Spring til indholdet
Albertslund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Kommunalbestyrelsen, Albertslund

Godkendelse af kvalitetsstandard for botilbud og dagtilbud

Kvalitetsstandarden om botilbud og dagtilbud i Albertslund Kommune skal genbesøges politisk, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 14. februar 2023. Det anbefales, at der i kvalitetsstandarden præciseres, at aktivitets- og samværstilbud er en visiteret ydelse. Det anbefales, at forordet ændres.

Skoler og børnDet sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Ændringerne i kvalitetsstandarden om 'botilbud og dagtilbud' godkendes.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 10. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

X

X

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,
1. at ændringerne i kvalitetsstandarden om 'botilbud og dagtilbud' godkendes.

Sagsfremstilling

Overordnet om kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarder beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for en
række tilbud og indsatser på området. Kvalitetsstandarderne skal give borgere, pårørende og
medarbejdere et klart billede af, hvilke ydelser kommunen tilbyder, og hvilke overordnede
rammer, der gælder for hjælpen.
Kvalitetsstandarderne udarbejdes inden for rammerne af den gældende lovgivning. De kan
ikke begrænse borgernes lovbestemte rettigheder, men de kan beskrive det generelle
serviceniveau og de principper, som administrationen lægger til grund ved visitation og
tilrettelæggelse af indsatser.
Udvalget behandler løbende kvalitetsstandarder på sit område. Nogle kvalitetsstandarder skal
efter lovgivningen revideres med faste intervaller, typisk hvert år eller hvert andet år, mens

andre ajourføres efter behov, eksempelvis ved lovændringer, ændringer i serviceniveau eller
organisatoriske forhold. Kvalitetsstandarderne forelægges derfor løbende til politisk
behandling.
Når udvalget behandler en kvalitetsstandard, er der som udgangspunkt tale om en stillingtagen
til de overordnede rammer og det politisk fastsatte serviceniveau. Den konkrete visitation og
tildeling af hjælp til den enkelte borger sker efter en individuel og konkret vurdering inden for de
rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden fastlægger.
Ændringsforslag
I kvalitetsstandarden om botilbud og dagtilbud side 14 fremgår, at der findes både visiterede og
uvisiterede aktivitets- og samværstilbud. Aktivitets- og samværstilbud er et dagtilbud, hvor
borgere kan deltage i sociale aktiviteter og være en del af et fællesskab med andre. Tilbuddet
henvender sig til borgere med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige
sociale udfordringer. Formålet er at understøtte trivsel, skabe meningsfuldt indhold i hverdagen
og forebygge ensomhed og isolation.
Et aktivitets- og samværstilbud kræver altid en konkret visitation. Der har tidligere været
praksis for, at kommunerne både havde visiterede og uvisiterede aktivitets- og samværstilbud.
Ministeriet præciserede dog 15. november 2023, at tilbud efter servicelovens § 104 altid
kræver visitation.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der på side 14 foretages en justering, så det er
tydeligt, at der skal ske en konkret visitation til aktivitets- og samværstilbud. Forvaltningen
foreslår herudover, at forordet til kvalitetsstandarden ændres, idet der er kommet ny
borgmester. Kvalitetsstandarden med ændringsforslaget vedlægges som bilag.
Et samlet overblik over kommunens kvalitetsstandarder kan findes på kommunens
hjemmeside: albertslund.dk/kvalitetsstandarder

Kommunens vision og politikker
Kvalitetsstandarderne omsætter relevante politikker på social-, sundheds- og ældreområdet til
konkrete rammer for serviceniveau og prioritering.

Økonomi

Budgettet for botilbud og dagtilbud er i 2026 på 161 mio. kr. Budgettet dækker både drift
af egne bo- og dagtilbud, samt køb af eksterne pladser.

Lovgrundlag
Servicelovens §§ 103-104, 105, 107-108 samt 138.
Borgerperspektiv
Kvalitetsstandarderne bidrager til at skabe gennemsigtighed om kommunens serviceniveau og
de indsatser, borgerne kan forvente at modtage. Standarderne giver borgerne et klart overblik

over rammerne for hjælpen og understøtter dermed en forventningsafstemning mellem borger
og kommune.
Samtidig styrker kvalitetsstandarderne borgernes retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget
for visitation og afgørelser. Dette bidrager til, at borgerne oplever en ensartet og saglig
behandling.
Endelig understøtter kvalitetsstandarderne dialogen mellem borger og kommune, idet de
danner et fælles udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den konkrete indsats med afsæt i den
enkelte borgers behov og forudsætninger.

Historik
Beslutning fra Social- og Beskæftigelsesudvalget, den 22. oktober 2026, punkt 4:
Tiltrådte indstillingen, idet titlen ændres til "Botilbud og Dagtilbud til voksen". Udvalgsnavnet
opdateres. Der tilføjes under "rådgivning og klagemuligheder" borgerrådgiverens kontaktinfo.
Nils Jul Gjerlev (C), Akhlaq Ahmad (A) og Michael Melchert (I) deltog ikke under punktet.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 3. november 2026, punkt 14:
Tiltrådte indstillingen.
Tina Bodholdt-Nielsen (O) deltog ikke under punktet.

Kilde: Albertslund Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.