Besluttet 23. september, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund
BSU - Beslutning om at sende Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2027–2030 i høring
Der er udarbejdet et udkast til Den sammenhængende børne- og ungepolitik for perioden 2027 – 2030. Udkast til politikken foreslås sendt i høring frem til den 23. oktober 2026 med henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. X Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at forslag til Den sammenhængende børne- og ungepolitik godkendes og sendes i høring i perioden 28. september – 23. oktober 2026.
Sagsfremstilling
Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2027-2030 Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. april 2026 et nyt politiklandskab for perioden 2027– 2030. Politiklandskabet er vedlagt sagen som bilag. På denne baggrund er der udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik. Målsætningerne i politikken er:
Målsætning 1: børn, unge og familier oplever en helhedsorienteret og koordineret indsats. Målsætning 2: børn og unge er aktive deltagere i eget liv og egen sag. Politikken omsætter kommunens fælles ambitioner til retning og handling for arbejdet med børn, unge og familier. Den understøtter målsætningerne om helhedsorienterede og
sammenhængende indsatser samt om, at børn og unge skal opleve reel indflydelse og deltagelse i eget liv og egen sag. Som paraply for den samlede indsats på tværs af kommunen skaber politikken et fælles afsæt for samarbejde, trivsel og udvikling.
Forvaltningen foreslår, at udkast til Den sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring den 28. september – 23. oktober 2026. Hvis fagudvalget har kommentarer til politikken, vil forvaltningen indarbejde disse, inden politikken sendes i høring. Politikken vil være tilgængelig på Albertslund Kommunes hjemmeside, hvor det vil være muligt for borgerne at afgive høringssvar i perioden. Derudover vil politikken blive sendt til Handicaprådet og Udsatterådet.
Efter høringsperioden vil politikken igen blive behandlet i fagudvalget med udgangspunkt i høringssvarene og forvaltningens foreslåede ændringer med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Styringskoncept for Albertslund Kommune
Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. september 2022 et styringskoncept med det formål at skabe en tydeligere kobling mellem politiske beslutninger og den daglige opgaveløsning i kommunens organisation (sagsnr.: 00.01.00-P22-3-22). Med beslutningen om et nyt styringskoncept blev det samtidig besluttet, at Albertslund Kommunes politikker skal leve op til følgende kriterier for at skabe genkendelighed for politikere, borgere og organisationen.
Kriterierne, som politikkerne skal opfylde, er følgende:
Alle politikker knytter direkte an til visionen og bliver ”byggeklodser” til indfrielse af visionen. Politikkerne er fireårige, da de dermed følger samme tidscyklus som arbejdet med visionen. Den fireårige periode starter efter første år i valgperioden, så Kommunalbestyrelsen kan udarbejde politikkerne i det første år af en given periode. Den kommende politikperiode er dermed 2027 – 2030.
Politikkerne skal indeholde en beskrivelse af et ønsket fremtidsscenarie, hvor der kobles til visionen.
Politikkerne skal have konkrete målsætninger, som skal understøtte arbejdet med at indfri det ønskede fremtidsscenarie. Organisationen skal i den fireårige periode udvikle og afprøve forskellige prøvehandlinger på tværs af enheder, afdelinger og fagligheder med henblik på at indfri de politiske målsætninger.
Kommunens vision og politikker
Politikken er en del af politiklandskabet for 2027–2030, og er udarbejdet på baggrund af indholdet i visionen ”Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber”. Det fireårige sigte i politikken sikrer en klar og tydelig retning for området i Albertslund Kommune i de kommende år.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag Intet at bemærke. Borgerperspektiv I forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne blev der den 14. april 2026 afholdt et arrangement, ”Politikker på tværs”, hvor borgere i Albertslund blev inviteret til at komme med input til indholdet i de enkelte politikker. Borgernes idéer og kommentarer er indarbejdet i politikkerne.
Beslutning
X
Supplerende sagsfremstilling
Tiltrådte indstillingen.
Kilde: Albertslund Kommune, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.