Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 22. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund

KFU/ØU/KB - Beslutning om lejeaftale med NEXT om brug af nybygget hal

Kommunalbestyrelsen skal beslutte hvorvidt der kan indgåes en lejeaftale med NEXT/Vestskovens Gymnasium om benyttelse af den nye multihal, beliggende Liljens Kvarter 6-8, 2620 Albertslund. Aftalen er gældende fra 1. januar 2027 til 30. juni 2031. Aftalen genforhandles i efteråret 2030.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Torsdag 22. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

x

Konst. direktør for Kultur, By & Miljø indstiller, 1. at Kommunalbestyrelsen godkender lejeaftalen om brug af idrætshallen på NEXT/Vestskovens Gymnasium

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal beslutte hvorvidt der kan indgåes en lejeaftale med NEXT/Vestskovens Gymnasium om benyttelse af den nye multihal, beliggende Liljens Kvarter 6-8, 2620 Albertslund. Aftalen er gældende fra 1. januar 2027 til 30. juni 2031. Aftalen genforhandles i efteråret 2030.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. november 2023, som en del af principper vedrørende salg af Liljens Kvarter 8, at der i samarbejde med Next kan indgås en lejeaftale til foreningsbrug. Det fremgår af sagen, at: Next har givet udtryk for, at ledige tider kan udnyttes af kommunale foreninger i samspil med Kultur og Fritid.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 8. oktober 2024 at godkende salg af liljens kvarter 8 til NEXT samt yde et anlægstilskud på 3 mio. kr.
Lejeaftalen er ligeledes skrevet ind i: Principaftalen for udvikling af Albertslund Kommunes anlægsportefølje, der seneste er revideret i forbindelse med budget 2027.
Lejemålet omfatter multihallen samt tilhørende omklædningsfaciliteter i tidsrummet mandag til fredag kl. 17.00-22.00, dog ikke i skoleferierne. Hallen forventes klar til ibrugtagning ultimo 2026.
Det lejede må kun anvendes til almindelige idræts- og bevægelsesaktiviteter, der er forenelige med ejendommens karakter som undervisningsinstitution. Hallen kan derfor ikke anvendes til kommercieller arrangementer, kultureller aktiviteter eller politiske aktiviteter.
Den årlige leje af hallen udgør kr. 300.000. Lejen reguleres årligt pr. 1. januar efter udviklingen i nettoprisindeks, første gang den 1. januar 2029.
Hallens brugere kan benytte gymnasiets parkeringsområde gratis uden for gymnasiets åbningstid, i såkaldt gul zone. På de bageste to rækker mod jernbanen, rød zone, er der parkeringskontrol, og det fremgår også af skiltning på pladsen. Disse rækker kan kun bruges af ansatte på NEXT.
Udlejer forestår den almindelige vedligehold, drift og daglige opsyn med hallen.
Der har igennem de seneste år været et godt samarbejde mellem Albertslund Kommune og Vestskovens Gymnasium, blandt andet i forhold til brug af kommunale idrætsfaciliteter. Parterne har på den baggrund aftalt, at perioden fra den 1. januar 2027 til den 30. juni 2028 skal anses som en vederlagsfri periode, hvorfor der ikke opkræves leje i denne periode.
Der vil være tale om en udvidelse af kapaciteten på idrætsområdet i Syd. Hallen er en klassisk 20x40m hal og opstreget til en fuld håndboldbane, tre volleyballbaner, fem badmintonbaner samt en basketballkampbane på langs og to mindre baner på tværs.
Forvaltningen vurderer på baggrund af foreningsansøgninger til sæsonfordelingen 2025-2027, at der er et behov for de øgede haltimer, og især i Syd. Dette skyldes, at der var større efterspørgsel på idrætshaller der måler 20x40m end der kunne opfyldes.
Såfremt lejeaftalen godkendes vil forvaltningen indarbejde udgifterne fra 2028 og frem i det tekniske budget i forbindelse med budgetlægningen for 2028. Brugen af hallen vil blive administreret af forvaltningen på samme vilkår som øvrige idrætsfaciliteter i kommunen.
Forvaltningen vil i foråret 2027 gå i dialog med de lokale idrætsforeninger om anvendelsen af hallen. Hallen vil indgå i den ordinære sæsonfordeling for perioden 1. august 2027 til 30. juni 2029 og stilles vederlagsfrit til rådighed for de folkeoplysende idrætsforeninger.
Kommunens vision og politikker
Med denne lejeaftale får flere borgere mulighed for at være aktive. Idrætspolitikken har både et mål om at flere børn og unge er en del af et idrætsfællesskab og et mål om at: Flere borgere er

fysisk aktive i foreningerne, individuelt eller i selvorganiserede fællesskaber.

Økonomi

Den årlige leje udgør kr. 300.000 og forfalder til betaling årligt pr. 1. januar. Første lejebetaling forfalder dog den 1. juli 2028 og udgør et halvt års leje. Parterne har aftalt, at lejemålet i perioden 1. januar 2027 til 30. juni 2028 udgør en vederlagsfri periode, hvorfor der ikke betales leje i denne periode. Lejen omfatter almindelige driftsomkostninger, herunder forbrug af el, vand og varme samt sædvanlig rengøring efter brugstidens ophør. Lejen reguleres årligt med nettoprisindekset. Ved underskrivelse af kontrakten indbetales der depositum svarende til tre måneders leje. Denne udgift finansieres indenfor den nuværende ramme til idrætsfaciliteter i 2026. Såfremt lejeaftalen godkendes vil forvaltningen indarbejde udgifterne fra 2028 og frem i det tekniske budget i forbindelse med budgetlægningen for 2028.
Lovgrundlag Folkeoplysningsloven tilsiger at kommunen skal stille ledige lokaler og faciliteter til rådighed for den folkeoplysende aktivitet. Borgerperspektiv Ved indgåelse af lejeaftalen vil kapaciteten af idrætsfaciliteter blive udvidet. Det øger muligheden for at flere borgere får mulighed for at kunne dyrke idræt i fællesskaber.

Kilde: Albertslund Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.