Besluttet 20. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund
EBSU - Tema om lønnede timer i Albertslund Kommune
Sagen har til formål at give udvalget et indblik i anvendelsen af lønnede timer som redskab i beskæftigelsesindsatsen samt en status på, hvordan og i hvilket omfang lønnede timer anvendes i Albertslund Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen, idet Udvalget beder om en status på tallene hvert halve år.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller, 1. at temaet tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Lønnede timer er et vigtig greb i Beskæftigelsesindsatsen – også i Albertslund Kommune.
Lønnede timer er særligt målrettet borgere med udfordringer ud over ledighed.
Anvendelsen af lønnede timer understøtter flere centrale formål:
Adgang til arbejdsfællesskaber – borgerne bliver en del af en arbejdsplads og får struktur i hverdagen Kompetenceudvikling – både faglige og sociale kompetencer styrkes Progression mod ordinært job – lønnede timer fungerer som et vigtigt skridt på vejen
Erfaringer viser, at lønnede timer øger sandsynligheden for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, særligt for borgere længere fra arbejdsmarkedet – og lønnede timer er således også i tråd med intentionerne i Beskæftigelsesreformen, hvor det vil indgå i den fremtidige resultatmåling.
Indsatsen understøtter samtidig målsætningen i kommunens beskæftigelsespolitik om, at flere borgere bliver en del af et arbejdsfællesskab.
Blandt borgerne opleves lønnede timer positivt. Muligheden for at tjene egen løn, få anerkendelse for sin indsats og blive en del af et arbejdsfællesskab med kollegaer har stor værdi.
Et eksempel på en borger i lønnede timer er eksempelvis en ung mor, der havde været længe på ydelse og havde udfordringer ud over ledigheden. Hun blev ansat til lettere rengøring i 2 gange 2 timer ugentligt for at supplere den normale rengøring. Dette var et tiltag, som kollegaerne i enheden satte stor pris på, og arbejdet gjorde en synlig positiv forskel for den ledige, der var meget glad for ordningen.
Fra fokus på praktik til lønnede timer Anvendelsen af lønnede timer har ligget relativt stabilt over tid de seneste to år, og udviklingen har været mere moderat end ønsket.
En væsentlig forklaring er, at det i praksis har været vanskeligt at omstille indsatsen fra et traditionelt fokus på virksomhedspraktikker til i højere grad at anvende lønnede timer. Dette gør sig gældende både i samarbejdet med virksomheder, hvor praktik er en velkendt og fleksibel løsning, og internt blandt medarbejdere, hvor der fortsat arbejdes med at understøtte en mere systematisk anvendelse af lønnede timer som førstevalg. Skiftet kræver både ændrede arbejdsgange, forventningsafstemning med virksomhederne og en vedvarende ledelsesmæssig prioritering.
Lønnede timer eller ordinær beskæftigelse Udviklingen i antallet af borgere med lønnede timer skal ses i sammenhæng med, at flere borgere i målgruppen afsluttes til ordinær beskæftigelse. Når flere borgere kommer helt ud af ydelse og over i ordinært job, kan det reducere antallet af borgere, der samtidig har lønnede timer ved siden af en ydelse. En stagnation i antallet af borgere med lønnede timer kan derfor dække over en positiv udvikling, hvor en større andel af målgruppen opnår ordinær beskæftigelse.
Særligt projektet Sammen om Job, hvor der arbejdes håndholdt med den enkelte borger omkring den pågældendes udfordringer, for i sidste ende at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, haft succes med at få borgeren ud i job, fremfor lønnede timer.
Status medio maj er:
Samlet antal borgere i lønnede timer: 12, heraf 3 omfattet af arbejdspligt.
Heraf antal borgere i lønnede timer på kommunale arbejdspladser: 8, heraf 1 omfattet af arbejdspligt.
Andelen afsluttet til lønnet beskæftigelse januar-maj 2026: 28% (16% samme periode sidste år)
Lønnede timer på de kommunale arbejdspladser Kommunalbestyrelsen besluttede i 2025 at udvide formålet med puljen for løntilskud til også at
omfatte kommunale Albertslund arbejdspladser der ansætter en Albertslundborgere i få lønnede timer. Puljen havde indtil da kun omfattet tilskud ved ansættelse af Albertslund borgere i Løntilskud.
På seneste udviklingsdag i december blev der således igangsat en prøvehandling om etablering af lønnede timer for aktivitetsparate borgere på Albertslund kommunes arbejdspladser. Målet er at få ansat 10 aktivitetsparate i 2026.
Ordningen giver mulighed for ansættelse i op til 10 lønnede timer om ugen i en periode på op til ét år i Albertslund Kommune, hvor lønnen kommer fra en særlig pulje, der også kan bruges til at etablere løntilskud.
Flere arbejdspladser i kommunen har allerede taget godt imod initiativet. Foreløbigt har Albertslund Bibliotek, Borger- og Ydelsescentret, Stadion, Materialegården, Hjælpemiddelcentret, Albertshøj samt Børnehuset Roholmhuset ansat borgere gennem ordningen. Derudover har Børnehuset Damgården vist interesse for at deltage.
Ordningen bidrager til at løse konkrete opgaver på arbejdspladserne. Samtidig er der ofte behov for, at arbejdspladserne afsætter resurser til at støtte den nye medarbejder. Det indebærer både introduktion til opgaverne, fokus på trivsel samt hensyn til eventuelle skånebehov. Det er herudover en forudsætning, at driften ikke gøres afhængig af den enkelte medarbejder.
Spørgsmål til drøftelse i udvalget:
1. Hvad tænker I om dilemmaet mellem lønnede timer vs. ordinært job? 2. Hvordan får vi flere virksomheder i Albertslund til at åbne op for lønnede timer til borgere
længere fra arbejdsmarkedet? 3. Hvad kan lokalpolitikerne gøre for at tale om socialt ansvar hos virksomhederne?
Kommunens vision og politikker
Flere Albertslundere skal være en del af et arbejdsfællesskab.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.
Borgerperspektiv
Lønnede timer er særligt målrettet borgere med udfordringer ud over ledighed, da lønnede
timer giver mulighed for, at borgere kan blive ansat på få timer i en virksomhed eller på en kommunal arbejdsplads og dermed få en gradvis indgang til arbejdsmarkedet. Lønnede timer giver borgeren adgang til et arbejdsfællesskab, mulighed for progression i timeantal og kompetenceudvikling.
Beslutning
Supplerende sagsfremstilling
Tiltrådte indstillingen, idet Udvalget beder om en status på tallene hvert halve år.
Akhlaq Ahmad (A) deltog ikke under punktet.
Kilde: Albertslund Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.