Besluttet 23. september, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund
BSU/ØU/KB - Beslutning om oprettelse af idræts- & sundhedsprofilskole
Af Principaftalen for udviklingen af Albertslund Kommunes anlægsportefølje 2027 fremgår det, at der skal etableres en idræts- og sundhedslinje i overbygningen på en af kommunens skoler.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Supplerende sagsfremstilling X X Sagen blev sendt tilbage til forvaltningen, idet forvaltningen skal komme med et nyt forslag til etableringen af en idræts- og sundhedslinje i udskolingen eller en idræts- og sundhedslinje fra 0.-9. klasse – fremfor at det er en hel skole med en idræts- og sundhedsprofil. Forud for den nye sag foreslår BSU, at der skal der være temadrøftelse i KB, alternativt i BSU, hvor skolebestyrelser og skoleledelser inviteres til at deltage.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
X
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at Sydskolen ved åbningen i 2032 etableres med en idræts- og sundhedsprofil.
Sagsfremstilling
Af Principaftalen for udviklingen af Albertslund Kommunes anlægsportefølje 2027 fremgår det, at der skal etableres en idræts- og sundhedslinje i overbygningen på en af kommunens skoler. En idræts- og sundhedslinje indebærer typisk et styrket fokus på bevægelse, idræt og sundhed i undervisningen, skolens aktiviteter og samarbejdet med lokale foreninger. Eleverne møder et udvidet undervisningstilbud med flere praksisnære og kropslige læringsformer, hvilket forudsætter en fælles pædagogisk tilgang og understøttende faciliteter.
På baggrund af dialog med kommunens fire nuværende folkeskoler vurderes det, at Sydskolen har de bedste forudsætninger for at etablere og udvikle en idræts- og sundhedsprofil. Sydskolen planlægges åbnet som en 3-sporet folkeskole i 2032, og forvaltningen foreslår, at ambitionen udvides fra en linje i overbygningen til en samlet idræts- og sundhedsprofil for skolen. En tydelig profil forventes at styrke skolens attraktivitet for både elever og
medarbejdere. Samtidig vurderes profilen at kunne bidrage positivt til rekrutteringen af lærere og pædagogisk personale ved skolens opstart, særligt medarbejdere med interesse for og kompetencer inden for blandt andet idræt, sundhed, bevægelse, trivsel, naturfag, science og udeliv.
Sydskolen skal renoveres frem mod åbningen i 2032. Det giver mulighed for inden for en realistisk økonomisk ramme at indrette læringsmiljøer og fysiske rammer, som understøtter skolens profil. Hertil kommer, at Sydskolen forventes at blive en bilfri skole, hvilket yderligere understøtter en idræts- og sundhedsprofil.
En proces for realisering af profilen vil blive fremlagt i en senere politisk sag. Til forberedelse heraf nedsættes en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse fra Dagtilbud & Skole samt Kultur & Fritid.
Kommunens vision og politikker
Forslaget vil kunne understøtte målene i de kommende politikker fx Skolepolitikken, Forebyggelses- og Sundhedspolitikken samt Idrætspolitikken.
Økonomi
Etableringen af en idræts- og sundhedsprofilskole forventes at medføre økonomiske udgifter, som vil skulle indgå i det samlede økonomiske grundlag for åbningen af Sydskolen.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.
Borgerperspektiv
Forslaget vil betyde, at forældre og elever vil have mulighed for at tilvælge en lokal skole med en idræts- og sundhedsprofil.
Beslutning
Supplerende sagsfremstilling
X X
Sagen blev sendt tilbage til forvaltningen, idet forvaltningen skal komme med et nyt forslag til etableringen af en idræts- og sundhedslinje i udskolingen eller en idræts- og sundhedslinje fra 0.-9. klasse – fremfor at det er en hel skole med en idræts- og sundhedsprofil. Forud for den nye sag foreslår BSU, at der skal der være temadrøftelse i KB, alternativt i BSU, hvor skolebestyrelser og skoleledelser inviteres til at deltage. Temadrøftelsen skal inkludere et inspirationsoplæg fra en skole, som har en tilsvarende linje.
Kilde: Albertslund Kommune, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.