Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 29. september, Økonomiudvalget, Albertslund

ØU/KB - Beslutning om godkendelse af bevillingsmæssige ændringer 3. kvartal 2026

Kommunalbestyrelsen skal godkende de bevillingsmæssige ændringer for 3. kvartal 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at de bevillingsmæssige ændringer i omplaceringen for 3. kvartal 2026 i bevillingsskemaerne godkendes.

Sagsfremstilling

Spilleregler for God Økonomistyring indebærer bl.a., at der kvartalsvist kan forelægges sager til politisk behandling i Kommunalbestyrelsen vedr. budgetomplaceringer af teknisk karakter samt mindre korrigerende tiltag, der ikke ændrer de politisk fastsatte målsætninger og serviceniveau.
Omplaceringerne skal sikre, at budgetansvarlige ledere har et retvisende budget i løbet af året. Derudover vil omplaceringerne også reducere antallet af tekniske justeringer og rettelser ved behandlingen af overførselssagen næste år.
Budgetmæssige ændringer for budget 2027 og frem, vil som udgangspunkt blive indarbejdet i det tekniske budget 2027 og overslagsår, og vil derfor ikke fremgå af indeværende budget 2026s overslagsår.
Der foreslås nedenstående omplaceringer
1.Korrektion af midler til indsatsviften (+/- 0,101 mio. kr.)

Grundet børn med specielle behov starter senere i skole, har det betydet at udfasningen af pladser på almene tilbud har taget længere end indregnet i omlægningen af indsatsviften, fra sagen "justering af indsatsviften på dagtilbudsområdet" i 2024. Derfor ønskes der at lave en korrektion, hvor Søndergården modtager midler for de børn de har haft i 2026, i de sidste pladser. Midlerne finansieres fra Børnetalsreguleringspuljen.
2. Omplacering af lønbudget til pengepose 429010 Stab (+/- 0,374 mio. kr.)
Budgettet er tilført kommunens centrale puljer via midtvejsreguleringen i 2026 og ønskes omplaceret til 429010 Stab. Budgettet skal bruges til det administrative arbejde med at forberede oprettelsen af afklaringspladser i henhold til den 10-årige psykiatriplan.
3. Omplacering af lønbudget til teknisk service på plejecentre (+/- 0,506 mio. kr. )
Netto-lønbudgettet til 3 teknisk-service-medarbejdere ønskes omplaceret fra Albertshøj (pengepose 421030) og Sundhedshuset (pengepose 422080 Fælles udgifter) til pengepose 421032 Trænings- og aktivitetscenter. Årsagen er, at medarbejderne organisatorisk og ledelsesmæssigt er flyttet fra plejeboligområdet til området for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsopgaverne vil fortsat være de samme. Omplaceringen vedrører den del af lønbudgettet, der dækkes af Albertslund Kommune (30 pct.). Den resterende del af lønudgifterne dækkes med 65 og 5 pct. fra henholdsvis OK-Fonden og Ejerforeningen på baggrund af huslejeindbetalinger fra beboere i plejeboliger på Albertshøj og i Humlehusene.
4. Omplacering af lønbudget til Visitation Myndighed (+/- 1,055 mio. kr.)
Omplacering ønskes for at korrigere en tidligere omplacering jf. KB-beslutning den 14. april 2026 vedrørende dagsordenspunkt 23 nr. 2 og 3 vedr. bevillingsmæssige ændringer for 1. kvartal 2026. I daværende sag havde administrationen indstillet, at lønbudgettet til to medarbejdere blev omplaceret til pengepose 421075 Hjælpemiddel Visitation. Imidlertid skulle budgettet været flyttet til pengepose 429020 Visitation Myndighed, hvortil de to medarbejdere er flyttet organisatorisk og ledelsesmæssigt. Medarbejderne udfører administrative opgaver i relation til hjælpemiddelvisitation og hverdagsrehabilitering af borgere i eget hjem.
5. Korrektion af budgetomplacering i forbindelse med tidligere organisationsændring på ÆSS (+/- 0,850 mio. kr.)
Den oprindelige omplacering er en udløber af en organisationsændring i ÆSS, hvor det blev besluttet at flytte ansvaret for hjælpemiddelområdet til ældremyndighed. Denne ændring har medført en flytning af lønmidler fra 429040 Hjælpemiddel myndighed til 429020 Visitation Myndighed. Dog aflønnes de berørte medarbejdere nu på pengepose 421075 Hjælpemiddel visitation (profitcenter 4210702600 Tekniske hjælpemidler, kt. 5), hvorfor der søges om at midlerne flyttes hertil.
6. Overflytning af 1 medarbejder fra Miljø og Teknik til varmeforsyningen (+/-0,567 mio. kr. og +/- 0,690 mio. kr.)
Overflytning af 1 medarbejder der i dag aflønnes på hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration, men som både fysisk, organisatorisk og opgavemæssigt er 100% tilknyttet varmeforsyningen. Samtidig er der et ønske om at tilgodese det personale- og

