Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Albertslund
KB - Beslutning om omkonstituering i Skatteankenævnet
Omkonstituering af Skatteankenævnet.
Kort fortalt
- Forslaget
- John Bodholdt stopper som suppleant i Skatteankenævnet
- Kommunalbestyrelsen udpeger Kirsten Severin Pedersen (C) som stedfortræder i
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. x Supplerende sagsfremstilling Godkendte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1. at John Bodholdt stopper som suppleant i Skatteankenævnet,
2. at Kommunalbestyrelsen udpeger Kirsten Severin Pedersen (C) som stedfortræder i
Skatteankenævnet.
Sagsfremstilling
Omkonstituering Skatteankenævnet
På det konstituerende møde den 2. december 2025 blev John Bodholdt (O) udpeget som
suppleant i Skatteankenævnet.
John Bodholdt ønsker at udtræde som suppleant af Skatteankenævnet, og i stedet udpeges
Kirsten Severin Pedersen (C) som suppleant i Skatteankenævnet
Baggrund
Kommunalbestyrelserne indstiller medlemmer til Skatteankenævnet, jf.
skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4. Ved indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes
styrelse tilsvarende anvendelse.
Ved indstillingen skal generelt tilstræbes, at medlemmerne udgør et repræsentativt udsnit af
befolkningen. Ved indstillingen af medlemmer skal Kommunalbestyrelserne derfor inddrage en
alders- og kønsfordeling. Afspejler de indstillede personer ikke i tilstrækkelig grad et
repræsentativt udsnit af befolkningen, kan skatteministeren undlade at udnævne de indstillede
personer, og anmode om, at der foretages en ny indstilling.
Skatteankenævn
Funktionsperioden for de nye Skatteankenævn begynder den 1. juli 2026 og udløber den 30.
juni 2030. Der er 22 Skatteankenævn med i alt 176 medlemmer, hvoraf 166 udnævnes efter
indstilling fra kommunerne. Herudover udnævner skatteministeren et antal særlige medlemmer
med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse. Disse medlemmer er geografisk ubundne.
Albertslund deltager i skatteankenævn med Ballerup, Egedal, Furesø, Greve, Høje-Taastrup
og Ishøj.
Krav til den indstillede kandidat
Kandidaten til suppleanten for ankenævnsmedlemmet skal opfylde visse krav for at kunne
udnævnes. Det kan under særlige omstændigheder undlades at udnævne en indstillet person.
Valgbarhed
Kandidaten skal være valgbar til kommunalbestyrelsen – det betyder blandt andet, at personen
skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen og ikke være idømt eller have modtaget en
straf, der medfører tab af valgbarhed.
Habilitet og decorum
Kandidaten skal opfylde habilitets- og decorumkrav – det betyder blandt andet, at personen
f.eks. ikke må være ansat i Skatteforvaltningen eller være medlem af Skatterådet, ligesom
personen skal have afgivet de nødvendige årlige oplysninger til opgørelse af indkomstskat og
overholdt afdragsordninger om restancer til det offentlige.
IT-kundskaber
Kandidaten skal have basale IT-kundskaber – det betyder blandt andet, at personen
forudsættes at være i stand til og indstillet på at anvende digitale løsninger på simpelt
brugerniveau. Skatteankestyrelsens videre kontakt med den indstillede kandidat vil ske via
Digital Post.
Borgerligt ombud
Den person, som indstilles, har pligt til at modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre
vedkommende er afskåret herfra eller af nærmere beskrevne årsager ikke ønsker at modtage
udnævnelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 6, nr. 1-4, idet udnævnelsen er borgerligt
ombud.
Kommunens vision og politikker
Intet at bemærke.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1228 og 13. oktober 2025, skatteforvaltningsloven § 8, stk. 3 og 4.
Borgerperspektiv
Intet at bemærke.
Beslutning
x
Supplerende
sagsfremstilling
Godkendte indstillingen.
Muzafar Ahmed (B) deltog ikke under punktet.
Kilde: Albertslund Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.