Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 29. september, Økonomiudvalget, Albertslund

ØU/KB - Beslutning om fastsættelse af kirkeskat 2027

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2027 fastsætte kirkeskatten.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådte indstillingen. (Ø) undlod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at fastsættelse af kirkeskatten for 2027 til 0,80 pct. tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Folkekirken lægger selv sine budgetter. Kirkens indtægter består af to dele. Dels indtægterne fra kirkeskatten, hvor kirkeskatteprocenten og dermed skatteindtægterne fastsættes af provstiudvalget. Dels landskirkeskatten, hvor skatteprovenuet fastsættes af Kirkeministeriet.
Inden provstiudvalget fastlægger budgettet for sognekasserne, har provsten en dialog med kommunen om det forventede skattegrundlag og mellemværende mellem kirken og kommunen. Kirkeskatteprocenten fastsættes herefter ved at dividere det samlede ønskede skatteprovenu med udskrivningsgrundlaget for kirkeskat og runde op, så der fremkommer et resultat med to decimaler.
Glostrup Provsti har budgetteret med indtægter fra kirkeskat på baggrund af statsgarantien. Ved det fremsendte budget kan kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 0,80 pct., idet denne procent vil give et tilstrækkeligt skatteprovenu til at finansiere sognekassernes budgetterede udgifter. Indtægten fra kirkeskatten skal dels finansiere de kirkelige kasser m.m., og samtidig skal

Albertslund Kommune i 2027 opkræve landskirkeskat på 4,8 mio. kr., der tilfalder Kirkeministeriet. Ved valg af statsgaranti vil udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten i 2027 udgøre 3.196,8 mio. kr., hvilket med en kirkeskat på 0,80 % resulterer i et provenu på 25,6 mio. kr. Kommunen vælger jf. dagsordenspunktet vedr. 2. behandlingen af kommunens budget at selvbudgettere. For kirkeskatten foreslås det, at skattegrundlaget trods selvbudgettering fastholdes på de 3.196,8 mio.kr. Valget af selvbudgettering vil betyde, at kirkerne vil have en chance for at modtage en positiv efterreguleringen eller risikere en negativ efterregulering i 2030, såfremt det realiserede skattegrundlag for 2027 afviger fra det forudsatte. Provstiet er orienteret omkring denne usikkerhed.
Albertslund Kommune valgte i 2024 at selvbudgettere, hvorfor der i 2027 kommer en negativ efterregulering for kirken på 0,8 mio. kr.
Kommunalbestyrelsens rolle er: 1. i forbindelse med behandlingen af kommunens budget at tage stilling til, om kommunen vil anvende det statsgaranterede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for den kommunale indkomstskat. Udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten skal følge det for indkomstskatten valgte udskrivningsgrundlag. 2. at tage stilling til, om der skal ydes forskud på ligningsbeløbet for det nærmeste følgende regnskabsår. Dette forudsætter provstiudvalgets tilslutning.
Kommunalbestyrelsen har ingen tilsynsfunktion i forhold til provstiudvalget. Provstiudvalget skal selv udøve tilsyn med, at kirkebudgetterne er lovlige, og tilsynet med provstiudvalget varetages af stiftsøvrigheden og i sidste ende Kirkeministeriet.
Glostrup Provsti har fremsendt budgetter for sognekasserne. Ved det fremsendte budget kan kirkeskatteprocenten fastholdes på 0,80 pct., idet denne procent vil give et tilstrækkeligt skatteprovenu til at finansiere sognekassernes budgetterede udgifter. Da provstiudvalget ikke ønsker forskud, er fastsættelsen af kirkeskatteprocenten en efterretningssag. Kirkeskatteprocenten har i perioden fra 2017 og frem været 0,80 pct.
Kommunens vision og politikker
Intet at bemærke.

Økonomi

Kirkeskatten påvirker ikke kommunens økonomi. En efterregulering af kirkeskatten på baggrund af kommunens valg af selvbudgettering, påvirker udelukkende provstiet.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.

Intet at bemærke. Borgerperspektiv Intet at bemærke.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen. (Ø) undlod. Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet.

Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.