Spring til indholdet
Albertslund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAlle kommuner

Besluttet 19. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund

SBU - Orientering om analyse af førtidspensionsområdet

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget tager analysen af førtidspensionsområdet til efterretning.
Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Torsdag 19. november 2026
Status
Besluttet. Supplerende sagsfremstilling Sagen blev sendt tilbage til forvaltningen.

Er noget forkert her? Skriv til os

Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,
1. at udvalget tager analysen af førtidspensionsområdet til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget vedtog på sit møde den 26. februar 2026 et årshjul for 2026, hvoraf det fremgår at
der præsenteres en analyse af førtidspensioner på oktobermødet. Analysen er senere udsat til
novembermødet.
Udviklingen i antallet af førtidspensionister
Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension steg fra 1.131 i 1. kvartal 2022 til omkring 1.462
ved udgangen af 2025. I de første tre kvartaler af 2026 har antallet ligget omtrent uændret. Den
tidligere vækst er dermed afløst af en periode med stabilitet. Samtidig er tilgangen faldet,
særligt blandt borgere på 40 år og derover. I første halvår 2026 lå tilgangen i forhold til
befolkningen omtrent på niveau med landet og lokalområdet.
I 3. kvartal 2026 udgjorde førtidspensionister 7,5 pct. af kommunens 16-66-årige. Det er fortsat

over niveauet i både landet og lokalområdet. Faldet i andelen mellem 3. kvt. 2025 og 3. kvt.
2026 skal dog ses i sammenhæng med kommunens befolkningstilvækst. En analyse fra Dansk
Arbejdsgiverforening viser desuden en tæt sammenhæng mellem Albertslunds
socioøkonomiske placering og kommunens niveau for tilkendelser af førtidspension. Det høje
niveau skal derfor ses i sammenhæng med kommunens befolkningssammensætning og
socioøkonomiske rammevilkår.
For borgere under 40 år ligger andelen på førtidspension lidt under landsgennemsnittet, men
over lokalområdet. Udviklingen har været forholdsvis stabil siden udgangen af 2024. Samtidig
faldt antallet af førtidspensioner som resultat af rehabiliteringsmøder fra 62 i første halvår 2025
til 32 i første halvår 2026, mens antallet af fleksjob som resultat var omtrent uændret.
Udgifterne kan stige ved et stabilt antal
De samlede forsørgelsesudgifter til førtidspension steg fra 116,6 mio. kr. i første halvår 2022 til
171,1 mio. kr. i første halvår 2026. Tallene omfatter både kommunale og statslige udgifter,
mens den kommunale andel udgør omkring 80 pct. Stigningen afspejler både den tidligere
vækst i antallet af førtidspensionister og en ændring i finansieringssammensætningen.
Kommunens udgifter kan fortsætte med at stige, selv om antallet af førtidspensionister er
stabilt. Det skyldes især refusionssammensætningen. Ældre førtidspensioner med 35-50 pct.
statsrefusion afløses gradvist af pensioner tilkendt efter refusionsreformen, hvor
statsrefusionen i praksis er 20 pct. Når borgere med ældre og bedre finansierede pensioner
overgår til folkepension, vil en større del af den samlede bestand derfor bestå af pensioner,
hvor kommunen finansierer 80 pct. af udgiften. Den stigende folkepensionsalder betyder
desuden, at borgerne kan være længere tid på førtidspension. Kommunens nettoudgift pr.
førtidspensionist må derfor forventes at stige gradvist, også ved et uændret antal modtagere.
Sygedagpengeområdet bør have politisk fokus
Sygedagpenge og kontanthjælp er samlet set de hyppigste registrerede sagstyper før
førtidspension og optræder hver i cirka 42 pct. af de undersøgte forløb. En borger kan have
været berørt af flere sagstyper. I 2022 og 2023 var kontanthjælp den hyppigste sagstype, mens
sygedagpenge var den hyppigste i 2024 og 2025. I 2025 havde 58 borgere med en tilkendt
førtidspension en registreret sygedagpengesag i deres forløb mod 38 med en
kontanthjælpssag.
Samtidig steg antallet af sygedagpengesager med en varighed over 26 uger fra 168 i juni 2024
til 251 i juni 2026, svarende til knap 50 pct. Sygedagpengemodtagere og borgere i
jobafklaringsforløb har desuden generelt en kortere ydelseshistorik før førtidspension end
borgere på blandt andet kontanthjælp og i ressourceforløb. Det hænger sammen med
ydelsernes lovgrundlag, men viser også, at overgangen til førtidspension kan ske hurtigere fra
disse målgrupper.
Udviklingen peger samlet på behov for politisk opmærksomhed på længerevarende
sygefravær, tidlig og sammenhængende indsats samt rettidig afklaring. Et relevant fokus er
balancen mellem at afklare borgerens arbejdsevne uden unødigt lange forløb og samtidig
understøtte mulighederne for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, herunder gennem
fleksjob, hvor det er muligt.

Kommunens vision og politikker
Sagen understøtter kommunens fokus på, at flere borgere bevarer tilknytningen til
arbejdsmarkedet, og at borgere med nedsat arbejdsevne får en rettidig og sammenhængende
afklaring.

Økonomi

Sagen har ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser. Analysen viser dog, at
kommunens nettoudgift pr. førtidspensionist forventes at stige, selv ved et stabilt antal
modtagere, fordi pensioner med højere statsrefusion gradvist afløses af pensioner, hvor
kommunen finansierer 80 pct. af udgiften. I 2025 var forsørgelsesudgifterne til
førtidspensioner 322 mio. kr. I 2022 var udgifterne 237 mio. kr.

Lovgrundlag
Tilkendelse af førtidspension sker efter lov om social pension (pensionsloven), kapitel 3, §§

Borgerperspektiv
Et styrket fokus på langvarige sygedagpengesager kan understøtte tidligere indsats, rettidig
afklaring og bedre muligheder for, at borgerne bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beslutning

Supplerende
sagsfremstilling

Sagen blev sendt tilbage til forvaltningen.

Kilde: Albertslund Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 19. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.