Besluttet 23. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Albertslund
BSU/ÆSU/SBU/ØU/KB - Orientering om sager behandlet i Ankestyrelsen i 2025 (Danmarkskortet)
Danmarkskortet for 2025 viser, at omgørelsesprocenten for det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet til 41 procent. Sidst år var tallet 62 procent. På voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten steget til 67 procent, mens den på børnehandicapområdet er faldet til 50 procent.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Supplerende sagsfremstilling x x Tiltrådte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at Danmarkskortet for 2025 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Danmarkskortet offentliggøres årligt af Socialministeriet og viser, hvor mange kommunale afgørelser på socialområdet, der er blevet ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til årligt at behandle Danmarkskortet. De tre Danmarkskort for det samlede socialområde, og børne- og voksenhandicapområdet kan findes her Danmarkskort med kommunale sammenligninger - Socialministeriet.
Omgjorte sager på det samlede socialområde I Albertslund Kommune blev der i 2025 behandlet 74 sager på det samlede socialområde. Heraf blev 5 ændret og 25 hjemvist, hvilket giver en omgørelsesprocent på 41 procent. De resterende 44 sager blev stadfæstet af Ankestyrelsen.
Til sammenligning blev der i 2024 behandlet 69 sager på det samlede socialområde. Heraf
blev 16 ændret og 27 hjemvist, hvilket gav en omgørelsesprocent på 62. Omgørelsesprocenten er således falder fra 62 i 2024 til 44 i 2025.
En ændring finder sted, når Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og derfor ændrer afgørelsen. En Hjemvisning finder sted, hvis der eksempelvis mangler oplysninger i en sag. I disse tilfælde sender Ankestyrelsen sagen tilbage til myndigheden, som skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
De fleste klagesager i Albertslund vedrører hjælpemidler til voksne efter servicelovens § 112, forbrugsgoder efter servicelovens § 113, tabt arbejdsfortjeneste til forældre efter barnets lov §§ 87 og 88, samt dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter (tidligere merudgifter) til voksne og børn efter henholdsvis servicelovens § 100 og barnets lov § 86.
Omgjorte sager på børnehandicapområdet På børnehandicapområdet måles der på 6 paragrafområder, som er udvalgt af Socialministeriet:
Hjemmetræning, særlige dagtilbud og særlige klubtilbud §§ 82 i barnets lov
Kompensationsydelse (tidligere merudgifter) § 86 i barnets lov
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87-88 i barnets lov
Ledsagelse § 89 i barnets lov
Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning § 90 i barnets lov, jf. §§ 83 og 86 i serviceloven
Afløsning og aflastning i § 90 i barnets lov, jf. § 84 i serviceloven
Ankestyrelsen traf 14 afgørelser i 2025 på børnehandicapområdet. Ankestyrelsen stadfæstede 7 klager og omgjorde kommunens afgørelse i 7 klagesager. Det giver en omgørelsesprocent på 50. De omgjorte afgørelser bestod af 3 ændrede sager (21 procent) og 4 sager, hvor Ankestyrelsen bad kommunen behandle sagen på ny (29 procent). Ændringer vedrørte 2 sager om kompensationsydelse § 86 og 1 sag vedrørende Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87, 88. Hjemvisningerne vedrørte 1 sag om kompensationsydelse § 86 og 3 sager om Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87, 88.
I Albertslund Kommune behandles sager om merudgifter og Tabt arbejdsfortjeneste i Familieafsnittet.
Det er forvaltningens vurdering, at resultatet af Danmarkskortet for 2025 ikke giver anledning til at justere det arbejde og fokus på afgørelser, som allerede finder sted i Familieafsnittet, f.eks. med ansættelse af en fagkoordinator som bl.a. har til opgave at kvalitetssikre afgørelser til Ankestyrelsen.
Omgjorte sager på voksenhandicapområdet På voksenhandicapområdet måles der på 4 paragrafområder, som er udvalgt af Socialministeriet:
Kontante tilskud § 95
Borgerstyret personlig assistance § 96 Ledsageordning § 97 Kompensationsydelse (tidligere merudgifter) § 100
I 2025 fik Albertslund Kommune 6 klager på området; 5 sager om § 100 om merudgift samt en enkelt sag om kontant tilskud § 95. Samlet får kommunen en omgørelsesprocent på 67. Der er i alle tilfælde tale om hjemviste sager, altså sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny.
I Albertslund Kommune behandles sager om kompensationsydelser til voksne i Afdelingen for hjælpemidler, mens de øvrige paragraffer for voksenhandicapområdet ligger i Socialenheden for voksne. Det er forvaltningens vurdering, at resultatet af Danmarkskortet for 2025 ikke giver anledning til at justere det udviklingsarbejde, der allerede foregår i Socialenheden for voksne, f.eks. med øget fokus på sagsoplysning.
Kommunens vision og politikker
Det er en ambition i kommunens Handicappolitik 2024-2026, at borgerne skal modtage en værdig, ordentlig, og effektiv sagsbehandling. Det årlige arbejde med Danmarkskortet understøtter fokus på denne ambition.
I den Sammenhængende Børnepolitik 2024-2026 er pejlemærket en en tidlig og tværgående indsats, så trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn/unge sikres. Indsatsen inkluderer sagsbehandling.
Økonomi
Intet at bemærke
Lovgrundlag
Retssikkerhedsloven § 79b Lov om social service Barnets lov Lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025
Borgerperspektiv
Borgerne i Albertslund Kommune skal kunne have tillid til, at deres sager behandles korrekt. En høj omgørelsesprocent kan udfordre denne tillid, men det er også et udtryk for, at der er mulighed for at få prøvet sin sag.
Beslutning
Supplerende sagsfremstilling
x
x
Tiltrådte indstillingen. Ida, der er i politisk mesterlære, deltog under punktet.
Kilde: Albertslund Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.