Besluttet 11. juni, Handicaprådet, Albertslund
Handicaprådet - Temadrøftelse - Psykiatriplanen
Handicaprådet præsenteres for socialpsykiatriområdet og 10 årsplanen for psykiatrien. Desuden præsenteres udvalget for lovforslaget fra 10-årsplanen om midlertidige afklaringspladser, som alle kommuner efter planen skal etablere inden 1. januar 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 11. juni 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning, idet Handicaprådet fastholder at de ønsker en lignende drøftelse af børneområdet. Fraværende: Tina Messaoudi (F) Punkt 3: Handicaprådet - Dialogmøde 2026 27.69.48-A00-1-25 Fraværende: Tina Messaoudi (F).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, 1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Handicaprådet præsenteres for kommunens generelle opgaver på socialpsykiatriområdet og samarbejdet med den regionale psykiatri (hospitalspsykiatrien). Desuden præsenteres den samlede 10-årsplan for psykiatrien og hvilke opgaver, der i den forbindelse ligger hos Albertslund Kommune. Herunder 10-årsplanens punkt om oprettelse af kommunale midlertidige afklaringspladser pr. 1. januar 2027. Endelig orienteres der om kommunens arbejde med Sundhedsreformen og Værdighedsreformen, som ligeledes har snitflader til socialpsykiatrien. Lovarbejdet for både afklaringspladserne og initiativerne fra Værdighedsreformen er i øjeblikket sat i bero på grund af folketingsvalget.
Indstilling følges af en præsentation på udvalgsmødet. Emnerne er som følger:
Introduktion til socialpsykiatriområdet i Albertslund og snitfladerne til den regionale hospitalspsykiatri Den samlede 10-årsplan for psykiatrien med fokus på kommunale opgaver Kommunale midlertidige afklaringspladser og tværkommunal behovsanalyse Sundhedsreformen og Værdighedsreformen.
Socialpsykiatriområdet og snitflader til den regionale psykiatri Opgaverne på psykiatriområdet er delt mellem kommuner og regioner. Kommunerne varetager socialpsykiatrien som bl.a. består af botilbud, bostøtteordninger, dagtilbud, væresteder, og misbrugsbehandling til borgere med psykiatriske problemer, mens regionerne varetager hospitals- og behandlingspsykiatrien.
I Albertslund Kommune er det primært socialmyndigheden, bostøtterne og rusmiddelcenteret der er i kontakt med borgere med psykiatriske problemstillinger og som yder støtte til målgruppen. Kommunen har ingen dedikerede socialpsykiatriske botilbud, men på botilbuddene Herstedøster Sidevej og Humlehusene, og på Hjulet, bor der borgere med
psykiatriske problemstillinger, som personalet er vant til at håndtere.
Den samlede 10-årsplan for psykiatrien Aftalen om den samlede 10-årsplan er et økonomisk løft af psykiatriområdet og adresserer både regionerne og kommunerne, og deres respektive opgaver på psykiatriområdet. Intentionerne bag planen er bl.a. at flere skal behandles tidligt, at behandlingskvaliteten skal løftes og ventetiden nedbringes, at patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb, og endelig at psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads. Aftalen indeholder en række obligatoriske og frivillige opgaver for kommunerne, bl.a. midlertidige afklaringspladser (disse er beskrevet nedenfor), flere penge til oprettelse af sociale akuttilbud efter servicelovens § 82 c, mere opsøgende gadeplansarbejde for de mest udsatte, faglige forløbsbeskrivelser og udskrivningsaftaler, kompetenceløft af socialpsykiatrien og almenmedicinsk lægehjælp på botilbud.
Midlertidige afklaringspladser Som en del af den samlede 10-årsplan for psykiatrien får kommunerne pligt til at oprette midlertidige afklaringspladser fra 1. januar 2027. Formålet med afklaringspladserne er at skabe en bedre overgang fra indlæggelse i hospitalspsykiatrien til hjælp og støtte i den kommunale socialpsykiatri. Aftalepartierne håber, at pladserne vil forhindre, at borgere udskrives til gaden eller genindlægges kort efter udskrivning. Intentionen er at sikre borgerne den rette indsats fra starten.
BDO har på bestilling fra det hidtidige sundhedsklyngesamarbejde, et samarbejdsforum mellem region og kommuner (nu videreført til Sundhedsråd Amager og Vestegnen), lavet en analyse af kapacitetsbehovet for afklaringspladser. Deres analyse vurderer, at der i hele sundhedsrådets område er et behov for mellem 11 og 44 pladser. I Albertslund Kommune vil behovet være mellem 1,1 og 6,7 pladser.
