Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund

BSU - Orientering om unge og knive i Albertslund

Kommunalbestyrelsen orienteres om udviklingen i knivsager blandt unge i Albertslund på baggrund af data fra Københavns Vestegns Politi. Data viser ikke tegn på en entydig eller vedvarende stigning i antallet af knivsager eller alvorlige knivrelaterede sager.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af en bestilling fra Kommunalbestyrelsesmødet den 18. august 2026 har Den Kriminalpræventive Enhed indhentet data fra Københavns Vestegns Politi vedrørende unge mellem 13 og 25 år, der er sigtet for besiddelse af kniv i Albertslund Kommune samt data om sigtelser for forsøg på manddrab og kvalificeret vold, hvor kniv har indgået.

2026 (1 halvår)

Kniv på offentligt tilgængeligt sted

Knivloven i øvrigt

I alt

Politiets opgørelse viser, at der i perioden 2021 til 1. halvår 2026 er registreret i alt 117 sigtelser for overtrædelse af knivloven blandt unge i alderen 13-25 år i Albertslund. Heraf vedrører 93 sigtelser besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted, mens 24 sigtelser vedrører øvrige forhold under knivloven. Knivloven i øvrigt omfatter fund af knive på steder, der ikke er offentlige tilgængelige, eksempelvis ved ransagning af en bolig eller et kælderrum. Kategorien kan også omfatte fund af knive i køretøjer.
Antallet af sigtelser varierer fra år til år. I 2025 blev der registreret 35 sigtelser, hvilket er det højeste antal i den undersøgte periode. I første halvår af 2026 er der registreret 11 sigtelser. Da tallene er relativt små, skal udviklingen fortolkes med forsigtighed, idet udsving på få sager kan medføre betydelige procentvise ændringer fra år til år. Det foreliggende datagrundlag peger derfor ikke på en entydig eller vedvarende stigende udvikling i Albertslund.

Forsøg på manddrab

Kvalificeret vold

I forhold til sigtelser mod unge, hvor knive har været involveret i forsøg på manddrab og kvalificeret vold, så blev der registreret 5 sigtelser i 2022. Disse fem sigtelser vedrørte imidlertid samme hændelse med fem sigtede personer. Derudover blev der registreret én sigtelse for forsøg på manddrab i 2023, tre sigtelser for kvalificeret vold i 2023 og én sigtelse for kvalificeret vold i 2025. Disse tal er også relativt lave og peger ikke på en entydig stigende udvikling i alvorlige knivrelaterede sager blandt unge i Albertslund.
Samtidig peger rapporten: Undersøgelse af unge med knive fra Københavns Vestegns politikreds, 2026 på, at det er vigtigt at skelne mellem besiddelse af kniv og egentlig anvendelse af kniv. Rapporten fremhæver, at unge, der bærer kniv, ofte begrunder det med selvbeskyttelse, konflikter eller et ønske om at høre til i et fællesskab. Mange unge vurderer samtidig, at det er mere udbredt blandt jævnaldrende at gå med kniv, end det reelt er tilfældet, hvilket rapporten beskriver som en flertalsmisforståelse.
Rapporten peger desuden på, at unge med knivsager ofte har andre sociale eller trivselsmæssige udfordringer, eksempelvis skolefravær, belastede familieforhold eller tilknytning til risikofyldte fællesskaber. Forebyggelse vurderes derfor primært at handle om tidlig indsats, konflikthåndtering, stærke fællesskaber og dialog med både unge og forældre frem for kontrolog kampagneindsatser.
Samlet set viser de lokale data, at der fortsat registreres knivsager blandt unge i Albertslund, men at der ikke kan konstateres en entydig eller vedvarende stigende udvikling. Dataene

understøtter samtidig politiets vurdering af, at forebyggelse bedst sker gennem tidlige og tværgående indsatser, der styrker trivsel, fællesskaber og dialog med unge og deres forældre Kommunens vision og politikker Sagen understøtter Albertslund Kommunes vision om at skabe gode fællesskaber og lige muligheder for børn og unge samt de børne- og ungepolitiske målsætninger om trivsel, forebyggelse og tidlig indsats.

Økonomi

Intet at bemærke.
Lovgrundlag Intet at bemærke. Borgerperspektiv Fra et borgerperspektiv er denne sagsfremstilling positivt, fordi det bidrager til et mere nuanceret og faktabaseret billede af unges knivbesiddelse i Albertslund. Dokumentet viser, at der fortsat forekommer knivsager, men at data ikke peger på en entydig eller vedvarende stigende udvikling, hvilket kan bidrage til at skabe et mere oplyst grundlag for den offentlige debat.

Kilde: Albertslund Kommune, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.