ledelsesmæssige ophæng i forhold til den daglige drift. En afledt konsekvens er, at varmeforsyningens administrationsbidrag reduceres og dermed også indtægten på det skattefinansierede område.
7. Omplacering af driftsbudget til finansiering af 'Albertslund Nyt' (+/- 0,223 mio. kr.)
Albertslund kommune har indgået en partnerskabsaftale med Avisen 'Albertslund Nyt', hvor udgiften i 2026 forventes at blive 265.000 kr. Finansieringen sker ved at kommunens Kommunikationsenhed bidrager med 42.000 kr., Kultur-, Fritid og Kommunale Ejendomme med 60.000 kr., mens det resterende beløb på 163.000 kr. finansieres af puljen til fællesskabsbidraget jf. kommunalbestyrelsesmødet d. 16. juni 2026 pkt. 32. Forvaltningen ønsker at omplacere budgetmidlerne fra Kultur, Fritid og Kommunal Ejendomme, samt fra Fællesskabsbidraget til Kommunikationsenheden, da fakturaafregningen til 'Albertslund Nyt' afholdes af Kommunikationsenheden. Finansiering i 2027 behandles i forbindelse budgetforhandlinger til budget 2027.
8. Budgetomplacering af budget afsat til tilbagelevering af lejemål (+/- 3,080 mio. kr.)
Bevilling til tilbagelevering af lejemål blev i 2023 besluttet afsat som en pulje centralt under tværfaglige udgifter - alle afdelinger. Budgettet søges nu flyttet til Pengeposen for Bygningsvedligeholdelse, hvorfra udgifterne skal afholdes.
9. Omplacering af budget til drift af specialtilbud fra AUC til Herstedvester (+/- 4,079 mio. kr.)
Budget til drift af specialtilbud flyttes fra AUC til Herstedvester Skole fra skoleåret 26/27 jf. kommunalbestyrelsesmødet d. 10. marts 2026 pkt. 17.
10. Udmøntning af Digitaliseringspuljen 2026 (+/- 0,250 mio. kr.)
'Fælles IT' indeholder en central digitaliseringspulje, kommunens afdelinger/enheder kan søge til at medfinansie nye investeringer i IT-løsninger. Kommunens IT-Projektråd har gennemgået ansøgningerne, og på den baggrund anbefalet tildeling af de 250.000 kr. til fem enheder i kommunen. Udmøntningen er godkendt af Chefforum. De fem afdelinger/enheder, der modtager budgetmidler i 2026 til at medfinansiere IT-løsninger er; ÆSS (40.000 kr.) til 'CuraPlan Teamplanlægning', Materialegården (65.000 kr.) til 'Digital medarbejder- og opgavestyring', Musikteatret (30.000 kr.) til 'System til bruger-, kontrakt og arrangementstyring', Fælles IT (100.000 kr.) til Datawarehouse, samt Børn & Familie (15.000 kr.) til 'Kommuneberegner'.
11. Omplacering af midler til projektansættelse - Datawarehouse (+/- 0,780 mio. kr.)
I forbindelse med at etablere og drifte et Datawarehouse, har der været behov for projektansættelse til etablering af endelig datagovernancemodel og dokumentation for fremtidig drift og vedligeholdelse af Datawarehouse. Ligeledes har der været projektansættelse til central understøttelse af implementering, support og opkvalificering i alle kommunens afdelinger til brug af Datawarehouse. Projektet er godkendt af Chefforum. Finansieringen af 780.000 kr. til lønmidler i 2026, afholdt af ’Økonomi & Stab løn & drift’, sker ved at Fælles IT dækker 100.000 kr. som følge af midler tildelt fra Digitaliseringspuljen jf. andet punkt i denne mødesag. De resterende 680.000 kr. dækkes med 200.000 kr. fra Kommunaldirektørens

