Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 17. marts, Økonomiudvalget, Allerød

Lillerød Boligforening ansøgning om godkendelse til låneoptagelse og garanti

Tema Lillerød Boligforening afdeling 10 (Ørnevang) og afdeling 11 (Uglevang) v./Boligkontoret Danmark anmoder om kommunens godkendelse til at optage lån med pant i ejendommen og en kommunal garanti for de lån, der skal optages i forbindelse med renovering af affaldsløsningen i de to afdelinger.

AffaldBoligerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 17. marts 2026
Status
Besluttet. Tema Lillerød Boligforening afdeling 10 (Ørnevang) og afdeling 11 (Uglevang) v./Boligkontoret Danmark anmoder om kommunens godkendelse til at optage lån med pant i ejendommen og en kommunal garanti for de lån, der skal optages i forbindelse med renovering af affaldsløsningen i de to afdelinger. Kompetence Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Afdeling 10 Ørnevang og afdeling 11 Uglevang er to boligafdelinger i Lillerød Boligforening
med ca. 170 almene familieboliger i hver. Boligområdet er opført i starten af 1970’erne, og den
samlede bebyggelse består af tre almene boligafdelinger og en ejerforening med ca. 123
ejerlejligheder.
De to afdelinger i Lillerød Boligforening gennemgik i perioden 2015-17 større renoveringer med
støtte fra Landsbyggefonden (helhedsplan), som gav afdelingerne et større løft. Kravene til
affaldshåndtering er imidlertid ændret over tid, og den eksisterende affaldsløsning er i dag
utilstrækkelig i forhold til behovet for sortering og kapacitet.
I henhold til almenboligloven § 29 stk. 1 kan en boligorganisation kun optage lån med pant i
ejendommen efter kommunal godkendelse. Kommunen kan endvidere stille garanti for lån til
ekstraordinære renoveringsarbejder, for den del af lånet som ligger ud over 60 % af
ejendommens værdi. I den konkrete sag kræver realkreditinstituttet, at der stilles garanti for de
to lån, der er nødvendige for at finansiere renoveringen.
Kommunens strategi for almene boliger (2020) understøtter boligorganisationernes arbejde
med at sikre sunde og tidssvarende boliger, herunder muligheden for kommunal garanti til
nødvendige renoveringer.

Projekt
Den nuværende løsning med affaldsskure erstattes af et nedgravet affaldssystem. Der har
været overvejet forskellige løsninger, men pga. af begrænset plads i terræn ses en nedgravet
løsning, som den bedst mulige. Kommunens affaldsafdeling har vurderet og godkendt
løsningen, og der er ligeledes meddelt byggetilladelse.
I naboafdelingen hos Allerød Almennyttige Boligselskab afdeling Uglevang er der etableret en
nedgravet affaldsløsning, der minder om den som man ønsker i Lillerød Boligforening.
Beboerne i de to afdelinger har sammen med organisationsbestyrelsen godkendt projektet,
finansieringen og den afledte huslejestigning.

Udgift og finansiering
I begge afdelinger finansieres udgiften til renoveringen helt eller delvist af 30-årigt
kreditforeningslån.

Tabel 1. Udgift, finansiering, lån, årlig ydelse i mio. kr. og den afledte huslejestigning
Afdeling

Udgift EgenLån
finansiering

Årlig
Husleje- Husleje
ydelse stigning (kr./m2/år)

Afdeling
Ørnevang

Afdeling
Uglevang

Huslejestigningen i de to afdelinger udgør hhv. 15 og 19 kr. pr. m 2 pr. år.
Jf. Landsbyggefondens huslejestatistik for 2026 er den gennemsnitlige husleje for almene
familieboliger i Allerød Kommunen 1.106 kr. pr. m2 år. år, mens den er 1.059 kr. pr. m2 for
familieboliger i hovedstadsregionen. Huslejen i de to afdelinger ligger tæt på disse gennemsnit.
Hvis kommunen meddeler de ønskede garantier, påvirker dette ikke den kommunale
låneramme. Generelt set vurderes det, at risikoen for tab er lav i forbindelse med
garantistillelse til almene boliger. Garantierne kommer kun til udbetaling, såfremt
boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånene. Samlet set er afdelingernes
beliggenhed, huslejeniveauet og nuværende stand fornuftig, og der er ingen indikationer på
udlejningsvanskeligheder.
De to ansøgninger er vedlagt som bilag til sagen.

Forslag
Forslag 1: At ansøgningen fra Lillerød Boligforening afdeling 10 om at optage et lån på 5,7 mio.
kr. med pant i ejendommen godkendes og kommunen stiller garanti for et realkreditlån på 3,7
mio. kr.
Forslag 2: At ansøgningen fra Lillerød Boligforening afdeling 11 om at optage et lån på 4,8 mio.
kr. med pant i ejendommen godkendes og kommunen stiller garanti for et realkreditlån på 4,8
mio. kr.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller forslag 1 og forslag 2 godkendt i byrådet.

Økonomi og finansiering
Hvis ansøgningen godkendes, stiller kommunen garanti for de to lån på hhv. 3,7 mio. kr. og 4,8
mio. kr.

Behandling i Allerød Byråd 26. marts 2026

Byrådet godkendte forslag 1 og forslag 2.

Beslutning

Tema
Lillerød Boligforening afdeling 10 (Ørnevang) og afdeling 11 (Uglevang) v./Boligkontoret
Danmark anmoder om kommunens godkendelse til at optage lån med pant i ejendommen og
en kommunal garanti for de lån, der skal optages i forbindelse med renovering af
affaldsløsningen i de to afdelinger.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. marts 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.