BSU/ØU/KB - Orientering om opfølgning på mål i programmet Et styrket almenområde

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog med budget 2025 et kvalitetsløft af dagtilbud og skoler med henblik på at styrke almenområdet. Formålet er at løfte det faglige niveau og sikre, at flere børn og unge kan udvikle sig, lære og trives i de almene tilbud.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. maj 2025 det samlede program for Et styrket almenområde samt rammerne for den løbende opfølgning. Opfølgningen består af et årligt temamøde i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget med fokus på praksiserfaringer og tegn på fremdrift, senest afholdt i maj 2026, samt en årlig status til Kommunalbestyrelsen på de fire fastsatte mål.
Denne orienteringssag udgør den årlige status.
Udgangspunkt

Programmet tager afsæt i fire centrale udfordringer i Albertslund. De tal, der præsenteres nedenfor, udgør baseline-data:
Høj segregeringsgrad: 8,6 % af eleverne er i specialtilbud. Sproglige udfordringer ved skolestart: 20,6 % af børnene har ikke alderssvarende dansk ved skolestart. Utilstrækkelige læsekompetencer: En betydelig andel af eleverne (22 %) har svage læsefærdigheder. Højt skolefravær: 23,5 % af eleverne har et samlet fravær over 10 %.
Udfordringerne i Albertslund er ikke enestående, men afspejler en bred national udvikling.
Samlet betyder det, at en del børn og unge ikke i tilstrækkelig grad får udbytte af almenområdet, hvilket øger risikoen for et lavere fagligt niveau og svagere forudsætninger for videre uddannelse. Det understreger behovet for en tidlig og målrettet indsats – særligt i forhold til at styrke børns sprogudvikling. Udviklingen har samtidig langsigtede konsekvenser for børnenes muligheder for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mål Der er med programmet Et styrket almenområde opstillet fire mål:
1. Færre børn får behov for en plads i specialtilbud, fordi de kan være en del af de almene tilbud
2. Flere børn har et alderssvarende dansk ved skolestart 3. Flere børn har forbedrede læsekompetencer i overgangen fra indskoling til udskoling. 4. Flere unge opnår en afgangseksamen, der giver adgang til ungdomsuddannelser.
Opfølgning på de fire mål i 2026
Nedenfor præsenteres status for de fire fastsatte mål.
Mål 1: Færre børn får behov for en plads i specialtilbud, fordi de kan være en del af de almene tilbud Segregeringsgraden er i skoleåret 2024/2025 steget til 9,2 % (fra 8,6 % baseline). På landsplan ses også en stigning, om end ikke i samme grad. Der er således et stykke vej til det fastsatte delmål på 7,5 % i 2026-2028.
Pr. 1. januar 2026 er der i alt 316 børn, der er visiteret til og går i specialtilbud. Fra 1. januar 2025 til 1. januar 2026 er antallet af børn, der går i specialtilbud, steget med 31. Stigningen ses særligt på visitationer til specialskoler, hvor antallet er steget fra 54 børn i januar 2025 til 72 børn i januar 2026. Stigningen kan have flere forklaringer. Der ses, både i Albertslund og nationalt, en udvikling, hvor flere børn og unge har meget komplekse behov, hvilket øger presset på specialskolerne. Herudover har der i 2025 været tilflytning til kommunen af børn

