Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund

KFU - Beslutning om at sende Idrætspolitik 2027–2030 i høring

Der er udarbejdet et udkast til Idrætspolitik for perioden 2027–2030. Udkast til politikken foreslås sendt i høring frem til den 23. oktober 2026 med henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af 2026.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. X Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Konst. direktør for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at forslag til Idrætspolitik godkendes og sendes i høring i perioden 28. september – 23. oktober 2026.

Sagsfremstilling

Idrætspolitik 2027-2030
Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. april 2026 et nyt politiklandskab for perioden 2027– 2030. Politiklandskabet er vedlagt sagen som bilag. På denne baggrund er der udarbejdet en ny Idrætspolitik.
Målsætningen i politikken er:
Flere albertslundere skal deltage i idræts- og foreningslivet
Albertslund Kommune har et stærkt og mangfoldigt idrætsliv, hvor foreningerne spiller en central rolle i at skabe fællesskaber, trivsel og aktivitet for byens borgere. Samtidig står idrætsområdet over for en række udfordringer, som kalder på fælles løsninger og en tydelig retning for de kommende år. Medlemstallet for børn og unge mellem 0 og 24 år er for lavt. Udfordringerne peger på behovet for fortsat at udvikle Albertslund som en kommune, hvor

idræt og fællesskaber bidrager til trivsel, sundhed og livskvalitet. Det kræver et tæt samspil mellem foreninger, frivillige, kommunen og andre lokale aktører. Politikken har særlige sammenhænge til Forebyggelses- og sundhedspolitik, Dagtilbudspolitik og Skole-, Fritids- og Uddannelsespolitik.
Forvaltningen foreslår, at udkast til Idrætspolitik sendes i høring den 28. september – 23. oktober 2026. Hvis fagudvalget har kommentarer til politikken, vil forvaltningen indarbejde disse, inden politikken sendes i høring. Politikken vil være tilgængelig på Albertslund Kommunes hjemmeside, hvor det vil være muligt for borgerne at afgive høringssvar i perioden. Derudover vil politikken blive sendt til Idrætsrådet. Efter høringsperioden vil politikken igen blive behandlet i fagudvalget med udgangspunkt i høringssvarene og forvaltningens foreslåede ændringer med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Styringskoncept for Albertslund Kommune
Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. september 2022 et styringskoncept med det formål at skabe en tydeligere kobling mellem politiske beslutninger og den daglige opgaveløsning i kommunens organisation (sagsnr.: 00.01.00-P22-3-22). Med beslutningen om et nyt styringskoncept blev det samtidig besluttet, at Albertslund Kommunes politikker skal leve op til følgende kriterier for at skabe genkendelighed for politikere, borgere og organisationen.
Kriterierne, som politikkerne skal opfylde, er følgende:
Alle politikker knytter direkte an til visionen og bliver ”byggeklodser” til indfrielse af visionen. Politikkerne er fireårige, da de dermed følger samme tidscyklus som arbejdet med visionen. Den fireårige periode starter efter første år i valgperioden, så Kommunalbestyrelsen kan udarbejde politikkerne i det første år af en given periode. Den kommende politikperiode er dermed 2027 – 2030.
Politikkerne skal indeholde en beskrivelse af et ønsket fremtidsscenarie, hvor der kobles til visionen.
Politikkerne skal have konkrete målsætninger, som skal understøtte arbejdet med at indfri det ønskede fremtidsscenarie. Organisationen skal i den fireårige periode udvikle og afprøve forskellige prøvehandlinger på tværs af enheder, afdelinger og fagligheder med henblik på at indfri de politiske målsætninger.
Kommunens vision og politikker
Politikken er en del af politiklandskabet for 2027–2030, og er udarbejdet på baggrund af indholdet i visionen ”Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber”. Det fireårige sigte i politikken sikrer en klar og tydelig retning for området i Albertslund Kommune i de kommende år.

Økonomi

Intet at bemærke.

Lovgrundlag Intet at bemærke. Borgerperspektiv I forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne blev der den 14. april 2026 afholdt et arrangement, ”Politikker på tværs”, hvor borgere i Albertslund blev inviteret til at komme med input til indholdet i de enkelte politikker. Borgernes idéer og kommentarer er indarbejdet i politikkerne. Idrætsrådet drøftede temaer til idrætspolitikken på mødet den 1. juni 2026

Beslutning

X

Supplerende sagsfremstilling

Tiltrådte indstillingen.

Kilde: Albertslund Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.