøske
bosætningskonsulenter.
Søværnet har hyret SAMKA til deltagelse i tre dages øvelse.
Aftaler med Motorfabrikken og Ærøforeningen om diverse sejladser.
En tilbagevendende begivenhed er en aftale med Røde Kors Ærø og Marstal Skole.
Ærøske børn får en sommertur med skibet og efterfølgende aktiviteter på havnen og
Søfartsmuseet i Marstal.
I 2027 forventes det at Samka og foreningen deltager i Folkemødet på Bornholm og i 2028 er
der aftalt en charter med Museum Vestsjælland, hvor Samka skal fungere som udstillingsskib,
der fortæller søfartshistorien i Danmark. Udstillingen vil blive vist ombord i seks havnebyer på
Sjælland.
Foreningen begrunder ansøgningen med, at det er dyrt at vedligeholde SAMKA og
indtjeningen på charter, fondsbevillinger og medlemskontingent kan ikke
dække omkostningerne.
Administrationen er orienteret om, at der fra politisk side arbejdes på at søge del i
Kulturministeriets udlodningsmidler (de tidligere tipsmidler) i form af en årlig støtte til Samka via
udlodningsmidlerne/Finansloven.
Foreningen til bevarelse af Samka gør i den forbindelse opmærksom på, at de trækker
ansøgningen om et drifttilskud til Samka, hvis der tildeles midler til Samka via
udlodningsmidlerne.

Historik:

22. april 2025: KSU behandlede en ansøgning fra Foreningen til bevarelse af Samka om et
driftstilskud på 100.000 kr. Ansøgningen blev afvist.
19. maj 2026: På baggrund af ønske fra dialogmøde mellem KSU og museerne behandlede
KSU en ansøgning fra Marstal Søfartsmuseum om et driftstilskud på¨100.000 kr. til Samka.
Ansøgningen blev afvist.

Økonomi:

Økonomisk påtegning:
Løn og Økonomi bemærker, at før 2019 modtog Marstal Søfartsmuseum to tilskud fra Ærø
kommune. Et årligt tilskud til Søfartsmuseet, og et årligt tilskud til Samka.
Fra 2020 blev det besluttet, at sammenlægge de to årlige tilskud, som tidligere var blevet
udbetalt til Søfartsmuseet til ét årligt ordinært tilskud til Søfartsmuseet. Tilskuddet til Samka
udgjorde, ved sammenlægningen af tilskuddene i 2020, i alt 117 t.kr.
Der er ikke afsat midler i nuværende budget til yderligere tilskud til Samka og det vil ikke være
muligt, at finde finansiering inde for KSU driftsramme til nyt tilskud til Samka.
Evt. tilskud vil skulle finansieres som en tillægsbevilling fra kassen - der henvises til vedtagne
Principper for Økonomistyring, bilag 3 hvor af det fremgår : For at sikre budgetoverholdelse
herunder overholdelse af service- og anlægsramme samt en økonomi i balance, gives der som
udgangspunkt ikke tillægsbevillinger.
Alternativt kan sagen oversendes til behandling ved prioriteringsdebatten for 2026-29.

Sagen afgøres af:
I første omgang Kultur- og Socialudvalget

Indstilling:
Administrationen indstiller, at Kultur- og Socialudvalget:
1. drøfter om ansøgningen skal videresendes til PRIO.

Aktuel beslutning på Kultur- og Socialudvalget 18-08-2026
Kultur- og Socialudvalget indstiller, at ansøgningen oversendes til behandling ved
prioriteringsdebatten for 2026-29.

Kilde: Ærø Kommune, Kultur- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.