Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Albertslund
ØU/KB - Beslutning om ændring af styrelsesvedtægt
Sagen vedrører ændring af Albertslund Kommunes styrelsesvedtægt som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning om at flytte Erhvervsområdet til "Økonomi og Stab".
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, 1. at ændring af Albertslund Kommunens styrelsesvedtægt godkendes.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2026 at flytte Erhvervsområdet fra "Beskæftigelse, Borger & Ydelser" til "Økonomi & Stab". Der skal på denne baggrund foretages tilsvarende opdatering af kommunens styrelsesvedtægt vedrørende fordelingen af udvalgenes opgaver.
Det er følgende områder: "Opgaver vedrørende de overordnede rammevilkår for erhvervsudviklingen i kommunen", "Kompetencen til at udarbejde forslag og indstilling til Kommunalbestyrelsen om planer vedrørende erhvervsfremme og andre erhvervsmæssige spørgsmål" og "Indsatser med henblik på at understøtte rekruttering af arbejdskraft", der flyttes fra det nuværende Erhvervs-, Beskæftigelses- og Socialudvalg, jf. § 18 til Økonomiudvalget, jf. § 10 i styrelsesvedtægten.
Samtidig ændres udvalgets navn fra det nuværende Erhvervs-, Beskæftigelses- og Socialudvalg til Social- og Beskæftigelsesudvalget, og der foretages et par mindre sproglige konsekvensændringer. Forslag til ændringer fremgår af bilag.
Fremtidige erhvervs- og virksomhedsbesøg vil, for så vidt muligt, være med deltagelse af både
forperson for Social- og Beskæftigelsesudvalget og borgmesteren. Ændringen skal godkendes på to møder i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Sagen forelægges derfor Kommunalbestyrelsen den 18. august og 8. september 2026. Kommunens vision og politikker Intet at bemærke.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse § 2. Borgerperspektiv Intet at bemærke.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen.
Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.