Behandlet 15. september, Kultur- og Socialudvalget, Ærø
Marstal Skole: Orientering om national trivselsmåling
Indledning: Marstal Skole har i foråret gennemført Den nationale trivselsmåling 2025/2026 blandt eleverne i 0.-9. klasse. Målingen giver et øjebliksbillede af elevernes oplevelse af deres skolegang, trivsel, læringsmiljø og fysiske rammer. Resultaterne fremlægges til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Socialudvalget, Ærø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Indledning:
Marstal Skole har i foråret gennemført Den nationale trivselsmåling 2025/2026 blandt eleverne
i 0.-9. klasse. Målingen giver et øjebliksbillede af elevernes oplevelse af deres skolegang,
trivsel, læringsmiljø og fysiske rammer. Resultaterne fremlægges til orientering.
Sagsfremstilling:
Den nationale trivselsmåling gennemføres årligt blandt elever i folkeskolen og har til formål at
følge udviklingen i elevernes skoletrivsel samt understøtte kommunernes og skolernes arbejde
med trivsel på kommune-, skole- og klasseniveau.
Målingen omfatter elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Elever i børnehaveklasse til 3.
klasse besvarer et kortere spørgeskema, mens elever i 4.-9. klasse besvarer spørgsmål inden
for blandt andet faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.
Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 5 udtrykker den højest mulige trivsel.
Målingen omfatter 94 besvarelser i 0.-3. klasse og 193 besvarelser i 4.-9. klasse.
Resultaterne viser overordnet, at eleverne trives godt på Marstal Skole. På tværs af årgange
giver eleverne generelt udtryk for, at de er glade for deres skole, deres klasse og deres lærere.
Mange elever oplever positive relationer til både kammerater og voksne samt et godt
fællesskab i klassen.
Flere elever i 0.-3 klasse fra skoleåret 24/25 til 25/26 er blevet gladere for deres skole, mens
der er sket et lille fald i trivslen (både hvad angår social trivsel, faglig trivsel, støtte og
inspiration, ro og orden og generel trivsel) for eleverne i 4.-9. klasse fra 24/25 til skoleår 25/26.
Faldet i trivslen i 4.-9. klasse skyldes især, at trivslen blandt pigerne i 4.- 9. klasse samlet set er
faldet fra skoleår 24/25 til 25/26. (se bilag 4).
Ligesom trivselsmålingen viser, at der er forskel på trivslen fra de mindste årgange på 0.-3 til
trivslen for 4.- 9. klasse, dækker de samlede resultater også over forskelle mellem klasser og
årgange. Enkelte af opmærksomhedspunkterne fylder derfor mere i nogle klasser end i andre.
Derfor arbejdes der med målrettede lokale indsatser i de enkelte klasser afhængigt af deres
resultater og behov.
Derudover viser målingen, at der er nogle områder, som skolen fortsat vil have fokus på, for at
styrke trivslen:
Arbejdsro, koncentration og oplevelsen af forstyrrelser i undervisningen.
Elevernes motivation, medbestemmelse og oplevelse af støtte og inspiration i
undervisningen.
Elevernes tryghed i fællesskabet, herunder oplevelsen af ensomhed og bekymring for at
blive gjort til grin.
Elevernes oplevelse af de fysiske rammer med særligt fokus på toiletforholdene.
På baggrund af resultaterne har skolens teams ved starten af indeværende skoleår udarbejdet
lokale trivselsplaner med udgangspunkt i de enkelte klassers resultater. Med afsæt i målingen
og de lokale trivselsplaner er der udarbejdet et udkast til en samlet undervisningsmiljøvurdering
(UMV), som samler skolens overordnede vurdering af undervisningsmiljøet og de prioriterede
indsatsområder.
Arbejdet med designet af undervisningsmiljøvurderingen færdiggøres i samarbejde med
elevrådet. Udkastet (Bilag 3) er ikke endeligt kvalificeret af skolens personale.
For at understøtte indsatsen om god læring og trivsel har Marstal Skole desuden iværksat
følgende indsatser:
En proces med bistand fra Kompetencehuset Heckmann, hvor der sættes fokus på det
gode teamsamarbejde. Formålet er at styrke kvaliteten af undervisningen og skabe gode
undervisningstimer.
Uddannelse af to trivselsvejledere og en ordblindevejleder. Alle tre medarbejdere
varetager samtidig konkrete opgaver på skolen inden for henholdsvis trivsel og
ordblindeindsatser.
Udviklingsproces, som sigter mod en ny skoledag i skoleåret 2027/28 med udgangspunkt
i en modulopdelt skoledag. Formål: mere ro, færre skift, og bedre muligheder for faglig
fordybelse.
Retsgrundlag:
§ 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, hvor det fremgår at Folkeskolerne årligt skal gennemføre den
nationale trivselsmåling blandt eleverne. Resultaterne indgår blandt andet som en del af
skolernes arbejde med undervisningsmiljøvurdering og det systematiske arbejde med
elevernes trivsel.
Økonomi:
Sagen afgøres af:
Kultur- og Socialudvalget
Indstilling:
Administrationen indstiller, at Kultur- og Socialudvalget:
1. tager orienteringen om resultaterne af den nationale trivselsmåling på Marstal Skole til
efterretning.
Aktuel beslutning på Kultur- og Socialudvalget 15-09-2026
Orienteringen tages til efterretning
Kilde: Ærø Kommune, Kultur- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.