Besluttet 24. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund
KFU - Beslutning om emne og deltagere til fællesmøde i november
Kultur- og Fritidsudvalget afholder i november et fællesmøde på , hvor kommunens kulturforeninger inviteres til en drøftelse af et aktuelt tema inden for kulturområdet. Det foreslås, at mødet i år udvides til også at omfatte forpersonerne for råd og nævn.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 24. september 2026
- Status
- Besluttet. X Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Konst. direktør for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at emne og deltagere til fællesmøde godkendes.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget afholder én gang årligt et fællesmøde, hvor kommunens kulturforeninger og voksenskoler inviteres til at mødes med udvalget og drøfte et aktuelt emne på kulturområdet.
Da Albertslund Kommune ikke har et folkeoplysningsudvalg, giver fællesmødet samtidig mulighed for en løbende dialog med kulturforeningerne om deres perspektiver, udfordringer og ønsker til udviklingen af kulturlivet. Kulturforeninger og voksenskoler inviteres desuden til at deltage i sagsbehandlingen af sager med relevans på folkeoplysningsområdet på det ordinære Kultur- og Fritidsudvalgsmøde, som ligger i forlængelse af fællesmødet.
I forbindelse med budgetaftalen for 2026 var der fokus på, at det skal være let at være frivillig i Albertslund. Der er pt. ved at blive gennemført en brugerundersøgelse blandt foreningernes bestyrelser om samarbejdet med kommunen, og på denne baggrund vil der blive udarbejdet
nogle anbefalinger. Udkast til disse anbefalinger fremlægges til drøftelse på fællesmødet.
Det foreslås, at tema for årets fællesmøde, skal handle om hvordan vilkårene, for at være frivillig i Alberslund Kommune, er og hvordan de kan forbedres. Temaet ligger i forlængelse af de to seneste fællesmøder, hvor frivillighed også har været på dagsordenen, dog med andre vinkler. Årets møde bygger dermed videre på den eksisterende dialog og sætter fokus på, hvordan vi kan styrke de frivillige kræfter i Albertslund.
Da det aktuelle Kultur- og Fritidsudvalg er forholdsvist nyt, er der samtidig et ønske om at møde forpersonerne for råd og nævn. Forvaltningen foreslår derfor, at det årlige fællesmøde i år afholdes som et samlet møde for kulturforeninger, voksenskoler, råd og nævn. Det giver mulighed for at samle forskellige perspektiver på frivilligheden og samtidig give råd- og nævnsforpersonerne mulighed for at møde udvalget.
Mødet afholdes inden for den eksisterende tidsramme på én time og tilrettelægges med fokus på dialog frem for orientering. Efter en kort velkomst og introduktion til temaet drøftes de tre spørgsmål, og mødet afsluttes med en kort opsamling.
Kommunens vision og politikker
Fællesmødet og det valgte tema understøtter kommunens vision om stærke fællesskaber og et levende Albertslund samt Kultur- og Fritidspolitikkens fokus på at styrke kulturen og fællesskaberne i hele kommunen.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.
Borgerperspektiv
Temaet understøtter et stærkt og levende foreningsliv ved at sætte fokus på gode rammer for frivillighed og samarbejdet mellem foreningerne og kommunen. Et stærkt foreningsliv giver flere borgere mulighed for at engagere sig i fællesskaber og være en del af et aktivt kultur- og fritidsliv i Albertslund.
Beslutning
X
Supplerende sagsfremstilling
Tiltrådte indstillingen.
Kilde: Albertslund Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.