Spring til indholdet
Ærø
Skift kommune
KøbenhavnÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomi- og erhvervsudvalget, Ærø

Udviklingsstrategi og mål for Ærø Kommune 2026-2032

Udviklingsstrategi med mål for 2026-2032 sendes i høring med frist for afgivelse af høringssvar inden 1. september 2026. Strategien sendes i høring ved de aktører, som er nævnt i dagsorden. Der gives mulighed for, at alle kan afgive høringssvar.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og erhvervsudvalget, Ærø Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på aeroekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Kommunalbestyrelsen 17. juni 2026

Udviklingsstrategi med mål for 2026-2032 sendes i høring med frist for
afgivelse af høringssvar inden 1. september 2026.
Strategien sendes i høring ved de aktører, som er nævnt i dagsorden. Der gives mulighed for,
at alle kan afgive høringssvar.

Behandling i Direktionen 14. september 2026

Direktionen drøftede, hvad de indkomne høringssvar gav anledning til i forhold til indhold og
proces.
Flere høringssvar peger bl.a. på, at nogle indsatsområder er meget præcise og målbare, mens
andre ikke er så præcise. Det kan skabe uklarhed om, hvorvidt de konkrete og målbare mål
dermed har større vægt eller prioritet end de øvrige mål, som endnu ikke er formuleret så
specifikt.

Direktionen anbefaler over for kommunalbestyrelsen:
At Udviklingsstrategien kommer til at indeholde indledning, vision, de syv strategiske
udviklingsmål og den indledende tekst under hvert mål.
At de specifikke og målbare tekster under hver udviklingsmål tages ud af strategien.
At disse tekster sammen med høringssvarene indgår i en proces, hvor fagudvalgene
sammen med den respektive direktør har ansvaret for, at der i samarbejde med relevante
fagområder og aktører udarbejdes forslag til konkrete delmål og handlinger, så der sikres
politisk forankring.
At forslag til konkrete delmål og handlinger efterfølgende behandles politisk med henblik
på prioritering og politisk forankring.
At der i den videre proces sikres mulighed for en samlet politisk prioritering af, hvilke mål
og handlinger der skal have særligt fokus i den kommende periode.

De syv strategiske mål fordeler sig sådan:
Vi fastholder og tiltrækker borgere - ØEU / Allan
Vi skaber bæredygtig vækst og flere arbejdspladser - ØEU / Allan
Vi har et rigt kultur- og fritidsliv, hvor alle har mulighed for at være en del af fællesskabet KSU / Jill
Vi skaber tryghed og velfærd i hele livet - KSU / Jill
Vi sikrer god infrastruktur - ØEU / Hilmar
Vi passer på øen og havet - TMHU / Peter N
Ærø Kommune er en bæredygtig og attraktiv arbejdsplads - ØEU / Allan
Direktionen udarbejder en samlet plan for udarbejdelse og politisk behandling af handleplaner
med involvering af relevante aktører.

Sagen sendes til politisk behandling startende i de stående udvalg, herefter i Økonomi- og
Erhvervsudvalget og til slut i kommunalbestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling:
Administrationen, den 3. september 2026:
Ærø Kommunes Udviklingsstrategi 2026-2032 var været i høring fra den 18. juni 2026 til og
med 1. september 2026.
Der er indkommet høringssvar fra:
Ommel Samvirke
Seniorrådet
Bregninge Lokalråd
Ærø Folkebibliotek
Hovedudvalget
De Folkeoplysende foreninger

Behandling i Kultur- og Socialudvalget 6. oktober 2026

Udvalget anbefaler direktionens indstilling godkendt.

Behandling i Teknik-, miljø- og havneudvalget 6. oktober 2026

Teknik-, miljø- og havneudvalget anbefaler en udviklingsstrategi med konkrete delmål,
og udvalget ønsker at man hurtigst muligt kommer til handlinger, der understøtter Ærø som et
godt sted at være og et godt sted at leve.

Kilde: Ærø Kommune, Økonomi- og erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.