På dagsordenen 26. oktober, Direktionen, Ærø
Orientering om møde med Fyns Politi vedrørende euforiserende stoffer på Ærø
Sagsfremstilling: Den 26. august 2026 blev der afholdt møde mellem Fyns Politi og Ærø Kommune med deltagelse af blandt andre formanden for Kultur- og Socialudvalget og repræsentanter fra flere områder inden for velfærdsområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Direktionen, Ærø Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på aeroekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagsfremstilling:
Den 26. august 2026 blev der afholdt møde mellem Fyns Politi og Ærø Kommune med
deltagelse af blandt andre formanden for Kultur- og Socialudvalget og repræsentanter fra flere
områder inden for velfærdsområdet.
Formålet var at drøfte situationen med euforiserende stoffer på Ærø samt mulighederne for at
styrke samarbejdet om forebyggelse og vidensdeling.
Politiet oplyste, at situationen på Ærø ikke adskiller sig væsentligt fra andre sammenlignelige
lokalsamfund, og at Politiet prioriterer efterforskning og indsatser på Ærø.
Et centralt tema på mødet var betydningen af, at politiet modtager tip og oplysninger fra
borgere og andre aktører. Det blev understreget, at selv mindre observationer kan være
værdifulde i efterforskningsarbejdet. Anonyme tip er også velkomne, men oplysninger fra
navngivne personer har ofte større værdi.
Det blev bl.a. fremhævet, at kommunale medarbejdere samt færge- og buspersonale kan spille
en vigtig rolle i forhold til at videregive relevante observationer.
Bevillingsnævnet planlægger desuden at invitere øens restauratører til et fælles dialogmøde
om samarbejdet med kommunen. Her vil blandt andet forebyggelse af misbrug og et trygt
natteliv kunne indgå som temaer, og Det Rådgivende Team forventes inviteret med.
Oplæg til drøftelse:
På baggrund af mødet foreslås det, at direktionen drøfter:
Om der skal iværksættes en intern informationsindsats, så ledere og medarbejdere bliver
opmærksomme på betydningen af at videregive relevante oplysninger til politiet under
hensyntagen til gældende regler om tavshedspligt.
Om der skal tages initiativ til en tilsvarende dialog med færge- og transportområdet.
Om der er behov for en bredere informationsindsats målrettet borgere, foreninger og
unge, eventuelt i samarbejde med Fyns Politi.
Indstilling:
Det indstilles, at direktionen:
1. Tager orienteringen til efterretning.
2. Drøfter behovet for en intern informationsindsats og eventuelle øvrige initiativer, der kan
understøtte videregivelsen af relevante oplysninger til politiet.
Kilde: Ærø Kommune, Direktionen, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.