På dagsordenen 22. oktober, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund
SBU/ØU/KB - Beslutning om godkendelse af kvalitetsstandard for botilbud og dagtilbud
Kvalitetsstandarden om botilbud og dagtilbud i Albertslund Kommune skal genbesøges politisk, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 14. februar 2023. Det anbefales, at der i kvalitetsstandarden præciseres, at aktivitets- og samværstilbud er en visiteret ydelse. Det anbefales, at forordet ændres.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
X
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at ændringerne i kvalitetsstandarden om 'botilbud og dagtilbud' godkendes.
Sagsfremstilling
Overordnet om kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for en række tilbud og indsatser på området. Kvalitetsstandarderne skal give borgere, pårørende og medarbejdere et klart billede af, hvilke ydelser kommunen tilbyder, og hvilke overordnede rammer, der gælder for hjælpen.
Kvalitetsstandarderne udarbejdes inden for rammerne af den gældende lovgivning. De kan ikke begrænse borgernes lovbestemte rettigheder, men de kan beskrive det generelle serviceniveau og de principper, som administrationen lægger til grund ved visitation og tilrettelæggelse af indsatser.
Udvalget behandler løbende kvalitetsstandarder på sit område. Nogle kvalitetsstandarder skal efter lovgivningen revideres med faste intervaller, typisk hvert år eller hvert andet år, mens andre ajourføres efter behov, eksempelvis ved lovændringer, ændringer i serviceniveau eller
organisatoriske forhold. Kvalitetsstandarderne forelægges derfor løbende til politisk behandling.
Når udvalget behandler en kvalitetsstandard, er der som udgangspunkt tale om en stillingtagen til de overordnede rammer og det politisk fastsatte serviceniveau. Den konkrete visitation og tildeling af hjælp til den enkelte borger sker efter en individuel og konkret vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden fastlægger.
Ændringsforslag I kvalitetsstandarden om botilbud og dagtilbud side 14 fremgår, at der findes både visiterede og uvisiterede aktivitets- og samværstilbud. Aktivitets- og samværstilbud er et dagtilbud, hvor borgere kan deltage i sociale aktiviteter og være en del af et fællesskab med andre. Tilbuddet henvender sig til borgere med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale udfordringer. Formålet er at understøtte trivsel, skabe meningsfuldt indhold i hverdagen og forebygge ensomhed og isolation.
Et aktivitets- og samværstilbud kræver altid en konkret visitation. Der har tidligere været praksis for, at kommunerne både havde visiterede og uvisiterede aktivitets- og samværstilbud. Ministeriet præciserede dog 15. november 2023, at tilbud efter servicelovens § 104 altid kræver visitation.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der på side 14 foretages en justering, så det er tydeligt, at der skal ske en konkret visitation til aktivitets- og samværstilbud. Forvaltningen foreslår herudover, at forordet til kvalitetsstandarden ændres, idet der er kommet ny borgmester. Kvalitetsstandarden med ændringsforslaget vedlægges som bilag.
Et samlet overblik over kommunens kvalitetsstandarder kan findes på kommunens hjemmeside: albertslund.dk/kvalitetsstandarder
Kommunens vision og politikker Kvalitetsstandarderne omsætter relevante politikker på social-, sundheds- og ældreområdet til konkrete rammer for serviceniveau og prioritering.
Økonomi
Budgettet for botilbud og dagtilbud er i 2026 på 161 mio. kr. Budgettet dækker både drift af egne bo- og dagtilbud, samt køb af eksterne pladser.
Lovgrundlag Servicelovens §§ 103-104, 105, 107-108 samt 138.
Borgerperspektiv Kvalitetsstandarderne bidrager til at skabe gennemsigtighed om kommunens serviceniveau og de indsatser, borgerne kan forvente at modtage. Standarderne giver borgerne et klart overblik over rammerne for hjælpen og understøtter dermed en forventningsafstemning mellem borger og kommune.
Samtidig styrker kvalitetsstandarderne borgernes retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget for visitation og afgørelser. Dette bidrager til, at borgerne oplever en ensartet og saglig behandling.
Endelig understøtter kvalitetsstandarderne dialogen mellem borger og kommune, idet de danner et fælles udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den konkrete indsats med afsæt i den enkelte borgers behov og forudsætninger.
Kilde: Albertslund Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.