Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Albertslund

MNBU/ØU/KB - Beslutning om matrikulære forhold i Albertslund Centrum

Sagen handler om de matrikulære forhold i Albertslund Centrum. Forvaltningen anbefaler, at de matrikulære forhold i Albertslund Centrum ikke ændres.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at der ikke ændres på de matrikulære forhold i Albertslund Centrum.

Økonomi

En udmatrikulering vil kræve ekstern rådgivning, og dermed indebære en udgift for Albertslund Kommune. Kommunen kan opkræve betaling for sine administrative udgifter i forbindelse med sagen samt eventuelle tilsyn på et vejareal.
Lovgrundlag Denne sag behandles under byggelovgivningen og vejloven. Borgerperspektiv Med denne løsning vil borgere fortsat kunne færdes gennem Albertslund Centrum som i dag. En ændring af matriklerne vurderes ikke at give borgerne bedre adgang eller en bedre løsning. Historik
Beslutning fra Miljø-, Natur- og Byudvalget, den 22. september 2026, punkt 9:
Tiltrådte indstillingen, idet forvaltningen skal være tydelig over for de erhvervsdrivende om omkostningerne ved byggesagen når den igangsættes.
Laura, der er i politisk mesterlærer, deltog under punktet.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 29. september 2026, punkt 21:
Tiltrådte indstillingen, idet sagen suppleres med oplysninger om, hvad lejevilkårene er, når der er givet en byggetilladelse. Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet. Supplerende sagsfremstilling Direktørområdet By, Kultur & Miljø, 2. oktober2026 Veje og stier i Albertslund Centrum ejes af Albertslund Kommune. De administreres efter vejloven, da de er offentlige vejarealer. Det er ikke muligt at opkræve leje for en konstruktion, som etableres på et offentligt vejareal grundet bestemmelser i vejloven. Det er derimod muligt for vejmyndigheden at opkræve et mindre beløb for at føre tilsyn med, at ansøger overholder de vilkår, som stilles med byggesagen. Byggemyndigheden opkræver ligeledes et gebyr i

forbindelse med byggesagsbehandlingen. Dette gebyr opkræves efter medgået tid.
Stadepladser administreres også efter vejloven. Ved stadepladserne opkræves ligeledes administrationsgebyr. Takstbladet for stadepladser blev fjernet med denne politiske sag i 2022, da det blev vurderet, at takstbladet var uforeneligt med lovgivningen.
En eventuel byggetilladelse til konstruktionen vil være permanent. Udlånet af vejarealet er til den nuværende lejer, og vil være betinget af, at der skal reetableres til tidligere stand af lejer ved ophør af lejeforholdet eller hvis vejarealet skal benyttes af kommunen.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Kilde: Albertslund Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.