På dagsordenen 22. oktober, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund
BSU/SBU/ØU/KB - Beslutning om godkendelse af rammeaftale KKR 2027-2028
Hvert andet år indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring, koordinering af kommunale og regionale tilbud på specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen 2027-2028 skal indgås mellem hovedstadens kommuner og Region Østdanmark.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2027-2028 til Social- og Boligstyrelsen er den 1. december 2026. Rammeaftalen skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 30. november 2026.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at Rammeaftale 2027-2028 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes.
Sagsfremstilling
Hvert andet år indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring, koordinering af kommunale og regionale tilbud på specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen 2027-2028 skal indgås mellem hovedstadens kommuner og Region Østdanmark. KKR Hovedstaden godkendte aftalen 4. september 2026 og anbefaler kommunalbestyrelserne og det forberedende Regionsråd at godkende aftalen, så den kan træde i kraft 1. januar 2027.
Selvom Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 samles til Region Østdanmark udarbejdes rammeaftalen for nuværende alene for kommunerne i hovedstaden og Region Østdanmark. Fremover skal rammeaftalen forsøges ensrettet på tværs af KKR
Hovedstaden og KKR Sjælland.
Rammeaftalen består af:
Rammeaftalen
Bilag 1: Udvikling og samarbejde (erstatter det tidligere bilag 2: Udviklingsdel)
Bilag 2: Aftaler og principper (erstatter det tidligere bilag 1: Styringsdelen).
Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af rammeaftalen.
Rammeaftalen Det specialiserede social- og specialundervisningsområde er under politisk bevågenhed fra mange steder i samfundet. Årsagerne er mange, men skyldes bl.a. en vedvarende udgiftsstigning, som sætter de kommunale budgetter under pres De fælles udfordringer findes i alle kommuner i hovedstaden og derfor har KKR Hovedstaden besluttet at igangsætte et fælles udviklingsarbejde med formuleringen af de fælleskommunale styringsinitiativer. Styringsinitiativerne og de underliggende indsatser vil derfor være omdrejningspunktet i det kommende samarbejde mellem kommuner og regionen.
Som udgangspunkt er rammen for den videre udvikling forankret i tre spor:
Styringsinitiativer: 1. Kommunerne skal have en fælles tilgang til styring og takster 2. Kommunerne skal sikre den rette kapacitet 3. Kommunerne skal stille fælles kvalitetskrav til leverandører af tilbud til borgerne
Udvikling og samarbejde Rammeaftalens bilag 1 Udvikling og samarbejde har til formål at beskrive hvilke udviklingstendenser, kommunerne i hovedstaden og Region Østdanmark oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Der er bl.a. fokus på de fælleskommunale styringsinitiativer. Bilaget beskriver den fælles retning, som kommuner og region ønsker at udvikle sammen. Bilaget beskriver også udviklingen af kapaciteten for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen og erfaringerne med lånepuljen, hvor 250 pladser etableres i hovedstaden.
KKR Hovedstaden har en særlig fælleskommunal opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud og har på den baggrund formuleret en samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Udgangspunktet for den fælleskommunale opmærksomhed er at forhindre afspecialisering og sikre, at kompetencerne forbliver i området, hvis tilbuddet skulle lukke. De mest specialiserede tilbud er målrettet borgere med meget komplekse, sjældne eller sammensatte problemstillinger. Nødbremsemodellen indebærer, at en driftsherre for et tilbud kan bede Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde om at afdække mulighederne for at forhindre en lukning af tilbuddet eller sikre, at kompetencerne i tilbuddet forbliver i hovedstaden, hvis en lukning ikke kan undgås.
Aftaler og principper Det er kommunernes ansvar at sikre forsyningsforpligtelsen for de rette tilbud til borgerne på det specialiserede socialområde. Derfor er det et vilkår, at kommunerne køber og sælger
pladser af hinanden. Rammeaftalens bilag 2 Aftaler og principper har til formål at sikre gode muligheder for samarbejde i disse situationer, herunder fastlægge rammerne for prissætning og opfølgning på udvikling i udgifter på offentlige tilbud beliggende i hovedstaden.
Oversigt over tilbud Alle kommuner i hovedstaden og Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om de tilbud, der opfylder kriterierne for at være omfattet af rammeaftalen. Oversigten over tilbud fremgår af bilag 3.
Videre proces
Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2027-2028 til Social- og Boligstyrelsen er den 1. december 2026. Rammeaftalen skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 30. november 2026.
Kommunens vision og politikker Rammeaftalen forsøger med sine 3 styringsinitiativer blandt andet at håndtere den vedvarende udgiftsstigning. I den forstand understøtter rammeaftalen visionen om, at Albertslund skal være en by i balance og bæredygtig - også økonomisk.
Økonomi
Rammeaftalen har ikke i sig selv en økonomisk konsekvens, men kommunerne ønsker at styrke den fælles udvikling af det specialiserede socialområde gennem nye fælles initiativer, der skal være med til at sikre højere grad af styring på kvalitet og pris. Det skal ske gennem en fælles tilgang til styring, en bæredygtig udvikling i kapacitet og fælles kvalitetskrav til leverandører.
Lovgrundlag
Rammeaftalen er en lovbestemt aftale og har til formål at sikre fælles udvikling af socialområdet. Denne rammeaftale indgås mellem de 29 kommuner i hovedstaden og Region Østdanmark.
Indholdet af rammeaftalen er fastsat i bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område.
Borgerperspektiv Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der er den nødvendige tilbudskapacitet, som rummer borgernes behov. Behovet for højt specialiserede tilbud på social-og specialundervisningsområdet kan opstå på grund af sygdom, handicap, misbrug, kriminalitet eller lignende. Her kan hver enkelt kommune ikke løse opgaven alene, og der er behov for et stærkt tværkommunalt samarbejde. Derfor køber og sælger kommunerne pladser af og til hinanden.
Rammeaftalen skal således sikre, at borgerne oplever, at den nødvendige hjælp er til rådighed,
uanset hvor specialiseret behovet er, og uanset hvilken kommune der har myndighedsansvaret.
Kilde: Albertslund Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.