med specialpædagogiske behov, herunder særligt til specialskoler. Ligeledes er der i 2026 11 skolestartere fra Træet, som alle er børn med behov for specialskole. Samlet set bidrager det til, at en større andel af de segregerede børn har behov for de mest indgribende specialiserede tilbud.
Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at kun en mindre del af stigningen ses i de interne gruppeordninger. Ud af de 31 visiterede børn er kun 5 visiteret til interne gruppeordninger. Gruppeordninger ligger tættere på almenområdet, og det er derfor også denne gruppe af børn, der i højere grad kan blive en del af almenområdet med den rette støtte. I forhold til at vurdere effekten af indsatserne under programmet Et styrket almenområde er det derfor særligt relevant at følge udviklingen i de interne gruppeordninger fremover, da det er her, der forventes at kunne ses en effekt i form af reduceret segregering. Fra august 2026 lukkes en specialklasse (G-klasse), hvilket ligeledes er et led i omstillingen mod et stærkere almenområde. Samlet set peger dette på de første mindre tegn på, at retningen mod et styrket almenområde er igangsat, men udviklingen skal følges tæt.
Mål 2: Flere børn har et alderssvarende dansk ved skolestart Data viser et fald i antallet af børn med alderssvarende dansk ved skolestart. Andelen af børn i generel indsats, som svarer til børn med et alderssvarende sprogniveau, er faldet fra 79,4 % i skoleåret 2024-25 til 70,8 % i skoleåret 2025-26, samtidig med at der i samme periode ses en markant stigning i andelen af børn med behov for særlig indsats fra 5,0 % til 13,6 %.
Albertslund ligger på niveau med omegnskommunerne som fx Brøndby, Glostrup og HøjeTaastrup, men har færre børn med alderssvarende dansk sammenlignet med landsplan i 2025-26 (70,8 % sammenlignet med 81,1 %). I de sidste år har vestegnskommunerne oplevet en markant tilvækst af borgere fra andre lande eksempelvis Nepal.
Mål 3: Flere børn har forbedrede læsekompetencer i overgangen fra indskoling til udskoling Der findes aktuelt ikke ét samlet og velegnet redskab til systematisk at følge udviklingen i elevernes læsekompetencer i Albertslund. Opfølgning på målet baseres derfor på en kombination af resultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest og Hogrefes læsetest.
De Nationale Overgangstest i læsning gennemføres på 2.,3.,4.,6. og 8. klassetrin og giver således ikke et fuldt sammenhængende billede af elevernes progression over tid. Testene kan imidlertid anvendes til at vurdere, hvordan den samlede elevgruppe præsterer i forhold til landsgennemsnit. Resultaterne for skoleåret 2025-26 viser, at færre elever i Albertslund har gode læsekompetencer (49,8 %) sammenlignet med landsgennemsnit (69,6 %). Samtidig er der en relativ stor andel af eleverne i Albertslund (26,6 %), der placerer sig i den laveste kategori, hvilket er væsentligt højere end på landsplan (15,2 %).
Hogrefes læsetest giver mulighed for at følge den enkelte elevs udvikling indenfor læsning. Eleverne kategoriseres her som henholdsvis usikre læsere, i stabiliseringsfase og sikre læsere. Da testene på tværs af klassetrin ikke er sammenlignelige, vurderes progressionen for 2. til 5. klassetrin og fra 7. til 9. klassetrin. Data viser samlet set en stigning i andelen af usikre læsere fra 44 % i 2024-25 til 49 % i 2025-26. Der ses dog en positiv progression på 4., 5., 7., 8. og 9. klassetrin. Det betyder, at vi ser, at eleverne forbedrer deres læsekompetencer, men at vi stadig har en betydelig andel, der ikke har tilstrækkelige læsekompetencer.