Lovforslaget om afklaringspladser er 1. behandlet i Folketinget, men er i øjeblikket sat i bero på grund af folketingsvalget. Kommunerne får efter planen forsyningsforpligtelsen og skal have pladserne klar pr. 1. januar 2027.
Sundhedsreformen Som led i sundhedsreformen er der pr. 1. januar 2026 etableret 17 sundhedsråd på tværs af landet. Sundhedsrådene er en ny politisk organisering, hvor kommuner og regioner mødes og får ansvar for sammen at sikre sundhedsindsatser tættere på borgerne og bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet. Sundhedsrådene får det umiddelbare ansvar for både psykiatriske og somatiske behandlingstilbud i regionen. Dertil kommer, at hospitalerne skal organisere sig ledelsesmæssigt, så psykiatri og somatik tænkes sammen i praksis. Sundhedsreformen danner således en organisatorisk ramme for den måde, sundhedsvæsenet drives på, og dermed også for hvordan 10-årsplanen for psykiatrien skal implementeres, når det drejer sig om tilbud, der indeholder et samarbejde på tværs af kommuner og region.
Værdighedsreformen I januar 2026 blev den politiske aftale om en værdighedsreform fremlagt. Formålet med værdighedsreformen er at sikre et mere værdigt liv for nogle af de mest udsatte borgere med f.eks. hjemløshed, svær psykisk lidelse og misbrug. Hovedinitiativerne i reformen er Gadens
huse, mobile udsatte-enheder og ”Borger i Danmark”-initiativet, der sikrer de mest udsatte borgere akut hjælp og støtte, uanset hvor i landet de befinder sig. I forslaget ligger også en fast-track-ordning, hvor Ankestyrelsen hurtigt skal kunne afgøre tvister om mellemkommunal ansvarsfordeling.
Der er store overlap mellem målgrupperne for 10-årsplanen for psykiatrien og for Værdighedsreformen. Flere initiativer har derfor også tydelige overlap mellem de to reformer, f.eks. nævnes det, at det opsøgende gadeplansarbejde fra 10-årsplanen kan varetages i regi af Gadens Huse.
De mobile udsatte-enheder kan på samme måde tænkes sammen med kommunens udgående indsatser. Lovforslaget om Værdighedsreformens Gadens huse, mobile udsatte-enheder og ”Borger i Danmark”-initiativet er i øjeblikket sat i bero på grund af folketingsvalget.
Kommunens vision og politikker
10-årsplanen for psykiatrien og de midlertidige afklaringspladser deler ambitionen med Albertslund Kommune om at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og de kommunale indsatser. Desuden bidrager afklaringspladserne til tilgængelighed for udsatte borgere, der har brug for hjælp og støtte.
Økonomi
Der er med udmøntningsaftalen til afklaringspladser afsat en samlet økonomiske ramme til driften af pladserne. I 2027 er der i alt afsat 154,7 mio. kr. til landets kommuner, og fra 2028 og frem er beløbet 167,4 mio. kr. Albertslund Kommunes andel vil, med bloktilskudsnøglen, udgøre mellem 700.000 og 800.000 kr. om året, hvilket skal dække det forventede kapacitetsbehov på mellem 1,1 og 6,7 helårspladser. Kommunerne kan selv eller tværkommunalt ansøge om op til 10 mio. kr. til etablering og drift af mobile udsatte-enheder for de første fem år.
Lovgrundlag
Lovforslag § 107 a om midlertidige afklaringspladser.
Borgerperspektiv
Ambitionerne med 10-årsplanen for psykiatrien er bl.a. at sikre en tidligere hjælp og støtte til psykiske problemer, at sikre bedre og hurtigere hjælp til de allermest syge, og at sikre mere sammenhængende behandlingsforløb.
Værdighedsreformen skal sikre en værdig støtte og hjælp til nogle af de mest udsatte borgere med flere samtidige udfordringer.
Beslutning
Taget til efterretning, idet Handicaprådet fastholder at de ønsker en lignende drøftelse af børneområdet. Paw Østergaard Jensen, Tina Messaoudi og Poul Hansen deltog ikke under punktet.
Fraværende:
Tina Messaoudi (F)
Punkt 3: Handicaprådet - Dialogmøde 2026 27.69.48-A00-1-25 Fraværende: Tina Messaoudi (F)
Kilde: Albertslund Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 11. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.