konsulentkonto, og 480.000 kr. fra Fælles IT. Finansiering af projektet fra 2027 og frem vil indgå i en kommende Chefforumbeslutning om fællesfinansiering.
12. Omplacering af midler til understøttelse af arbejdet med AI aktindsigt (+/- 0,210 mio. kr.)
Det vedtagne pkt. 7.1 om effektivisering ved investering i kunstig intelligens herunder automatisering i Budgetkatalog 2025 indeholder en budgetramme på 250.000 kr., til brug for udarbejdelse og implementering af en AI -understøttet aktindsigtsbehandling. Heraf anvendes 40.000 kr. til teknisk infrastruktur, mens de resterende 210.000 kr. finansiere implementering af SBSYS AI aktindsigt samt opkvalificering af medarbejdere og dækning af omkostninger til SBSYS brugerklub for brug af løsningen. Omplaceringen fra Fælles IT til ØS - løn & Drift. Finansieringen er godkendt af Direktørforum.
13. Omplacering af midler i forbindelse med den digitale arbejdsplatform efter Citrix (+/- 0,650 mio. kr.)
I forbindelse med overgangen til en ny it-drifts og -samarbejdsplatform er der i henhold til den forelagte businesscase indregnet øget brug af IT-support. Som en konsekvens af businesscasen omplaceres midler fra Fælles IT til 'ØS - løn & drift', og bruges til at ansætte 1 årsværk til øget supportbehov, varetagelse af kontakt mellem leasingleverandør og klargøring af pc'er til software udrulning. Bindeled mellem teknik, helpdesk og leverandør. Businesscasen er godkendt af Direktørforum.
14. Udmøntning af besparelse som følge af kommunens automatiseringer og implementering af AI Aktindsigt (+/- 0,501 mio. kr.)
Det vedtagne pkt. 7.1 om effektivisering ved investering i kunstig intelligens herunder automatisering i Budgetkatalog 2025 indeholder en besparelse på 500.000 kr. i 2026 stigende til 1.000.000 kr. i 2027 og 1.500.000 kr. i 2028 og frem. Realiseringen af besparelsen sker ved at udmønte en tidligere fastsatte fordelingsnøgle, som har været præsenteret for Chefforum, der tog denne til orientering. Budget 2026 indeholder allerede en budgetterede negativ pulje, som udmøntningen af besparelserne i afdelingerne skal dække. Udmøntningen af 2027 og frem vil blive indarbejdet i budget 2027. For udmøntningen af besparelsen se, Bilag 2 Bevillingsskema AI 7.1 Eff. ved investering.
Kommunens vision og politikker
Intet at bemærke.

Økonomi

Budgetomplaceringerne er samlet udgiftsneutrale for kommunen.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.

Borgerperspektiv Intet at bemærke.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen. Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet.

Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.