Mål 4: Flere unge opnår en afgangseksamen, der giver adgang til ungdomsuddannelser Opfølgningen på målet baseres på indikatorer, som har dokumenteret betydning for elevernes muligheder for videre uddannelse. Konkret følges udviklingen gennem to indikatorer:
andelen af elever med fravær over 10 %
andelen af elever, der opnår mindst 02 i både dansk og matematik.
Et højt fravær er en væsentlig risikofaktor i forhold til manglende fagligt udbytte og gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve. Samtidig er kravet om minimum karakteren 2 i dansk og matematik en afgørende adgangsbetingelser for optagelse på de fleste ungdomsuddannelser. De valgte indikatorer giver dermed et samlet billede af både elevernes deltagelse og deres reelle muligheder for at fortsætte i uddannelsessystemet.
Data viser, at andelen af elever med et fravær over 10 % i Albertslund er faldet fra 23,5 % i skoleåret 2023-24 til 22,3 % i 2024-25. Dermed ses en positiv udvikling lokalt, hvor en mindre andel af eleverne har højt fravær. På landsplan ses der i samme periode en svagt stigende tendens, hvor andelen er steget fra 20,7 % til 20,9 %. Udviklingen indikerer således, at Albertslund bevæger sig i en mere gunstig retning sammenlignet med den nationale udvikling, om end niveauet fortsat ligger over landsgennemsnittet.
Opgørelsen over elever, der opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, viser et fald fra 90,0 % i 2023-24 til 85,9 % i 2024-25. Dette ligger under landsniveauet, som er stabilt på 90,1 % i begge år. Udviklingen indikerer, at en større andel af eleverne ikke opfylder minimumskravet for adgang til ungdomsuddannelser som eksempelvis Erhvervsuddannelser.
Hovedkonklusion
Samlet set viser status for de fire mål, at Et styrket almenområde forsat er i en tidlig fase, og at de ønskede effekter endnu kun ses i begrænset omfang. På flere områder er resultaterne fortsat under ønskede niveau, særligt når det gælder sprogniveau ved skolestart, læsekompetencer, andelen af elever med minimumskarakteren 2 i dansk og matematik samt segregeringsgraden.
Samtidig er der tegn på positive bevægelser, blandt andet i form af et fald i højt fravær og progression i læsekompetencer på flere årgange.
Statusbilledet illustrerer, at omstillingen til et styrket almenområde er en langsigtet forandringsproces, hvor udviklingen kan variere over tid. Det peger på betydningen af at vurdere resultater og effekter i et flerårigt perspektiv. Samtidig understreger statusbilledet, at realiseringen af ambitionerne med Et styrket almenområde forudsætter vedholdenhed i de igangsatte indsatser, tæt opfølgning på udviklingen og fortsat fokus på kvaliteten i gennemførelsen.
I bilag 1 fremgår det samlede datagrundlag, herunder både den justerede baseline samt de senest tilgængelige data fra 2026.
Næste årlige opfølgning til Kommunalbestyrelsen er i september 2027. På forvaltningsniveau

følges udviklingen løbende ligesom skolerne har adgang til diverse data som led i deres ledelsesinformation.
Kommunens vision og politikker
Sagen er en direkte opfølgning på det politisk vedtagne program Et styrket almenområde. Samtidig understøtter sagen Albertslund Kommunes gældende politikker, herunder dagtilbudspolitikken, skolepolitikken og den sammenhængende børnepolitik, ved at have fokus på tidlig indsats, deltagelse i inkluderende fællesskaber samt styrkelse af børns og unges læring og trivsel i almenområdet.

Økonomi

Der er med investeringen i Et styrket almenområde i budget 2025 afsat midler til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, fysiske læringsmiljøer og praksisnær understøttelse herunder midler fra den statslige pulje Flere hænder i PPR. Midlerne anvendes målrettet til at understøtte konkrete greb og indsatser, der skal bidrage til at nå de fastsatte mål.
Lovgrundlag
Intet at bemærke
Borgerperspektiv
Sagen er vigtig for børn, unge og familier i Albertslund, fordi den følger udviklingen i arbejdet med at skabe stærkere fællesskaber og bedre muligheder for læring og trivsel i dagtilbud og skoler.
Status viser, at de ønskede forbedringer endnu ikke kan ses tydeligt på alle områder. Der er fortsat udfordringer med blandt andet sprogudvikling, læsning og antallet af børn og unge, der har behov for et tilbud uden for almenområdet. Det betyder, at nogle børn og familier stadig oplever udfordringer i deres hverdag. Samtidig er der tegn på en positiv udvikling flere steder. Da der er tale om en langsigtet omstilling, må det forventes, at resultaterne kommer gradvist. Nogle børn og familier vil allerede nu kunne mærke forbedringer, mens effekterne for andre endnu ikke er tydelige.
Forældre inddrages løbende gennem blandt andet forældrebestyrelser, skolebestyrelser, lokale udviklingsgrupper og andre relevante fora.

Beslutning

Supplerende sagsfremstilling

x

x

Tiltrådte indstillingen.
Ulla Nielsen (A) deltog ikke under punktet.