Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund

PBU - Orientering om genopførsel af cellefløje på Vridsløse

Cellefløjenes udseende drøftes på et indledende stadie med bygherre A.

Bydele i sagen: Vridsløse

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Konst. direktør for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at udvalget drøfter udformningen af cellefløjenes genopførelse, og kommer med eventuelle bemærkninger til det videre arbejde i forbindelse med lokalplanarbejdet.

Sagsfremstilling

Masterplan og rammelokalplan Masterplanen og rammelokalplan for Vridsløse, vedtaget af Kommunalbestyrelsen hhv. 13. sep. 2022 samt 14. feb. 2023, udpeger begge det tidligere fængsel som en bevaringsværdig bebyggelse, hvor det er muligt at nedrive cellefløjene og genopføre dem. I rammelokalplanen fastlægges en bebyggelsesprocent på 60 for det delområde, der omfatter det tidligere fængsel. Bebyggelsesprocenten og bygningshøjden giver mulighed for, at cellelængerne kan opføres i fire etager, mens de i dag kun indeholder tre etager. Begge de præsenterede løsninger i tre og fire etager overholder den maksimale bebyggelsesprocent.
I masterplanen for Vridsløse præsenteres en visualisering af en geometrisk genopført cellefløj i fire etager (bilag). Masterplanen behandler dog ikke arkitektur, og illustrationen er et tidligt bud på en løsning. For Vridsløse fastlægges arkitekturen for byggeriet først ifm. den byggeretsgivende lokalplan for området.

Cellelænger i tre etager med forlængelse Genopføres cellefløjene i tre etager vil det kræve, at flere af cellefløjene forlænges med 11 m (bilag), for at gøre plads til den bebyggelse, som rammelokalplanen giver mulighed for. På nuværende tidspunkt er undersøgt en løsning, hvor cellefløjene forlænges med op til 11 m. og trappetårnene forkortes, så blot rundingen på trappetårnene genopføres.
I denne løsning kan flere af de arkitektoniske kvaliteter, som bevaringsstrategien, præsenteret for §17,4 Byudvikling den 19. nov. 2024, peger på, indarbejdes i de genopførte cellefløje. Det handler f.eks. om større og massive murflader samt et tydeligt møde mellem tag og facade (bilag). I den nuværende bearbejdning af løsningen i tre etager er altaner endnu ikke undersøgt. Det må forventes, at der kommer altaner på facaderne.
Ved en forlængelse af cellefløjene opføres byggeriet med samme højde og taghældning som i dag, dog ikke det samme fodaftryk. Det større fodaftryk vil optage dele af udendørsopholdsarealerne i Folkeparken. Forvaltningen vurderer, at der kan findes en løsning på dette ifm. lokalplanlægningen, så udearealerne fortsat bliver velfungerende og tilstrækkelige.
Cellelænger i fire etager uden forlængelse Genopføres cellefløjene i fire etager, er der ifm. lokalplanlægningen skitseret flere muligheder for cellefløjenes kommende udformning (bilag). Det er blandt andet overvejet:
kviste i tagetagen,
indeliggende altaner i tagfladen,
ændring af taghældningen og forhøjelse af facaderne,
fastholdelse af cellelængernes nuværende taghældning, men forhøjelse af den samlede bygningshøjde,
og forskellige kombinationer af ovenstående.
Forvaltningen vurderer, at disse løsninger forringer muligheden for at bibeholde flere af de arkitektoniske kvaliteter, bygningerne har i dag, f.eks. det tydelige møde mellem tag og facade.
Forvaltningens anbefaling Forvaltningen anbefaler, at cellefløjene genopføres i tre etager med en forlængelse, da det på nuværende tidspunkt vurderes som den løsning, der bedst muliggør, at de genopførte bygninger vil kunne fastholde flest af de nuværende arkitektoniske kvaliteter. Løsningen betyder samtidigt, at den genopførte bygning vil få et udtryk, der minder mest om de nuværende bygninger, hvilket påpeges i bevaringsstrategien.
Forvaltningen forventer, at udendørs opholdsarealer, fællesskaber og forbindelser gennem området stadig kan udformes efter masterplanens principper og i høj kvalitet, selv om flere af cellefløjene forlænges med 11 meter. Dette vil blive konkretiseret og fastholdt ifm. lokalplanlægningen.
Den videre proces Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt at kunne forelægge et lokalplanforslag i løbet

af 2027. Forvaltningen ønsker en politisk drøftelse af cellefløjenes udformning i enten tre eller fire etager samt de arkitektoniske kvaliteter, så pointer fra drøftelserne kan bidrage til lokalplanarbejdet. Kommunens vision og politikker Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.
Lovgrundlag Intet at bemærke. Borgerperspektiv Forslag til lokalplan skal politisk behandles og efterfølgende i offentlig høring.

Kilde: Albertslund Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.